Region Hovedstaden ønsker aarhusiansk gymnasiesolidaritet

Fremover skal elever fra 10 boligområder i Aarhus fordeles jævnt mellem syv gymnasier. Region Hovedstaden mener, der også er behov for at finde nye redskaber til at løse udfordringen med polariseringen af elever på visse gymnasier.

Syv gymnasier i Aarhus er gået sammen om en jævn fordeling af elever fra bestemte boligområder. Region Hovedstaden ønsker også nye tiltag på hovedstadens gymnasier.

Det er på høje tid, at eleverne på gymnasierne i hovedstadsområdet bliver mere jævnt fordelt i forhold til deres baggrund.

Der skal sættes en stopper for den polarisering, som betyder, at elever med en anden etnisk baggrund end dansk samler sig på få gymnasier, mens elever med en etnisk dansk baggrund går på andre gymnasier.  

Det mener Lars Gaardhøj, som er regionsrådspolitiker for Socialdemokratiet og formand for Erhvervs- Vækst- og Forskningsudvalget i Region Hovedstaden, som blandt andet har det overordnede politiske ansvar for fordeling af gymnasieelever.

Han er meget imponeret over, at syv aarhusianske gymnasier er gået sammen om at lave en solidarisk fordeling af elever fra 10 udvalgte boligområder, som er kendetegnet ved, at mange voksne står uden for arbejdsmarkedet.

Region Midtjylland har deltaget meget i processen med den nye model, og Undervisningsministeriet har givet dispensation.

“Jeg tror, at vi politikere skal mere på banen i forhold til at løse udfordringen med fordelingen af elever i Region Hovedstaden. Det kan være, at vi skal se på, om de nuværende fordelingsudvalg har de rigtige grænser, eller om der for eksempel skal være to i stedet for fire. Vi skal nok have et mere helhedsorienteret syn for at løse udfordringerne med fordelingen af elever,” siger Lars Gaardhøj.

Gymnasier forpligter sig
Han mener, det er inspirerende, at gymnasierne i Aarhus er solidariske om at fordele eleverne, hvilket betyder, at populære gymnasier med mange ansøgere fremover forpligter sig til at tage flere elever fra uddannelsesfremmede hjem.

“I stedet for at konkurrere med hinanden så skal gymnasierne samarbejde. Det her er en opgave for samtlige gymnasier. Vi skal have stoppet den udvikling, hvor der opstår “brune” og “hvide” gymnasier, og hvor elevernes socioøkonomiske baggrunde er vidt forskellig fra gymnasium til gymnasium,” siger Lars Gaardhøj.

Handler inden det er for sent
I Aarhus har gymnasierne valgt at lave en ny fordelingsnøgle af elever fra 10 boligområder i byen. Boligområderne er kendetegnet ved, at der bor over 1.000 mennesker, og at 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år står uden for arbejdsmarkedet.

Derimod er elevernes etniske baggrund ikke et kriterie.

“Vi kan se, at der sker en polarisering i forhold til, at elever fra gymnasiefremmede hjem samler sig på bestemte gymnasier. Nu får vi taget hånd om det, inden det er for sent at vende udviklingen, “ siger rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt Jacobsen.

I dette skoleår var 43 af ansøgerne på Viby Gymnasium fra de berørte boligområder. Men en beregningsmodel viser, at skolen kun skulle optage 20 elever fra boligområderne, hvis den nye model var blevet brugt. 

Alle skal bidrage
På Egaa Gymnasium i Aarhus er der kun én 1.g-elev fra de 10 boligområder, men med den nye fordeling forventes det, at der til næste skoleår vil blive optaget 25 elever fra boligområderne.

Det betyder med andre ord, at gymnasiet får flere elever fra uddannelsesfremmede hjem. Rektor Eigil Dixen er dog glad for den nye aftale.

“Vi skal alle bidrage til at løse udfordringen med udsatte elever. Vi er heldige, at vi har et godt samarbejde mellem gymnasierne i Aarhus, og derfor kan det lade sig gøre,” siger han.

Brug for lokale løsninger
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, roser de aarhusianske gymnasier.

“Udfordringen med fordelingen af gymnasieelever er så stor nu, at vi har brug for nye redskaber for at løse dem. Det er flot, at de aarhusianske gymnasier går sammen om en fælles løsning. Det er ikke sikkert, at den løsning kan kopieres i hovedstaden, det er derfor vigtigt, at Folketinget vedtager nye regler, som giver mulighed for lokale løsninger,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Problemet er større
Rektor på Høje Taastrup Gymnasium og formand for fordelingsudvalg Vest, Mogens Andersen, siger, at han ikke er sikker på, at Aarhus-modellen kan overføres til hovedstadsområdet.

“Det nytter ikke noget, at vi fordeler eleverne anderledes inden for vores fordelingsudvalg, da næsten alle gymnasierne er udfordret. Hvis vi skal gøre noget ved udfordringerne kræver det, at vi arbejder sammen på tværs af fordelingsudvalgene i hovedstaden og også inddrager fordelingsudvalget i Roskilde, som ligger i en anden region. Lige nu er der ikke enighed om det,” siger Mogens Andersen.

Vi skal finde løsninger
Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, roser initiativet fra Aarhus og kalder det et udtryk for “samfundssind” og “ansvarlighed”. Hun mener dog ikke, at “Aarhus-modellen” nødvendigvis er den rigtige løsning i hovedstaden.

“Der er behov for lokale løsninger og ikke en ‘one size fits all-model’. Jeg tror, der er behov for, at de enkelte fordelingsudvalg kigger hinanden i øjnene, og hvis der er et problem, så skal det problem løses,” siger Birgitte Vedersø.  

Hun er dog skeptisk ved, at udfordringen kan løses ved at lave større fordelingsudvalg, eller at eleverne skal spredes over for store områder.

“Der er langt fra Østerbro til Høje Taastrup, og jeg tror ikke, det er en løsning, at elever skal gå på gymnasier, som ligger for langt fra deres bopæl,” siger Birgitte Vedersø.

Politisk pres
Lars Gaardhøj fra Region Hovedstaden vil dog ikke udelukke nogle løsninger på forhånd.

“I andre regioner er det meget normalt med lang rejsetid til uddannelse, og det kan måske også blive nødvendigt i hovedstaden. Der er behov for, at fordelingsudvalgene samarbejder, ellers må politikerne lægge større pres på, for at det sker,” siger Lars Gaardhøj.

Han siger, at Region Hovedstaden nu venter på regeringens udspil om bekæmpelse af parallelsamfund, som efter planen skal komme først på året. Derudover har Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre stillet et beslutningsforslag om, at der højest må være 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium.

Sådan virker den nye model i Aarhus:

 
Gymnasium 
Før 
Efter
Aarhus Katedralskole
6
27
Marselisborg Gymnasium
2
25
Egaa Gymnasium
1
25
Langkær Gymnasium
61
15
Viby Gymnasium og HF
43
20
Riisskov Gymnasium 
23
25
Aarhus Statsgymnasium
26
25

Antallet af elever fra de 10 berørte boligområder i Aarhus baseret på ansøgertal fra sidste år og omregnet til den nye model.

Kilde: Region Midtjylland