Opråb til politikere: Truet VUC kan øge social og geografisk uddannelsesskævhed

7 ud af 10 kursister er i beskæftigelse eller videre uddannelse 6 måneder efter, de har afsluttet deres uddannelse på VUC. Men flere VUC-afdelinger er i fare for at lukke, hvis ikke politikerne griber ind og sikrer en bedre økonomi, lyder det fra sektoren.

Hvordan hænger den politiske diskurs om et Danmark i balance – med blandt andet adgang til uddannelse i alle egne af landet samt øget fokus på voksen- og efteruddannelse – sammen med de betingelser, som landets 30 VUC’er med i alt 69 afdelinger må operere under?

Ikke særlig godt, hvis man spørger mennesker med viden om VUC’s samfundsmæssige betydning. For VUC løfter en opgave med at få unge voksne og voksne videre i uddannelse og job, som er svær at løfte andre steder. Endda med så stor succes, så 7 ud af 10 kursister er i beskæftigelse eller videre uddannelse 6 måneder efter, de har afsluttet deres uddannelse på VUC.

Samtidig har VUC siden 2016 været udsat for gentagne besparelser og reformer, som – ud over omprioriteringsbidraget – har betydet økonomiske besparelser på 1 milliard kroner.

En situation, der ifølge både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske HF & VUC truer VUC i en sådan grad, at flere VUC-afdelinger er i fare for at lukke, hvis ikke politikerne griber ind, før det er for sent.

”VUC er under et helt ekstraordinært pres og har igennem snart mange år haft ekstraordinære nedskæringer. Samtidig er VUC ekstraordinært konjunkturudsat, fordi flere vælger at tage ufaglærte jobs under en højkonjunktur som nu, og hele urbaniseringen - fra land mod by - udfordrer også VUC, fordi elevgrundlaget svinder ind på nogle af de mindre afdelinger,” siger Tomas Kepler, formand for GL og fortsætter:

”Derfor har vi brug for, at politikerne holder hånden under VUC. For uden det voksenpædagogiske læringsmiljø, som VUC tilbyder, vil vi få et lavere uddannelsesniveau og en øget social og geografisk skævhed på uddannelsesområdet.”

Et springbræt for mange
Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, er enig. Hun peger på, at VUC er et springbræt for mange, og at VUC løfter en kæmpe opgave med at sikre, at flere tager en uddannelse og skabe en dygtigere arbejdsstyrke.

VUC hjælper med at bryde negativ social arv og løfte en gruppe videre i beskæftigelse eller uddannelse, som har slået sig på det øvrige uddannelsessystem.

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Om det så gælder den ufaglærte, der har brug for 9./10. klasse for at blive faglært. Den ordblinde tømrer, der har brug for et ordblindeforløb for at blive bedre til at løse sine arbejdsopgaver. Den tosprogede med behov for at forbedre sine danskkundskaber. Den unge forælder, der har brug for at få de rette kompetencer til at læse videre. Eller den 22-årige hf-studerende, der har brug for en gymnasial uddannelse, men som ønsker et voksenpædagogisk læringsmiljø.

”Hvis VUC ikke var der, hvem skulle så gribe de mange forskellige typer kursister, som vi har? Hvor skulle de gå hen? Nedlægger vi afdelinger, så vores kursister skal rejse langt, så vil de ressourcestærke nok fortsat komme, men de svage vil ikke. Men politikerne må forstå, at hvis vi skal holde liv i VUC med en stor geografisk spredning, så er det ikke et nulsumsspil – det kræver en anden finansiering,” pointerer hun.

Geografisk spredning er afgørende
De to formænd får opbakning fra Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der i flere analyser har kigget på netop VUC.

”VUC løfter en meget vigtig opgave for det danske samfund – både uddannelsespolitisk og samfundsøkonomisk. Fordi VUC hjælper med at bryde negativ social arv og løfte en gruppe videre i beskæftigelse eller uddannelse, som har slået sig på det øvrige uddannelsessystem,” fortæller Mie Dalskov Pihl.

Hun peger på, at for hver ung uuddannet kontanthjælpsmodtager, der flyttes gennem uddannelse til beskæftigelse, forbedres de offentlige finanser med 200.000 kroner om året. Samtidig flytter VUC mange videre til velfærdsuddannelser som pædagog og sygeplejerske, hvor der fremadrettet mangler arbejdskraft.

Med VUC’s samfundsmæssige betydning undrer hun sig over, hvis politikerne ikke holder hånden under VUC.

”Det virker ret tosset, nærmest paradoksalt i en tid, hvor vi har professor Nina Smith i spidsen for Kommission for 2. generationsreformer, der netop skal understøtte, at flere uddanner sig eller kommer i job.”

Mie Dalskov Pihl peger også på nødvendigheden af at opretholde VUC-afdelinger i landområderne.

”Lige præcis i landområderne har vi nogle unge voksne, der står rigtig dårligt i forhold til uddannelse og job, med mindre økonomisk råderum og mindre mulighed for at pendle langt, så det er ikke supersmart at nedlægge uddannelser i de her områder,” siger hun.

Talrige forringelser
Men hvorfor ser det så galt ud for VUC?
Ifølge GL og Danske HF & VUC skyldes det, at VUC er blevet forringet gang på gang. Alene fra 2016 til 2019 har Folketingets partier besluttet mere end 10 tiltag, som i større eller mindre grad har forringet økonomien og vilkårene på VUC.

