Pædagogisk evaluering iundervisningen

Lærerens feedback er centralt for kursistens læring, og derfor skal evaluering være en del af læreprocessen i undervisningen. Kronikøren lægger op til en pædagogisk evaluering, som tager udgangspunkt i kursistens forforståelse, og som synliggør erkendelse af, at undervisning forandrer sig, hvilket også har et almendannende og demokratisk sigte.

I god evaluering er der en velovervejet kombination af fremgangsmåder afhængigt af undervisningens mål. Derfor skal formålet med evalueringen overvejes sammen med undervisningens tilrettelæggelse.

Evaluering af undervisningen er såvel for læring, formativ evaluering, som af læring, summativ evaluering. Formativ evaluering lægger op til videreudvikling, og summativ evaluering afspejler et resultat. Summativ evaluering er fortid og tilbageskuende, mens konsekvenserne af formativ evaluering er rettet mod fremtiden.

Pædagogisk evaluering er den formative evaluering, som fremmer kursistens læring og udvikling, ligesom den giver indsigt i undervisningens stærke og svage sider. Formativ evaluering er interesseret i læringens processer og fremhæver kursisten. Ved formativ evaluering skal der derfor evalueres undervejs i undervisningsforløbet. Der skal evalueres på alle niveauer også på
processen, ikke kun på opgaveløsning.

Læreplanernes faglige mål er de samme for alle kursister, men alt efter kursisternes forudsætninger opfattes målene som åbne, og undervisningen differentieres i forhold til kursisterne. I formativ evaluering skal kursisterne evalueres i forhold til den aktuelle undervisnings mål. Samtidig evaluerer læreren, om undervisningen lykkes, og vurderer målene, som er evalueringskriterium, så begrebet evaluering bliver en kontinuerlig proces.

Arbejdet med evaluering er pragmatisk, idet man undersøger de forhold i undervisningen, man vil have belyst, ved at udvælge evalueringskriterier, som man arbejder systematisk med og analyserer. Læreren er vant til at iagttage forskellige mål for evaluering af kursisternes faglige processer, for eksempel dialogen i klasserummet, om kursistens forforståelse sættes i spil, hvordan de faglige mål opnås, og kursisternes læring og refleksion over det faglige stof.

I formativ evaluering indgår lærerens iagttagelser systematisk i samspil med kursisterne, da kursisterne aktivt deltager i samtale, svarer på spørgsmål, reflekterer individuelt og kollektivt over undervisningsmålene og selv opstiller evalueringskriterier. Formativ evaluering kan på den måde afstemmes i forhold til undervisningen og støtte de faglige læreprocesser. Kursisterne motiveres af medindflydelse på evalueringsprocesserne og de beslutninger, der tages som konsekvens af evalueringen, hvilket er et løbende pædagogisk udviklingsarbejde for læreren.

I synlig læring er der overensstemmelse mellem mål og evaluering, som understøtter kursistens læring. Synlighed er en forudsætning for, at kursisten kan bedømme sin egen læring og forholde sig til effekten af selvevaluering.

Evaluering inddrager forforståelse
Undervisningen skal have forbindelse med kursisternes forforståelse. Jeg vil her fremhæve kontinuitet og samspil mellem undervisning og evaluering, idet undervisning viser tilbage til tidligere undervisning og retter sig mod fremtidig mulig undervisning. Kursisterne forventer en sammenhængende helhed, og deres forforståelse er engageret og fremadrettet.

Det er et faktum, at kursisterne socialiseres ind i en sprogformidlet og på forhånd udlagt verden, som i nogen grad prædisponerer deres forståelse. I undervisningen overleveres en på forhånd udlagt faglighed, som leder og reviderer kursistens forståelsesudkast, og som deraf åbner mulighed for ny forståelse.

I dette perspektiv kan kursisten opnå en vis tryghed i undervisningen, idet lageret af erfaringer har gennemgået en lang proces. Kursister og lærer har erfaringen bag sig i læreprocessen, så når kursisten indledende nærmer sig undervisningen, indeholder kursistens forforståelse allerede undervisningens virkninger.

Læring er en proces, som har dialektisk og dialogisk karakter, hvor læreprocessen forløber ud af kursistens forforståelse. Derfor er undervisningens karakter af genkendelse afgørende for at kunne inddrage kursistens forforståelse og åbne for nye forståelser. Et godt spørgsmål i undervisningsevaluering er derfor et spørgsmål, som inddrager kursistens forforståelse.

