Regeringens økonomiske plan rammer lærerne

I regeringens store 2020-plan om Danmarks økonomi bliver gymnasielærerne direkte nævnt. Formand for GL Gorm Leschly tror ikke, det er realistisk at undgå, at gymnasielærere også kommer til at levere effektiviseringer og besparelser.

Gymnasielærerne er specifikt nævnt i regeringens store 2020-plan for Danmarks økonomi. Det ser ud til, at det nu kun er et spørgsmål om, hvor mange millioner kroner gymnasierne og lærerne skal levere til regeringens store plan.

I 2020-planen er der lagt op til, at der skal findes fem milliarder kroner i den offentlige sektor, som blandt andet skal deles ud til sundhedsvæsenet.

”Jeg tror ikke, det er realistisk at undgå, at gymnasielærerne også bliver ramt af besparelser og effektiviseringer. Jeg opfatter regeringens udspil som, at der hele vejen rundt i samfundet skal laves besparelser eller effektiviseringer, og det undgår vi heller ikke at bidrage til,” siger Gorm Leschly.

Han mener, at regeringen alt for ensidigt har valgt at fokusere på lærernes arbejdstidsaftaler, og at lærerne i den sammenhæng bliver mistænkeliggjort. Ifølge Gorm Leschly burde regeringen derfor tidligere have talt lige ud af posen, når de talte om gymnasielærere og deres arbejdstid og undervisningstid.

”I stedet for at mytologisere lærernes arbejdstid og arbejdsvilkår kunne regeringen have sagt, at man skal spare så og så mange penge. Med 2020-planen står det nu klart, at der er tale om en spareøvelse,” siger Gorm Leschly.

Han nævner flere eksempler på, hvad han mener med mytologisering af gymnasielærerne.

”Det hævdes, at læretidsaftalerne begrænser nye læringsformer og læreraktivitet sammen med eleverne. Men vi har lavet en ny arbejdstidsaftale, som træder i kraft til august, og som netop giver plads til et nyt undervisningsbegreb, hvor ledelsen for eksempel kan planlægge lærertilstedeværelse i elevtiden og i forberedelsestiden, hvis det er meningsfyldt, og skolens fysiske rammer er i orden.”

Et andet eksempel er, at der i 2020-­planen skrives, at modsat andre ansatte (end gymnasielærerne, red.) på det danske arbejdsmarked fremgår det af overenskomster og lokale aftaler, hvor meget tid en lærer kan tildeles til konkrete opgaver.

”Det handler jo om, at lærere har en årsnorm i modsætning til mange andre arbejdspladser, hvor man møder om morgenen og tjekker ud om eftermiddagen. Lærere får kun løn for den effektive arbejdstid. Alternativet ville være, at lærerne mødte på skolen fra otte morgen til fire eftermiddag og så ikke arbejdede derudover,” siger Gorm Leschly.

”Det ville næppe give den kvalitet og effektivitet i lærerarbejdet, som vi har i dag.”

Undervisningstid

Endelig nævner Gorm Leschly debatten om undervisningstid, hvor han mener, at regeringen kun måler undervisning som tavleundervisning. Det mener han er for ensidigt, da Folketinget med 2005-reformen netop har målsat en bred vifte af undervisningsformer, som lærerne har implementeret.

”Regeringen skaber myter og undergraver tilliden til en gruppe fagprofessionelle, der arbejder med faglig stolthed og knokler løs for samfundet for at give eleverne det bedst mulige resultat.”

Når resten af samfundet skal spare og effektivisere, er det så ikke også rimeligt, at lærerne skal levere?

”Jo, og det har jeg også været ude at sige. Vi vil gerne være en del af løsningen og ansvarlige for helheden, men så lad os se på nogle intelligente effektiviseringer. Vi har for eksempel peget på, at man kan se på den store mængde overarbejde, som bliver udbetalt hvert år. I stedet for at udbetale løn for overarbejde kunne man ansætte mange flere unge lærere og nemt spare 100 millioner kroner. Man kan også se på, om det er nødvendigt at holde så mange møder på skolerne,” siger Gorm Leschly, som gentager, at der er indgået en ny arbejdstidsaftale fra august, som bør have en chance for at vise sit værd.

Regeringen vil blandt andet bruge overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked til at frigøre fem milliarder kroner i den offentlige sektor. Overenskomsterne skal fornys i foråret 2013