Politikerne kan råbe og skrige: De unge vil stadig i gymnasiet

For mange unge er gymnasiet blevet det naturlige valg, når ansøgningen til en ungdomsuddannelse skal udfyldes.

Igen i år stiger antallet af unge, som vil på det almene gymnasium. De unge anser gymnasiet som det sikre valg og ønsker ikke at binde sig så tidligt, siger ungdomsforsker.

De unge lytter ikke til politikerne, som ønsker, at flere fravælger gymnasiet og tager en erhvervsuddannelse.

I år er der igen sket en stigning af unge, som søger ind på gymnasiet. Det viser tal fra Danske Gymnasier.

Dermed fortsætter det almene gymnasium med at være de unges storfavorit, når de skal vælge en ungdomsuddannelse.

For mange unge er det almene gymnasium blevet det helt naturlige valg – gymnasiet er ganske enkelt blevet det normale. Klassekammeraterne vælger gymnasiet, og for mange unge er gymnasiet nærmest blevet en form for forlængelse af folkeskolen. Vælger du det almene gymnasium står alle døre stadig åbne.

Sådan tænker mange unge, viser de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning. I projektet er 70 8. klasses elever blevet interviewet, og derudover har 1.400 elever svaret på et spørgeskema. Det er dog kun elever fra hovedstadsregionen, som er blevet interviewet.

Had skal jeg ellers vælge?
"Er det ikke det, som er normalt at vælge?" Spurgte mange unge, da de blev stillet spørgsmålet om, hvorfor de ville på det almene gymnasium, fortæller Tilde Mette Juul, som er ph.d. studerende og er i gang med at færdiggøre forskningsprojektet.

”De unge opfatter stx som et sikkert valg. Mange unge vil ikke gå galt i byen, og når de kender rigtig mange, som vælger stx, så bider det sig i halen, og så vælger endnu flere stx,” siger hun.

De fleste folkeskoleelever, som er blevet interviewet, ved ikke, hvad de har lyst til at være.

”Det er svært i den alder. De mangler flere konkrete erfaringer, og mange er ikke bevidste om deres styrker og svagheder. Erhvervsuddannelserne er et meget specifikt valg, og det er mange unge ikke klar til at træffe i folkeskolen,” siger Tilde Mette Juul.

Festerne trækker
Flere af de interviewede unge siger, at de gerne vil være en del af den ungdomskultur, som gymnasiet også er en del af. Fester, venner og socialt liv trækker mere end en praktikplads på en arbejdsplads med voksne.

”Nogle af de unge har tænkt på at tage en erhvervsuddannelse senere, men de vil først på gymnasiet, giver de udtryk for,” siger Tilde Mette Juul.      

Det nemmeste valg
Formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Mark Jensen mener også, at gymnasiet for mange unge er blevet en forlængelse af folkeskolen.

”For mange unge er gymnasiet ofte det nemmeste valg, fordi de dermed ikke træffer et valg om, hvad de vil være senere i livet. Mange unge følger med flokken og vælger det, som ligner folkeskolen mest,” siger Mark Jensen.

Han understreger dog, at når mange unge vælger gymnasiet, så skyldes det også, at gymnasierne gør det godt. Søskende og kammerater er jo også med til at fortælle de gode historier om gymnasiet til de unge, som står over for at vælge ungdomsuddannelse.

Usikkerhed om erhvervsuddannelser
Regeringen og oppositionen vedtog sidste år en erhvervsuddannelsesreform, som skulle få flere unge til at blive mekanikere, industriteknikere eller en anden faglært uddannelse.
Politikerne lagde ikke skjul på, at de gerne så, at ungdomsuddannelsestrafikken vendte fra de almene gymnasier og mod erhvervsuddannelserne. Tallene fra Danske Gymnasier viser, at det tilsyneladende ikke er sivet ned blandt de unge.

Mark Jensen mener, at en erhvervsuddannelse stadig er mere fremmed for de unge, end gymnasierne er.

”De unge og deres forældre er stadig usikre i forhold til erhvervsuddannelserne. Den nye eux-uddannelse er rigtig god, men mange ved stadig ikke, hvad det er for en størrelse. Gymnasiet kender alle derimod,” siger Mark Jensen.   

Han tænker, at den stigende søgning til gymnasierne vil blive brugt til at argumentere for højere karakterkrav til gymnasierne. Det advarer han dog imod.

”Et højere karakterkrav til gymnasierne vil sende et signal om, at der bliver stillet mindre krav til erhvervsuddannelserne. Så er vi igen med til at befæste de fordomme om, at de dygtigste elever vælger gymnasiet, mens resten kan vælge noget andet,” siger Mark Jensen.