Fokus på klasserumskulturen skal hjælpe eleverne med at præstere bedre fagligt og turde sige, når noget er svært, fortæller lærer Stine Krüger Veng (t.v) og konstitueret rektor Agnethe Dybro Pedersen.

På Frederikssund Gymnasium er præstation ikke et en-mands projekt

Fællesskab går hånd i hånd med faglighed på Frederikssund Gymnasium. De har indført en række tiltag for at styrke elevernes trivsel og sikre et trygt læringsmiljø.

“Det er ikke et en-mands projekt at klare sig godt i skolen.”

Sådan siger Agnethe Dybro Pedersen, der er konstitueret rektor på Frederikssund Gymnasium. Ved hjælp af familiegrupper, aktivitetsmoduler og relationsarbejde forsøger Frederikssund Gymnasium at mindske præstationskulturen og skabe trygge læringsrum.

Gymnasiets arbejde for at styrke elevernes trivsel udspringer dog ikke af, at de har oplevet et stort problem på skolen, fortæller hun.

“Vi har været optaget af, at vi skal kere os om klasserumskulturen, fordi den ikke altid giver sig selv. Man skal gøre noget for, at de 28 elever i en klasse trives, så de kan præstere fagligt,” siger Agnethe Dybro Pedersen. 

Skolen har hentet inspiration fra foreningen Ventilen, der arbejder med at bekæmpe ensomhed blandt unge.

Dermed er Frederikssund Gymnasium et af flere gymnasier, der i disse år forsøger at begrænse en præstationskultur blandt deres elever. Også regeringen har meldt ud, at den vil arbejde for at mindske præstationskulturen og sikre elevers trivsel. 

Ungdomsforskere fortæller, at præstationskulturen påvirker læringen, ved at nogle elever bliver bange for at sige noget forkert eller tænker strategisk i forhold til at deltage i timerne. Det kan eksempelvis afhænge af, hvornår der gives karakterer. Det er tendenser som disse, som Frederikssund Gymnasium vil undgå, og derfor har de rettet fokus mod kulturen i klasserummet.

Læs: Forskere: Elevers hverdag er fyldt med strategier.

Trygt at stille dumme spørgsmål
I tre år har Frederikssund Gymnasium arbejdet med at skabe netværk for eleverne ved, at 1.g-eleverne i grundforløbet får tildelt en makker, en familiegruppe på 15 elever og en familielærer. Det betyder ifølge Agnethe Dybro Pedersen, at eleverne fra første dag ikke skal bekymre sig om, hvor de skal sidde, eller hvem de skal arbejde sammen med. I stedet kan de fokusere på læringen. 

“Vi har et fokus på trivsel og fællesskab, for at eleverne kan præstere fagligt og føle sig trygge i læringsrammen. Det gør vi for at tage brodden af, at man kan dumme sig og stille spørgsmål,” forklarer hun.

De spejler sig jo i de andre, og derfor smitter de af på hinanden. Så hvis sidemakkeren tør sige noget, tør man også selv.

Stine Krüger Veng, lærer
Frederikssund Gymnasium

Stine Krüger Veng er dansk- og psykologilærer på skolen. Hun oplever særligt et problem med at få eleverne til at række hånden op i timen og fortælle, når der er noget, de ikke kan finde ud af.

“Jeg tror, at det giver os rigtig meget, at vi fokuserer på fællesskabet og den gode klasserumskultur. Det bliver mere trygt for eleverne at sige, at der er noget, man ikke forstår,” siger Stine Krüger Veng.

Hun giver ofte sine elever som lektie, at de i stedet for noter til teksten skal skrive det ned, som de ikke forstår, og så taler de om det i klassen.

“De spejler sig jo i de andre, og derfor smitter deres opførsel af på hinanden. Så hvis sidemakkeren tør sige noget, tør man også selv,” siger Stine Krüger Veng.

Når eleverne på Frederikssund Gymnasium begynder på deres studieretning i næste uge, fortsætter arbejdet med netværket, fordi overgangen med igen at få en ny klasse kan være svær for nogle, fortæller Agnethe Dybro Pedersen. 