Læreprocessen forudsætter, at et overskud af forståelse aktualiseres for kursisten, som lader sin forforståelse sætte i bevægelse. Derfor skal mulighederne for evaluering overvejes samtidig med den didaktiske struktur, da evaluering i læreprocesserne væves sammen med kursisternes motiver og mål. Sådan bliver formålet med evaluering til refleksion over undervisningen og læreprocesserne, som igen er forudsætning for den videre undervisning og læring.


Hvordan skal man evaluere?
I formativ evaluering skal der fokus på kursistens arbejde, som foregår i samspil mellem læreproces og undervisningsproces i den konkrete undervisning. Hvis man også er interesseret i, hvilken anden indflydelse der er på læreprocessen, for eksempel hverdagserfaringer, samspil mellem fag, udvikling i læringsproduktet, standpunkt og lignende, må man flytte fokus for evalueringen til det, man vil vide noget om.

Afhængigt af hvad læring og evaluering drejer sig om, er forskellige aktivitetsformer hensigtsmæssige, så der bliver variation i mål, feedback og evalueringskriterier. Jeg tilpasser evalueringen til tre læringsrum: undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet. Undervisningsrummet er rummet for klassens fælles aktiviteter. I studierummet arbejder kursisterne individuelt eller i små grupper. Projekter og lignende foregår i praksisrummet. I kursisternes skriveproces arbejdes der sammenhængende mellem de tre læringsrum.

Kursisterne evaluerer i forhold til det enkelte læringsrum, hvilket giver mig indikatorer til samtale med kursisterne om fortolkningen af evalueringen og til at justere undervisningens form, indhold og differentiering. På den måde reflekterer kursisterne over deres egen læring, over forskellige arbejdsformer og over evalueringens brugbarhed.

Feedback, feedup og feedforward er alle sammen indeholdt i ”feedback”. Dertil overvejer jeg feedbackpositioner, afhængigt af hvilken feedback der er behov for: Rådgiveren og konsulenten er vejvisende, mens inspiratoren og sparringspartneren er vejsøgende.

Kursisternes forskelligheder udgør et potentiale, og læreren skaber betingelserne for, at alle kursister er med i evalueringen, ved at stille åbne spørgsmål, som involverer forskellige synspunkter og kursisternes forskellige forudsætninger.

Læreren kender ikke på forhånd svaret på åbne spørgsmål, men evalueringens svar indoptages i nye åbne spørgsmål, så svarets indhold bruges aktivt.

Kursisterne kommenterer undervisningen, men er mødt op med en forforståelse. Derfor skal betydningen i evalueringen etableres mellem kursistens forforståelse og de kommentarer, kursisten giver undervisningen.

Metaperspektivet handler om at udvikle den refleksion, som allerede er kursistens forudsætninger. Derfor bruger læreren bevidst kursisternes svar som indlæg i evalueringen, da læreren er ude på at sætte den enkelte kursist fri til selv at komme frem til sin egen forståelse og til at tænke selv.

På hf skal kursisterne koncentrere sig om lysten til at lære frem for standpunkt og karakterer. Kursisterne er i et læringsmiljø, hvor deres forskellige baggrunde og erfaringer sættes i spil, uden at de konkurrerer. I den sammenhæng har hf tradition for didaktiske eksperimenter med henblik på kursisternes studiekompetencer, og sådan arbejder vi med synlig læring og innovation og herunder med evaluering.

Fælles for kursisterne er, at de har del i en demokratisk tradition. Målet med undervisning og evaluering er, at kursisterne skal i dialog med det demokratiske samfund, men det kan det enkelte fag ikke gøre alene. Derfor bidrager alle fag til udforskning af sociale, praktiske, kreative, videnskabelige, kulturelle og teknologiske strømninger. Synlig læring er at gøre læringen og målopfyldelsen tydelig, og et af målene er færdighederne til kritisk vurdering, som hænger sammen med faglig viden.

I evalueringen fremhæves kursistens tilegnelsesproces, som ofte indeholder erkendelse af, at verden såvel som individet forandrer sig. Derfor skal en lærer fortsat reflektere over sin undervisning.