Regeringen: Færre studieretninger og mere undervisning

Regeringen præsenterede i dag deres udspil til ændringer på gymnasieområdet.

Mere end 100 nuværende studieretninger forsvinder, og så skal eleverne have mere undervisning, mener regeringen. Der følger dog ikke penge med deres nye gymnasieudspil.

Hvis det står til regeringen, bliver der en del færre studieretninger i fremtidens gymnasium.
Samtidig skal eleverne i 1. og 2. g have 50 timer mere undervisning om året.
Halvdelen af elevernes tid til skriftligt arbejde skal skemalægges, og med få undtagelser skal alle gymnasieelever have matematik på mindst B-niveau.

Det var nogle af hovedoverskrifterne, da statsminister Helle Thorning Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S) på et pressemøde i dag i statsministeriet præsenterede det længe ventede udspil om ændringer på gymnasieområdet – eller den nye reform, som Morten Østergaard også kaldte den.

Helle Thorning Schmidt har før sagt, at hun også som forældre havde svært ved at overskue de mange studieretninger, som man kan vælge mellem i gymnasiet, og det gentog hun igen på pressemødet.

Fremover bliver der dog en del færre studieretningen, hvis regeringens forslag bliver vedtaget.

Mens der i dag er mere end 200 studieretninger vil der fremover kun være 90 tilbage. ABC-studieretningen bliver helt afskaffet, og på stx vil alle studieretninger fremover være AAB-studieretninger med undtagelse af studieretningen matematik A, fysik B og kemi B.

”I dag står for mange unge med en studentereksamen, hvor de ikke kan gå direkte ind på en videregående uddannelse,” sagde statsministeren om begrundelsen for, at der bliver strammet op på studieretningerne.

Mere undervisning
Regeringen foreslår også, at eleverne i 1. og 2. g får 50 timer mere undervisning om året. Helt konkret skal elevernes læseferie skæres ned med to uger, hvor de ekstra timer lægges ind. Skolerne må selv bestemme, hvad de bruger timerne til – et forslag i regeringens skriftlige udspil lyder for eksempel på et grammatikkursus.

Regeringen vil dog ikke tilføje flere penge til gymnasierne, og Christine Antorini erkender, at det betyder, at lærerne skal undervise mere.

”Det vil betyde, at lærerne skal undervise lidt mere. Det svarer til, at en lærer skal undervise 15 timer mere om året,” sagde Christine Antorini på et efterfølgende pressemøde, hvor hun skulle uddybe regeringens udspil.

På spørgsmålet om der ikke er risiko for, at det kan gå ud over kvaliteten, at der ikke følger ekstra midler med til de flere undervisningstimer, svarede hun, at det burde kunne lade sig gøre at tilrettelægge på den enkelte skole.  

”Det må være noget, man drøfter ude på den enkelte skole med ledelsen, hvordan man tilrettelægger det,” sagde undervisningsministeren.

Hun understregede, at det er op til skolerne selv, hvordan de ekstra timer skal bruges, og hvad der skal fyldes i dem.

Mere skriftligt arbejde på skolen
Som noget nyt skal halvdelen af elevernes tid til det skriftlige arbejde skemalægges. Ifølge Undervisningsministeriet er mange skoler allerede godt i gang med omlagt skriftlighed, mens forslaget for andre skoler vil betyde større omvæltninger.

Det svarer til, at eleverne skal være sammen med lærerne mellem 100 til 130 timer om året, mens de laver skriftligt arbejde. Det kan dog også foregå virtuelt.

Christine Antorini fremhævede, at regeringen er glad for de erfaringer, som mange skoler allerede har med omlagt skriftlighed. Hun mener blandt andet, det styrker de fagligt svage elever, som ikke kan få faglig sparring derhjemme.

Matematik B bliver næsten obligatorisk
Debatten om matematik B har fyldt voldsomt meget i medierne. Nu ligger det fast, at matematik B, hvis det står til regeringen, bliver tæt på at være obligatorisk i gymnasiet – derudover skal eleverne også have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Undtagelsen for matematik B er, hvis eleven vælger en stærk sproglig profil med mindst tre fremmesprog eller en studieretning med en kunstnerisk profil – for eksempel musik og sprog på A-niveau.

Regeringen skal nu drøfte forslaget med de andre gymnasiepartier plus Liberal Alliance og Enhedslisten.
Christine Antorini regner dog ikke med, at de reelle politiske forhandlinger kommer i gang før efter nytår.

Som regeringnen har meldt ud mange gange, mener de, at karakterkravet for at komme i gymnasiet skal være et gennemsnit på 2 i dansk og matematik.

Læs pressemeddelelse fra GL om regeringens udspil.

Gymnasieskolen.dk vil i de kommende dage præsentere flere detaljer og nyheder fra regeringens udspil om gymnasieområdet.