Private gymnasier om elevfordeling: Ministeren skyder gråspurve med kanoner

Private gymnasier afviser, at de vil kapre elever, når elevernes frie valg indskrænkes med ny elevfordelingsmodel. Undervisningsministeren tager de private gymnasier med i overvejelserne om ny regler for elevfordeling.

Nye private gymnasier vil åbne, og flere elever vil søge ind på de eksisterende private skoler.

Det er et tænkt scenarie, som ekspertgruppen for fremtidige elevfordelingsmodeller beskriver i deres rapport, som udkom i sidste måned. Scenariet bygger på, hvad der vil ske, når elevernes frie skolevalg bliver indskrænket med en ny model for elevfordeling. En eventuel vækst af private gymnasier i Danmark kan med andre ord ødelægge eller dæmpe intentionen med de nye regler, som Folketingets partier i den nære fremtid skal forhandle på plads.

Det er dog en overdreven frygt, at eleverne vil strømme til de private gymnasier, mener formand for Danmarks Privatskoleforening Karsten Suhr.

“Vi går ikke efter at blive større. Vi ønsker ikke, at elever vælger os på grund af et fravalg af andre skoler, men fordi de ønsker at gå på vores skoler,” siger han.

Regeringen vil dog tage de private gymnasierne med i overvejelserne, når skal laves en politisk aftale om nye regler for fordeling af elever og kapacitetsstyring.

“Vi er jo lige vidt, hvis vi laver en model for elevfordeling, og så er der en gruppe unge, som bare tager et andet sted hen,” sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nyligt til gymnasieskolen.dk.

Læs: Minister varsler opgør med gymnasiernes selveje-model 

Det er et meget stort arbejde at oprette og drive et nyt privat gymnasium, så jeg har meget svært ved at se, at private gymnasier får et boost fremover.

Karsten Suhr, formand
Danmarks Privatskoleforening

Vi er meget små
Karsten Suhr mener dog, at frygten for, at private gymnasier vil få et boost og suge elever til sig fremover, er ubegrundet.

Ifølge ham udgør de private gymnasiers andel af elever på stx og hf 3,5 procent på landsplan.

“Med den andel private gymnasier har, kan jeg ikke se problematikken. Det er et meget stort arbejde at oprette og drive et nyt privat gymnasium, så jeg har meget svært ved at se, at private gymnasier får et boost fremover,” siger Karsten Suhr.

Han argumenterer med, at private skoler er baseret på værdier og er et alternativ til de offentlige skoler.

“Hvis unge mennesker for eksempel gerne vil gå på en skole med kristne værdier, så skal der ikke sættes et loft på, hvor mange elever skolen kan optage, så nogle elever tvinges til at gå på en skole med andre værdier,” siger Karsten Suhr.

Det frie valg indskrænkes
Ekspertudvalget for elevfordeling anbefaler en såkaldt klyngemodel, hvor tre til fire gymnasier ligger i den samme geografiske klynge, og at eleverne i klyngen kan vælge mellem de gymnasier. Ekspertgruppen lægger ikke skjul på, at den model eller andre modeller, som skal forhindre polarisering, elevflugt eller lukning af gymnasier i udkanten vil indskrænke elevernes frie valg. 

Og dermed kan det være nærliggende at tro, at de unge derfor vil søge mod private gymnasier.

Hele idéen med private gymnasier er jo, at de er et alternativ til de offentlige skoler.

Pia Sadolin, rektor
Brøndby Gymnasium

Brøndby: Vi suger ikke elever til os
Det, mener Pia Sadolin, som er rektor på den private skole Brøndby Gymnasium, dog ikke er tilfældet.

Skolen ligger på den københavnske vestegn, hvor problematikken omkring elevflugt og stor koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk har været meget aktuel i de senere år.

Pia Sadolin mener dog, “at kæden hopper af”, hvis regler om elevfordeling også skal gælde for private gymnasier.

“Hele idéen med private gymnasier er jo, at de er et alternativ til de offentlige skoler. Private gymnasier er ikke etableret for at være svampe, som skal suge elever til sig fra andre skoler. Det er tilbud, som nogle vælger, hvis de vil betale for dem,” siger Pia Sadolin.

På Brøndby Gymnasium går der kun i alt 250 elever. Ifølge rektoren er der mange elever, som aktivt vælger skolen, fordi den er lille, og at eleverne har været vant til at gå på små private skoler. Derudover tilbyder skolen også, at eliteidrætsudøvere kan tage studentereksamen på fire år.

“Jeg tror ikke, eleverne vælger os for at undgå at gå på andre gymnasier i området,” siger Pia Sadolin.

Hun afviser også, at Brøndby Gymnasium vil ekspandere i det tilfælde, at nye fordelingsregler vil betyde, at flere elever ønsker at gå på et privat gymnasium.

“Vi har ikke plads til flere elever, og vi vil også fortsat gerne være en lille skole,” siger hun.

Hun mener derfor, at det vil være at skyde gråspurve med kanoner at lave regler, der begrænser de private gymnasier.

“Med mindre man ønsker at markere noget ideologisk, så ser jeg ingen grund til at lave andre regler på området,” siger Pia Sadolin.  

Det frie: Vi er et alternativ
Rektor på Det frie Gymnasium i København Sara Mac Dalland mener også, at ministeren “skyder over målet”, hvis hun vil forsøge at begrænse de private gymnasier med nye regler.

“Vi har et fint samarbejde med fordelingsudvalget Centrum i hovedstaden, og vi hverken kan eller ønsker at udvide vores kapacitet. Jeg synes, det er voldsomt at skulle til at lovgive om de private gymnasier i forhold til fordeling af elever, da private gymnasier ikke er særlig udbredte i Danmark,” siger hun. 

Hun peger også på, at elever på Det frie Gymnasium vælger skolen, fordi den tilbyder et andet værdigrundlag for eksempel basisdemokrati, hvor eleverne har større indflydelse end på andre skoler.

“Vi har ikke et mål om at ekspandere, og elever vælger os til, fordi vi tilbyder et anderledes gymnasium,” siger Sara Mac Dalland.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, fordelingen af elever skal være sådan, at “forskellige unge skal lære hinanden at kende for at få skabt den sammenhængskraft, som undermineres ved, at eleverne er opdelt og klumper sig sammen bestemte steder,” som hun sagde til gymnasieskolen.dk.

“Ellers lærer man ikke nogen at kende, som er anderledes end en selv. Det gælder også på Det frie Gymnasium,” påpegede undervisningsministeren.

Sara Mac Dalland er enige med ministeren i, at det er sundt for den demokratiske samtale, at elever møder mennesker, som er anderledes end dem selv.

“Vi har for eksempel ikke mange elever med baggrund fra muslimske lande, og derfor arbejder vi med, at vi i skoledagen kommer ud og møder verden og andre kulturer,” siger hun.