Professionel kapital: Enorme forskelle på skoler

En kortlægning af professionel kapital på over 140 skoler viser, at der er himmelvid forskel på at være lærer på gymnasium A og gymnasium B. Det handler først og fremmest om ledelseskvalitet, mener arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen.

Nogle gymnasier er attraktive arbejdspladser med lærere, som føler, de leverer en høj kvalitet og er meget tilfredse med deres arbejdsliv. Andre gymnasier skraber bunden og ligger langt under landsgennemsnittet.

Det viser en omfattende kortlægning af professionel kapital, som 144 skoler har fået gennemført i de seneste fem år.

Ved kortlægningen svarer lærerne på en række spørgsmål om arbejdsmiljø, kvalitet, ledelse og flere andre parametre.

Resultaterne viser en slående forskel mellem skolerne, og man skulle næsten ikke tro, at det er samme type arbejdsplads, der er tale om.

For eksempel er der skoler, hvor lærerne i gennemsnit kun giver lidt over 40 ud af 100 point på spørgsmålet “Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, som du er helt tilfreds med?” På andre skoler udløser samme spørgsmål over 70 point i gennemsnit.

Og på spørgsmålet “Er der klare kriterier for høj kvalitet på din arbejdsplads?” er der et spring på 40 point fra værste til bedste skole.

“Vi ved, at en forskel på cirka fem point gør en forskel for de ansatte. En forskel på 40 point er altså enormt stor. Hvis man som ansat oplever, at undervisningen har lav kvalitet, så har man et stort problem. Som lærer vil man jo for alt i verden gerne levere høj kvalitet i undervisningen, og hvis man ikke kan det, så kniber det med trivsel og engagement,” siger arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen.

Tallene viser for eksempel også, at der kan være hele 25 point forskel fra skole til skole på spørgsmålet “Hvor tilfreds er du med dit job som helhed – alt taget i betragtning?”. Når fem point gør en forskel for de ansatte, som Tage Søndergård Kristensen fortæller, så er 25 point et kæmpe spring.

“Det har været en af de helt store ‘opdagelser’ i forbindelse med denne kortlægning af skolerne, at de er så forskellige. Det handler ikke om at være lærer, men om, hvor man er det. Der er store forskelle mellem skolerne på stort set alle de parametre, vi har undersøgt,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Professionel kapital er et begreb, som samler de tre begreber human kapital, social kapital og beslutningskapital. Det handler groft sagt om at levere høj kvalitet til eleverne og at have gode relationer på arbejdspladsen. Teorien er, at trivslen kommer, hvis du kan levere kvalitet. Når en skoles professionelle kampital skal måles, skal lærerne svare på en række spørgsmål om arbejdsmiljø, kvalitet og ledelse. Til hvert spørgsmålkan lærerne give mellem 0 og 100 point. 

Ledelsen er afgørende 
Tage Søndergård Kristensen har samarbejdet med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om at udarbejde et spørgeskema til at afdække den professionelle kapital på arbejdspladser med gymnasiale uddannelser. Skolerne deltager frivilligt i afdækningen, og mange skoler har taget værktøjet til sig.

Det giver den enkelte skole mulighed for at arbejde videre med den professionelle kapital, som for eksempel handler om de ansattes følelse af tillid og retfærdighed på skolen. Men i takt med at resultaterne er dumpet ind, tegner der sig også et overordnet billede af gymnasierne. Eller med andre ord: Der tegner sig et billede af en sektor med meget forskellige arbejdspladser.

Tage Søndergård Kristensen mener derfor, at man skal betragte gymnasierne som separate arbejdspladser i stedet for at skære dem over én kam.

“Alle skoler har fået OK 13, og alle er udsat for besparelser, og alligevel er de meget forskellige. Så vidt jeg kan se, handler det først og fremmest om ledelseskvalitet. På skoler med høj ledelseskvalitet er der også et godt samarbejde, folk trives godt, og der er høj kvalitet i undervisningen. Så en af de helt afgørende veje til bedre skoler går gennem udvælgelse af gode ledere,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Tallene bekræfter dette synspunkt. Lærerne vurderer ledelseskvaliteten meget forskelligt, og der er et kæmpe spring på over 30 point mellem de bedste og de værste ­skoler.

Formanden for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Nils-Georg Lundberg, mener også, at ledelsen har afgørende betydning for, hvordan det går på skolerne.

“Dialogen mellem ledelse og medarbejdere har for eksempel stor betydning for samarbejdet, og den dialog skal ledelsen være god til at drive frem,” siger Nils-Georg Lundberg.

Han føler sig overbevist om, at enhver bestyrelse vil reagere, hvis en måling viser en lav professionel kapital og et dårligt psykisk arbejdsmiljø på en skole.

“Det er rektor, som har det daglige ledelsesansvar, og enhver bestyrelse vil reagere, hvis de læser en rapport om lav professionel kapital og vil stille spørgsmålet til ledelsen og medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen: ‘Hvad gør vi ved det?’” siger Nils-Georg Lundberg.