Opgavefuskeri kan ændre praksis

Elevernes præstationer svinger så meget på grund af snyd, at lærerne i flere fag på landets mest søgte gymnasium nu vægter test på skolen højere end de daglige opgaver. På et andet gymnasium overvejer man helt at afskaffe karaktererne.

En stil til et 12-tal er ikke nødvendigvis lig med, at eleven ligger i toppen af klassen. Derfor betyder prøver langt mere end lektierne for stadig flere lærere på Ørestad Gymnasium i hovedstaden.
"I nogle fag lægger lærerne i stigende grad vægt på test i stedet for hjemmeopgaver, fordi der kan være et meget stort misforhold i elevens præstation," siger rektor Allan Kjær Andersen og forklarer, at nogle elever direkte snyder ved at aflevere en andens arbejde, mens andre får så meget såkaldt hjælp og inspiration, at det i sidste ende ikke giver et korrekt billede af elevens formåen.
"Nogle lærere vælger at sige, at de ikke kan bruge til noget, at eleven hver gang afleverer opgaver og får 10, og når de så laver en test, så får vedkommende 4. Der er derfor en tendens til, at nogle lærere i højere grad opfatter de daglige opgaver som træning og mindre som udtryk for elevens kunnen," lyder det fra den københavnske rektor.

Elever har kun fokus på karakteren
I Nordsjælland ligger Øregård Gymnasium, og her overvejer de at gå endnu mere drastisk til værks for at mindske det snyd, de er godt trætte af.
"Vi har talt om at afskaffe karaktererne i det daglige, fordi vi gerne vil snyd til livs," siger vicerektor Birgitte Hansen og uddyber, hvorfor hun tror, at fuskeriet er så populært:
"Eleverne går måske mere op i karakteren end i, hvorvidt det er et ordentligt skriftligt produkt, de afleverer. På den måde kan man forestille sig, at en elev er mere fristet til at benytte sig af snyd for at få en bedre karakter i stedet for at sidde og svede sig igennem noget til et 4-tal," fortæller Birgitte Hansen.

De to skoler er, som undersøgelsen viser, langtfra de eneste, der døjer med fuskere.
"Det gør undervisningen vanskeligere for lærerne, da man ikke kan regne med det, man får tilbage, og at grundlaget for undervisningsplanen er usikker," forklarer Claus Nielsen, der er formand for den faglige forening for dansklærere på de gymnasiale uddannelser. Han mener, at snyderiet har et omfang, hvor man som lærer kan blive nødt til at revurdere undervisningsformen.
"Eleverne er måske ikke på det niveau, man som lærer troede, de var, og man kan få et voldsomt chok som lærer ved for eksempel eksamenskaraktererne. Hvis man vidste, hvor eleverne reelt var, ville man have tilrettelagt undervisningen på en anden måde," siger Claus Nielsen.

Mangler digital dannelse
I første omgang venter Øregård Gymnasium dog lidt med for alvor at afskaffe karaktererne i de daglige opgaver, men lancerer i stedet to andre tiltag i år, der forhåbentlig nedbringer snydekvoten. Det ene er et kursus for alle 1.g'ere, hvor to gymnasielærere udefra holder oplæg for eleverne om alt, fra hvordan man agerer på nettet, til hvordan man citerer korrekt.
"Vi håber på med vores digitale dannelseskursus, at eleverne får øjnene op for, hvad man må, og hvad man ikke må," siger Birgitte Hansen. Som et andet tiltag har gymnasiet besluttet, at lærerne skal omlægge mindst 15 procent af deres skriftlige elevtid. En tid, der i stedet skal bruges på, at eleverne på skolen laver nogle af deres opgaver, samtidig med at underviseren er til stede.
"Det vil give læreren et indblik i, hvad eleverne kan, og samtidig kommer eleverne i gang med deres opgaver, og de lærer, at det er en proces at arbejde med noget skriftligt," forklarer Birgitte Hansen.

På Ørestad Gymnasium er man også begyndt med planlagte skrivedage på gymnasiet, hvor eleverne skriver deres opgaver på selve skolen.
"Det er sådan en vej, vi er begyndt at gå, fordi det gør arbejdet meningsfuldt dels for læreren, men det skaber også meget mere læring for eleven, i stedet for at eleven aftenen før lige går ind på nettet og køber sig til løsningen," forklarer Allan Kjær Andersen.