Blandt andet omprioriteringsbidraget på to procent fra 2016 til 2019, beskæring af taxametertilskud og fjernelse af bygningstaxameter ved fjernundervisning samt vedtagelse af den forberedende grunduddannelse (FGU), der fjernede den almene voksenuddannelse (AVU) for unge under 25 år fra VUC. Beskæring af taxametertilskud for undervisning af ordblinde elever nævnes også som en af mange grunde.

Politikerne er også nødt til at have fokus på, at mange af vores elever ikke kan gå andre steder hen.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Alt i alt har de mange forringelser gjort det stadigt vanskeligere at opretholde VUC bredt geografisk – og allerede i sommeren 2019 måtte 8 VUC-centre i byer som Rudkøbing, Hirtshals og Frederiksværk dreje nøglen om. 

”Samtidig er VUC meget konjunkturafhængig, og lige nu ser vi ind i et gennemsnit på 13 procents fald af elever her i efteråret i forhold til sidste efterår – på grund af højkonjunkturen, hvor flere vælger at tage ufaglærte jobs,” forklarer Pernille Brøndum og fortsætter:

”Faldet svinger fra 8 til 25 procent på den enkelte VUC, så vi er meget pressede. Samtidig har vi et taxametertilskud, der gør, at vores økonomi ikke hænger sammen, når vi har højkonjunktur, og vi får kritik, hvis vi har for store overskud under lavkonjunktur og kan derfor ikke spare op til dårlige tider.”

Brug for politisk indgriben
For at fastholde elever er mange VUC-afdelinger i landområderne nødt til at oprette små hold, der giver underskud og presser økonomien yderligere.
Omvendt bliver der oprettet store hold på nogle VUC-afdelinger i de større byer – blandt andet for at hente nogle af de tabte penge ind, som de små hold koster.

GL har tidligere lavet en undersøgelse af holdstørrelser på hf-enkeltfag, og den viste, at spektret lå fra 10 elever eller færre og helt op til over 30 elever.

En anden problemstilling handler om manglende økonomi til at lave opsøgende arbejde rundt på virksomhederne – for at få efteruddannet ufaglært arbejdskraft.

”Samlet set er VUC meget presset, og det er den udvikling, vi råber vagt i gevær overfor. For politikerne er nødt til at gribe ind, før det er for sent. Det er meget nemmere at bryde ned – end bygge op, og når først afdelinger er lukket, er det svært at åbne dem igen,” mener Tomas Kepler.

”Politikerne er også nødt til at have fokus på, at mange af vores elever ikke kan gå andre steder hen. De kan ikke sidde i almindelige gymnasieklasser, sammen med unge i en helt anden livssituation. De har behov for et voksenpædagogisk læringsmiljø, hvor de føler sig trygge og kan spejle sig i de andre,” fortsætter han.

VUC som prioriteret indsats
De sidste snart tre år har GL haft VUC som en særlig prioriteret indsats – for at øge politikernes kendskab og forståelse for den opgave, VUC varetager. 

”Når vi kigger på regeringens udspil ’Danmark kan mere 1’ eller på finanslovsforslaget, er det en reminder om, hvor fjernt VUC ligger for mange politikere. VUC er slet ikke nævnt i regeringens udspil, og sidste år, da landets øvrige ungdomsuddannelser fik tilført ekstra midler til at dække omprioriteringsbidraget, glemte de hf-enkeltfag, men heller ikke i år har regeringen det med i finansloven. Heldigvis har regeringens støttepartier meldt ud, at det skal ændres ved behandlingen af finansloven,” siger Tomas Kepler.

Læs: Partier: Nu skal hf-enkeltfag have flere penge

Vi har brug for et højere grundtilskud og/eller afdelingstilskud, og så har vi brug for et taxametertilskud, der ikke på samme måde er elev/aktivitetsafhængig.

Pernille Brøndum, formand
Danske HF og VUC

Ifølge Danske HF og VUC vil det kræve 18 millioner kroner årligt, hvis hf-enkeltfag skal dækkes for den økonomiske beskæring, som omprioriteringsbidraget har medført.

Ændring i taxametertilskud
Ud over økonomisk kompensation for omprioriteringsbidraget håber såvel GL som Danske HF & VUC på en ændring af taxametertilskuddet, så det ikke på samme måde udfordrer eksistensgrundlaget for VUC-afdelinger i de tyndt befolkede områder.

I et netop offentliggjort visionsoplæg med titlen ’Videre som voksen’ foreslår GL, Danske HF & VUC og Uddannelsesforbundet i fællesskab blandt andet indførelse af et afdelingstaxameter for at sikre en bred geografisk dækning.

”Vi har brug for et højere grundtilskud og/eller afdelingstilskud, og så har vi brug for et taxametertilskud, der ikke på samme måde er elev/aktivitetsafhængig,” mener Pernille Brøndum.

Med det fælles oplæg lancerer de tre organisationer en almen uddannelsesvision for det danske samfund – med et mål om at alle voksne opnår den nødvendige almene uddannelse og dannelse svarende til niveauet for en ungdomsuddannelse, så de kan deltage i samfundet, videreuddanne sig og indgå på arbejdsmarkedet.

Oplægget kommer med 14 konkrete anbefalinger, der alle kan bidrage til et styrket VUC.

”Politisk har der været efterspurgt en masterplan for VUC, og den har vi nu sat en ramme for, som vi håber politikerne vil arbejde videre med. Så vi kan sikre VUC og uddannelse til alle – socialt og geografisk,” siger Tomas Kepler.