Professor om Riisager: Hun ser bort fra al forskning

Regeringens nye strategi, der skal styrke de naturvidenskabelige fag i grundskolen og gymnasiet, trækker i en forkert retning, fordi undervisningsminister Merete Riisager (LA) bevidst har valgt at se bort fra, hvad forskningen på området viser.

Den skarpe kritik kommer fra Jens Dolin, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

”Der er nogle udmærkede elementer i strategien, som ingen kan være uenig i. Men det er et alvorligt problem, at ministeren negligerer al den viden, vi har fra forskningen. Hun lader sine egne holdninger overskygge den evidens, der er på området,” siger han og uddyber:

”Man kan tydeligt mærke hendes forkærlighed for viden i sig selv og hendes modstand mod tværfaglighed.”

To sæt anbefalinger
Jens Dolin sad i formandskabet for den bredt sammensatte ekspertgruppe, den såkaldte strategigruppe, som tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) havde bedt om at komme med input til en ny naturvidenskabsstrategi. Gruppens fælles anbefalinger kom i juni sidste år og havde blandt andet fokus på at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden.

Men kort tid efter at anbefalingerne lå færdige, valgte Merete Riisager, der nu havde overtaget ministerposten, at nedsætte en ny mindre gruppe bestående af tre universitetsfysikere og to lærere, der skulle rådgive hende i det videre arbejde med naturvidenskabsstrategien. Den nye gruppes anbefalinger kom i december. Her var fokus på kernefaglighed og fagfaglighed – altså at styrke lærernes kompetencer i de enkelte naturvidenskabelige fag.

Når Jens Dolin ser på den færdige strategi, som Merete Riisager præsenterede i sidste uge, oplever han, at mange af temaerne er de samme som i strategigruppens rapport – men drejet i en anden retning.

”Man har plukket i strategigruppens anbefalinger og tonet dem i retning af rådgivningsgruppen. Der er lagt meget mere vægt på vidensaspektet. Kernefaglighed er her blevet lig med øget viden,” siger professoren.

Han understreger, at strategigruppens anbefalinger afspejler videnskaben på området.

”Al forskning viser, at hvis elevers motivation for naturvidenskab skal styrkes, og de skal blive dygtigere, så skal lærerne selvfølgelig have den nødvendige fagfaglige viden, men ud over dette nødvendige grundlag, er det lærernes fagdidaktiske viden, der skal styrkes, og altså ikke kun eller primært deres fagfaglige viden,” siger han.

Kamp om faglighedssyn
Jens Dolin beskriver processen, der er gået forud for den færdige naturvidenskabsstrategi, som en kamp mellem forskellige syn på faglighed.

Som eksempel nævner han en af de centrale anbefalinger i strategien, nemlig at der skal laves en ”Naturvidenskabens ABC” tilpasset hvert trin i uddannelsessystemet, så alle får kendskab til de ”bærende principper i naturvidenskaben”. Her skal eleverne møde ”store fortællinger om naturvidenskab”, der kan virke motiverende, og stifte bekendtskab med videnskabsfolk, der kan være rollemodeller.

”Det lugter af en kanon. Jeg er enig i, at der er brug for at styrke elevernes grundlæggende naturfaglige kundskaber, men for mig vil det sige, at eleverne skal kunne anvende naturvidenskabelig viden,” siger Jens Dolin og uddyber:

”Ingen er uenig i, at al undervisning er baseret på viden. Men hvis eleverne skal blive kompetente, skal de anvende viden i nogle hverdagsagtige, realistiske og meningsfulde situationer. Det gjorde vi meget ud af i strategigruppens anbefalinger, men ministeren er uenig. Det virker som om, hun mener, at eleverne bare skal have noget viden ind i hovedet, og så kan de lære at bruge den senere.”

Ud på et sidespor
Det mødte voldsom kritik fra flere sider, da Merete Riisager nedsatte sin egen lille rådgivningsgruppe.

”Udemokratisk og egenrådig”, lød det blandt andet fra undervisningsordførerne fra S, R og SF. Også Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserede ministerens beslutning.

Læs: Hård kritik af ministerens nye rådgivningsgruppe

Det er ikke første gang, Merete Riisager personligt udpeger en rådgivningsgruppe. Det skete også i forbindelse med den nye gymnasiereform og udarbejdelsen af de nye læreplaner.

Læs: Minister håndplukker medlemmer til ekstra arbejdsgruppe

Jens Dolin anerkender, at en minister må rådføre sig med, hvem hun vil. Men han undrer sig over, at Merete Riisager i den aktuelle sag ikke har lyttet mere til gruppen bestående af alle landets førende eksperter i undervisning i naturvidenskab samt repræsentanter fra alle relevante uddannelsesorganisationer, de relevante fagorganisationer samt store arbejdsgiverorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv.

”Det kan undre, at en minister, der går op i faglighed, ikke har mere tiltro til fageksperter,” siger Jens Dolin, der stadig er frustreret over processen. Han føler, at strategigruppen blev kørt ud på et sidespor.

”Under et møde sagde hun direkte til strategigruppens formandskab, at der ikke var politisk opbakning i regeringen til den del, der handlede om tværfaglighed,” siger Jens Dolin.

”Det er bestemt okay at udtrykke uenigheder, men det er endt med mere at være et uddannelsespolitisk udspil fra regeringen end et fagligt, nationalt udspil.”

Ukonkret indhold
Han kritiserer også naturvidenskabsstrategien for at være kortfattet og visse steder ukonkret. Det gælder blandt andet indholdet, der handler om behovet for en stærk lokal indsats med faglige netværk og en bedre sammenhæng i naturvidenskabsundervisningen mellem grundskolen og gymnasiet.

”Det var områder, vi gjorde meget ud af i strategigruppen, men i den færdige strategi er det uklart, hvordan det skal realiseres. Det gør det meget uforpligtende,” siger Jens Dolin.

Han er også modstander af strategiens forslag om, at der i grundskolen kan laves forsøg med en ”udvidelse af eksisterende enkeltfaglige prøvers varighed og antal”. Han kalder det et ”angreb på hele tværfagligheden”.

”Det er en fundamentalt forkert vej at gå. Der er ikke brug for at skærpe evalueringerne af elevernes enkeltfaglige forståelse. Især i et dannelsesperspektiv er der brug for at evaluere, hvordan de kan bruge deres viden i forskellige sammenhænge – og kun få meningsfulde sammenhænge er enkeltfaglige,” lyder det fra professoren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Merete Riisager.