Politikere: Det nye optagelsessystem er ikke godt nok

Med gymnasiereformen fra 2016 blev der indført nye optagelsesregler til gymnasiet. Flere partier er dog ikke tilfredse med dem.

Optagelsessystemet til gymnasiet er blevet for svært at forstå. Sådan lyder det blandt andet fra en række ordførere, der er utilfredse med det nye system. De er dog dybt uenige om, hvordan adgangskravet forbedres.

Optagelsessystemet til gymnasiet, der i disse måneder står sin prøve, vil sikkert blive debatteret i den kommende valgperiode. En række af partierne er nemlig utilfredse med systemet, og flere peger på, at optagelsesreglerne er blevet for svære at overskue.

“Optagelsessystemet skal være nemmere at forstå for eleverne og deres forældre. Det tror jeg godt, vi kan gøre og samtidig holde fast i, at der skal være adgangskrav til gymnasiet,” siger Anni Matthiesen, der er undervisningsordfører for Venstre.

Med gymnasiereformen fra 2016 blev der indført et nyt optagelsessystem. Her skal eleverne vurderes uddannelsesparate, have et gennemsnit på mindst 5 i deres afsluttende standpunktskarakterer og et gennemsnit på mindst 2 i afgangsprøverne, hvis de vil på stx, hhx eller htx efter 9. klasse. Elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate, skal til optagelsesprøve.

Modsat Venstre mener SF, at der slet ikke skal være et adgangskrav til gymnasiet. Partiets uddannelses- og undervisningsordfører Jacob Mark mener, at det skaber for meget fokus på karakterer allerede i folkeskolen.

“Uddannelse handler om at blive klogere. Det handler ikke om konstant at være bange for at fejle, opnå de rigtige karakterer og have fokus på at lære læringsmålene udenad,” siger Jacob Mark.

Smidige regler og helhedsvurdering
I forbindelse med gymnasieskolen.dks dækning af folketingsvalget er ordførerne blevet spurgt ind til gymnasiereformen. Her har en række ordførere selv fremhævet optagelsessystemet til gymnasiet som noget, der bør ændres på.

Anni Matthiesen fra Venstre mener for eksempel, at Folketinget bør kigge på, at unge, som er gået ud af 9. klasse med gode karakterer, og derefter tager til udlandet i et år, skal til optagelsesprøve og samtale for at blive optaget på gymnasiet.

“Vi skal se på, om vi kan gøre optagelsesreglerne lettere og mere smidige. Det er træls, at man ikke kan tage ud og dygtiggøre sig i udlandet eller på efterskole, uden at man skal til optagelsesprøve,” siger Anni Matthiesen.

Hun foreslår, at elever, som er gået ud af skolen med gode karakterer, kan blive optaget på gymnasiet to år efter uden at skulle vurderes på ny.

Jacob Mark fra SF vil gerne ændre hele optagelsessystemet. Han mener, at unge ikke bør blive vurderet som ikke-uddannelsesparate, men at alle unge er parate til en eller anden uddannelse.

“Karakterer skal være en del af det, men der skal ikke være et karakterkrav. Jeg mener, at en helhedsvurdering er bedre, når de unge er i den alder,” siger Jacob Mark.

Adgangskravet skulle have været 6 i standpunkts- og prøvekarakterer, så ville de unge også vide, at de i gymnasiet skal yde en indsats.

Marie Krarup, gymnasieordfører
Danske Folkeparti

DF og LA: Færre skal gå i gymnasiet
Det kan blive svært for politikerne at blive enige om nye regler, da flere af partierne har forskellige holdninger til, hvad der skal gøres ved adgangskravet.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup mener, at det nye system er "mudret". Partiet ønsker, at det bliver sværere at komme i gymnasiet.

“Det er en kæmpe fejl ved reformen, at vi ikke fik lavet ordentlig adgangskrav og rettet op på, at færre skal i gymnasiet og flere på erhvervsuddannelser. Adgangskravet skulle have været 6 i standpunkts- og prøvekarakterer, så ville de unge også vide, at de i gymnasiet skal yde en indsats,” siger Marie Krarup.

Ligesom Dansk Folkeparti ønsker Liberal Alliance også, at færre elever begynder i gymnasiet.

“Hvis der kommer for mange elever på stx, er det de dårlige elever, der kommer til at sætte dagsordenen. Det må gerne blive sværere at komme i gymnasiet,” siger partiets undervisningsordfører Henrik Dahl.

I år er det første gang, at 9. klasses elever søger ind på gymnasiet under det nye optagelsessystem. Flere gymnasier har oplevet et fald i ansøgninger til næste skoleår, hvilket blandt andet kan skyldes karakterkravet.

Vi tror på, at alle er uddannelsesparate.

Carolina Magdalene Maier, ungdomsuddannelsesordfører
Alternativet

Læs: Nu mærker gymnasierne konsekvenserne af karakterkravet

Unødigt præstationspres
Hverken Alternativet eller Enhedslisten er med i gymnasiereformen. Det er primært på grund af karakterkravet, at Alternativet ikke er med, fortæller partiets ungdomsuddannelsesordfører, Carolina Magdalene Maier.

Alternativet mener, at karakterkravet skaber et unødigt præstationspres i folkeskolen, og at elever ikke skal kunne vurderes ikke-uddannelsesparat.

“Man skal i stedet have vejledning til, hvilken uddannelse man så er parat til. Vi tror på, at alle er uddannelsesparate,” siger Carolina Magdalene Maier.

Både Enhedslisten og Alternativet vil arbejde for, at adgangskravet bliver fjernet igen.