Relationsarbejde er altafgørende
I Frederikssund Gymnasiums handleplan for skoleåret 2019/2020 står der, at skolens klasseteam skal arbejde med relationsarbejde for at “imødegå en uhensigtsmæssig præstationskultur.”

Lærer Stine Krüger Veng er en del af et klasseteam, der består af en dansklærer, en matematiklærer og en lærer fra et studieretningsfag.
En af de måder, hun arbejder med sin relation til eleverne, er ved at fortælle historier om sig selv. På den måde møder eleverne et menneske frem for en autoritet, som hun siger.

“Relationsarbejdet er efter min overbevisning altafgørende. Hvis man arbejder på at få en god relation til sine elever, bliver det mere naturligt for dem at give udtryk for, at der er noget, de ikke forstår,” forklarer hun.

Selvom der ikke er meget tid til relationsarbejdet i hverdagen, er det godt givet ud i forhold til elevernes læring, fortæller Stine Krüger Veng. Hun mener også, at det er godt, at klasseteamet fokuserer på det, fordi det betyder, at de kan fordele eleverne imellem sig.

Hvis de har styr på deres afleveringer, er det måske meget fedt at lave en juleklippecafé. De kan lave noget andet sammen og gøre noget for hinanden.

Agnethe Dybro Pedersen, konstitueret rektor
Frederikssund Gymnasium

Som noget nyt har Frederikssund Gymnasium også indført ‘aktivitetsmoduler’. Det er et ikke-fastlagt modul én gang om ugen, hvor eleverne kan læse lektier eller komme med idéer til aktiviteter som for eksempel at lave biograf eller juleklip. Elever, der er bagud med skriftlige afleveringer, skal i “skrivestue”, hvor de kan indhente det forsømte. 

“Vi prøver at tage noget af presset væk og hjælpe dem med at præstere bedre fagligt. Nogle har svært ved at skabe struktur og overblik, og de føler et tidspres,” siger Agnethe Dybro Pedersen og tilføjer:

“Det er også for at sige, at de skal præstere og lave deres ting. Men hvis de har styr på deres afleveringer, er det måske meget fedt at lave en juleklippecafé. De kan lave noget andet sammen og gøre noget for hinanden.”

“Jeg skal se 10 hænder, før vi går videre”
Stine Krüger Veng og Agnethe Dybro Pedersen mener begge, at man skal tale med sine elever om, at det er okay, at noget er svært, og at man lærer bedst ved at øve sig.

“Jeg tror, at det er nødt til at komme fra elevernes egen refleksion af, hvorfor det er vigtigt at sige noget i timerne, kaste sig ud i noget, man ikke er super god til og dumme sig engang imellem,” siger Agnethe Dybro Pedersen.

“Man skal lære eleverne, at det er okay at fejle, hvis man skal prøve at mindske en præstationskultur,” siger Stine Krüger Veng og nævner lektieøvelsen, hvor der er fokus på det, eleverne ikke forstår, som en måde man kan hjælpe dem.

Hvis få elever rækker hånden op, når Stine Krüger Veng har stillet et spørgsmål, bruger hun også det trick at sige “Jeg skal se 10 hænder, før vi går videre.” Så går der ikke lang tid, før 10 har markeret, fortæller hun.
Derudover skal man som lærer ikke være bange for den stilhed, der kan opstå, når man har stillet klassen et spørgsmål. Man skal give eleverne et øjeblik til at tænke, siger Stine Krüger Veng.

Frederikssund Gymnasiums arbejde med at skabe netværk stammer fra foreningen Ventilens tilbud til ungdomsuddannelser, der hedder Netwerk. Sloganet “Fællesskab er noget, vi gør for fagligheden” er noget, som gymnasiet har taget til sig.

“Jeg tror, man er nødt til at have fokus på at give alle plads til at præstere på den bedste måde ved at hjælpe hinanden,” siger Agnethe Dybro Pedersen.