Professor: Gymnasiereform skal indeholde nye eksamensformer

Den måde, som gymnasieelever bliver evalueret på, påvirker uddannelsen meget, understreger professor Jens Dolin. Han håber derfor, at politikerne spørger lærerne til råds og indtænker nye eksamensformer i en kommende gymnasiereform.

Eksamener har en forfærdelig tilbagesmitning på undervisningen, eleverne og lærerne.
Det siger Jens Dolin, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Derfor bør politikerne tænke nye eksamensformer ind i en kommende gymnasiereform, foreslår han.

“Den måde, man evaluerer undervisningen på, definerer, hvordan man underviser og forholder sig til læring. Den bevidsthed savner jeg i uddannelsespolitikken,” siger Jens Dolin.

For fagene i gymnasiet er på nuværende tidspunkt spækket med krav og læringsmål, fortæller Jens Dolin.

“Hver gang man har lavet en ny læreplan, har man beholdt de gamle krav og bare lagt yderligere krav ovenpå,” siger Jens Dolin og tilføjer:

“Og der er mange af de mere avancerede mål for kompetencer, der er svære at måle i de nuværende eksamenssituationer.”

Innovation kan måles
Derfor bør man finde evalueringstyper, som i højere grad evaluerer de kompetencer, som man gerne vil have, at eleverne skal have, foreslår professoren, der i mange år har forsket i evaluering og læring.

Der har i de senere år været mange forskellige forsøg på gymnasierne på at lave en mere nutidig eksamensform, påpeger Jens Dolin, der nævner projektet Gymnasiet tænkt forfra som et godt eksempel på det.
Her opstillede gymnasielærerne kriterier for, hvad innovative kompetencer er, og de lavede eksamenssituationer, der gav eleverne rum til at vise deres innovative kompetencer.

“Forsøget viste, at det er muligt at opstille nogle kriterier for innovative kompetencer, så lærerne evaluerer eleverne ens, og opstille nogle eksamensformer, der indfanger disse kompetencer,” fortæller Jens Dolin.

Læs: Jagten på nye eksamensformer er i gang  

Prøven bestemmer, hvad elever kan
Forskning viser også, at prøveformen påvirker evalueringen, påpeger Jens Dolin.

“Den situation, man opbygger, når man evaluerer, bestemmer langt hen ad vejen, hvad eleverne kan vise, og derfor hvad man måler,” siger Jens Dolin.

Det kræver, at man nøje overvejer og tilrettelægger test-situationen, for at man kan måle validt, fortæller han.

“Kompetencer er en udfoldelse af viden i en kompleks situation. Derfor skal man opbygge en realistisk test-situation for at finde ud af, i hvilket omfang eleven er i stand til agere i mere komplekse situationer. Det er ganske svært og ressourcetungt,” siger Jens Dolin.

Prøver viser noget forskelligt
De skriftlige prøver bruges ofte, fordi de er meget billigere.

“Men det er vigtigt at gøre det klart, at elever kan noget andet skriftligt end mundtligt. Viden er tituleret i den kontekst, den er i,” påpeger Jens Dolin og uddyber:

“Det er én form for viden, som elever demonstrerer, når de skal regne opgaver alene i en gymnastiksal. Og det er en helt anden form for viden, de demonstrerer, når de sidder i en gruppe sammen med andre elever og løser en problemstilling.”

Elever skal kunne lære noget af evalueringen
Udover at åbne op for nye evalueringsformer håber Jens Dolin, at gymnasiereformen vil mindske betydningen af karakterer i den daglige undervisning.

“Det forfærdelige er, at man fra politisk side i øjeblikket gør det stikmodsatte. Hvis man indfører karakterkrav til gymnasiet, vil karakteren i langt højere grad blive en motivationsfaktor frem for læringen. Og det giver dårligere læring, det viser al forskning,” siger Jens Dolin.

Han ser hellere, at man i fremtiden underspiller eksamener og karakterer, så den daglige undervisning i mindre grad retter sig mod eksamen, men mod at eleverne lærer noget. For eksempel kan man med fordel aflyse nogle eksamener og i stedet evaluere eleverne løbende for eksempel ved portfolier.

“Fordelen ved løbende afprøvninger er, at eleverne kan lære noget af evalueringen. De finder ud af, hvordan de kan blive dygtigere i kontrast til den afsluttende eksamen, hvor løbet er kørt,” siger Jens Dolin.

Læs: "Vi får for lidt læring ud af eksamen"

Spørg lærerne
Frem for alt så håber Jens Dolin, at politikerne spørger lærerne og forskningen til råds, inden de ændrer gymnasiet.

“Spørg lærerne - og også gerne forskerne, de er eksperter i, hvilke konsekvenser de forskellige tiltag kan få for læringen,” siger Jens Dolin og tilføjer:

“Sagt lidt groft så har de fleste politikere jo ikke forstand på uddannelse. De baserer det på mavefornemmelser, og hvilke signaler de ønsker at sende. Men der er bare så meget på spil.”