Politikere: Nu skal Finansministeriets skæve regnestykke om uddannelse rettes op

Finansministeriets lommeregner favoriserer skattelettelser frem for uddannelse, mener politikere. Nu afsættes der penge til at komme tættere på en regnemetode for investeringer i velfærd.

Hvis et flertal i Folketinget vælger at give skattelettelser for en milliard kroner, så er det på papiret bedre for samfundsøkonomien end at bruge en milliard kroner på uddannelse.

Sådan vil resultatet se ud, når det har været igennem Finansministeriets regnemaskine.

Et stort flertal i Folketinget er dog blevet enig om at afsætte 50 millioner kroner af satspuljemidlerne over fire år til at videreudvikle på metoder til at lave beregninger af investeringer i offentligt velfærd. 

Uddannelse er jo det, som har været med til at gøre os til en rig nation.

Ane Halsboe-Jørgensen, folketingsmedlem
Socialdemokratiet

“I dag giver nedskæringer på uddannelse et plus på økonomien ifølge Finansministeriets regnemetoder, men uddannelse er jo det, som har været med til at gøre os til en rig nation. Der er behov for præcise fremskrivninger af, hvad det betyder at investere i uddannelse eller omvendt, hvad det betyder at skære i uddannelse,” siger Ane Halsboe-Jørgensen, som har forhandlet satspuljemidlerne for Socialdemokratiet.

Ambitionen er hele den offentlige velfærd
De 50 millioner kroner skal bruges til videreudvikling af den såkaldte Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som er en beregningsmodel, kommunerne i dag kan bruge til at regne på forskellige sociale indsatser for eksempel alkoholafvænning.

Socialdemokratiet har dog ifølge Ane Halsboe-Jørgensen stillet krav om, at de 50 millioner kroner også skal bruges til at lave forskning og indsamle empiri, som kan bruges til at lave beregninger af, hvad det betyder at investere i for eksempel uddannelse, sundhed, beskæftigelse og integration.  

“Vores ambition er, at vi på sigt kan regne med dynamiske effekter af hele den offentlige velfærd,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Skæve forhandlinger
René Christensen, som har forhandlet finansloven for Dansk Folkeparti i flere år, bakker op om den indsats.

“Når vi sidder i politiske forhandlinger, så giver det et skævt billede, at Finansministeriets beregninger viser, det er billigere at bruge penge på skattelettelser end at bruge penge på velfærd. Det gør i hvert fald, at man skal kæmpe hårdere for at få velfærdsforbedringer igennem,” siger René Christensen.

Det har selvfølgelig en dynamisk effekt, at vi har en god folkeskole og gode gymnasier.

René Christensen, finansordfører
Dansk Folkeparti

Han henviser til, at Finansministeriet regner med, at skattelettelser har en såkaldt dynamisk effekt. Det betyder kort fortalt, at når borgerne får en skattelettelse, så stiger arbejdsudbuddet - eller med andre ord - borgerne vil arbejde mere, og dermed betaler de så igen mere skat tilbage.  

Men Finansministeriet regner ikke med dynamiske effekter af at bruge flere penge på uddannelse eller for eksempel ældrepleje.

“Men det har selvfølgelig en dynamisk effekt, at vi har en god folkeskole og gode gymnasier. Dansk Folkeparti bakker op om at finde beregningsmodeller på de dynamiske effekter på investering i blandt andet uddannelse,” siger René Christensen, som dog også siger, at Dansk Folkeparti aldrig blindt vil lave politik efter, hvad et regneark fortæller.

Socialdemokratiet er enig. Uddannelse skal ikke blot være et spørgsmål, om det betaler sig for samfundsøkonomien.

“Uddannelse handler også om, at den enkelte har et godt liv, og den mulighed skal flest muligt have,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Svære beregninger
Finansministeriet skal i begyndelsen af 2019 komme med et oplæg om, hvordan de 50 millioner kroner til videreudvikling af den Socialøkonomiske Investeringsmodel skal bruges. Det er dog ifølge ministeriet for tidligt at komme ind på indholdet i oplægget.

Finansministeriet bekræfter i en mail til gymnasieskolen.dk, at ministeriet ikke regner med dynamiske effekter af, hvor mange penge der afsættes til et givent område - for eksempel uddannelse.  

Ministeriet henviser også til en redegørelse fra sidste år om dynamiske effekter af offentligt forbrug. I redegørelsen forklarer Finansministeriet, at der er en række udfordringer ved at regne med de dynamiske effekter af offentlige serviceydelser.

Selv om Finansministeriet ikke regner med effekter af nedskæringer eller øget investering i uddannelse, så skriver Finansministeriet til gymnasieskolen.dk, at ministeriets regneprincipper viser, at “på langt sigt øges beskæftigelse, produktivitet og velstand af øget uddannelse”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V). Finansministeriet henviser til Venstres finansordfører Jacob Jensen. Han er dog ikke vendt tilbage på gymnasieskolen.dk’s henvendelser.

Gymnasieskolen.dk følger snart op med en artikel med tre økonomers holdninger til Finansministeriets regnemetoder af offentlig velfærd og uddannelse.