Op på scenen

Hvad er det, der afgør, om en undervisningstime forløber succesfuldt? Tilfældigheder eller et nøje tilrettelagt undervisningsforløb? Mest det sidste, mener Søren Boy Skjold, der selv har været gymnasielærer og netop har udgivet en bog med 20 gode råd til underviseren.

Søren Boy Skjold blev bare kastet ud i det. Han var nyuddannet og havde bagagen fuld af litterære klassikere, men kun en vag idé om, hvad det ville sige at undervise. 
”Jeg havde ikke lært noget på universitetet om at undervise. Jeg havde selvfølgelig mine idoler fra min egen skole- og studietid og læst et par bøger om pædagogik, men det var det. Til gengæld havde jeg mange sommerfugle i maven,” siger Søren Boy Skjold, der er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur med sidefag i filosofi fra Aarhus Universitet. Derudover har han taget diplomuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har de seneste seks år undervist i sprog og fortælleteknik samme sted. 
Nu har han skrevet den bog, han godt selv kunne have brugt, inden han for første gang skulle stå bag katederet foran 25 forventningsfulde ansigter i en 1.g. Det er en bog med praktiske fif til det håndværk, det også er at undervise. En personlig guide til undervisningsfaget, hvor hans egne bommerter og succeser står beskrevet med lige stor vægt. 
”Når man underviser, sætter man jo sig selv på spil. Man ved jo, de sidder dernede og kigger på én. Det er lidt som at stå på en scene. Men der er også en dobbelthed i det. På den ene side tager man den professionelle kappe på, på den anden side blotter en god underviser sig også,” siger Søren Boy Skjold, der går så vidt som at give råd til påklædning i sin bog, der hedder ”Søren, din trøje vender forkert!”

Som TV Avisen 
Det kan godt være, undervisningsfaget er at sammenligne med at stå på en scene. Men Søren Boy Skjold er ikke en af dem, der mener, at underviserens rolle er at træde ind i rampelyset, som var det en episode af Scenen er din. Han hælder snarere til en mere moderne opfattelse af lærerrollen: 
”Den gymnasielærer, jeg havde i pædagogikum, sagde til mig: ’Der er en vis mængde luft i et klasselokale. Jo mere luft du bruger, desto mindre luft er der til dine elever.’ Og det er faktisk et af de bedste råd, jeg har fået,” siger Søren Boy Skjold, der bestræber sig på maksimalt at tale 20 minutter ad gangen i løbet af en lektion. 
”Så skal man afveksle det lidt med opgaver og spørgsmål til eleverne,” fortsætter Søren Boy Skjold. 
I sin bog anbefaler han, at man kan lade sig inspirere af den dramatiske spændingskurve, som en nyhedsudsendelse som TV Avisen eller en spillefilm er bygget op omkring, når man skal strukturere sin undervisning. De underholdende momenter må gerne overraske. 
”En god underviser har også humor og selvironi. Der er ikke noget værre end en selvhøjtidelig lærer. Eleverne skal helst grine én gang i løbet af en time,” siger han. 
Søren Boy Skjold mener ikke, det kræver et bestemt gemyt at blive en god underviser. Indadvendte personligheder kan være lige så gode lærere som de mere udadvendte. Det handler om engagement. 
”Lærere, der brænder for deres fag, er dybt inspirerende. Det vigtigste er i virkeligheden at formidle en entusiasme for sit fag på en nærværende måde. Det kan være svært at begejstre eleverne, hvis man ikke selv er begejstret for det, man underviser i,” siger Søren Boy Skjold. 
Af samme grund råder han til, at man selv laver sit undervisningsmateriale og skifter det ud fra tid til anden, så man ikke risikerer at køre i samme rille år ud og år ind. Man skal holde sit materiale friskt.

Åbn dørene 
Et andet råd, Søren Boy Skjold giver i sin bog, er, at lærere bør lade sig inspirere af sine kolleger – også de mere erfarne. Det gælder ikke mindst de lærere, der ikke har fået pædagogikum endnu. 
”På mange måder er det jo et mærkeligt job, vi har, fordi vi udfører en stor del af vores arbejde bag lukkede døre. En af mine kæpheste er, at man kunne nyde godt af at lave en følordning. Specielt for de nyuddannede, selvfølgelig, men også for dem, der har undervist i mange år. Det er vigtigt hele tiden at få feedback, så man har en fornemmelse for, hvor god eller dårlig man er. Så invitér hinanden med til undervisningen,” lyder Søren Boy Skjolds opfordring. 
Man kan også bruge sine kolleger til at give hinanden udfordringer. På et tidspunkt gav Søren Boy Skjold og en kollega hinanden ”pædagogiske benspænd”, som de kaldte det. 
”Min kollega ringede til mig en morgen og sagde: Brug din yndlingsbog i dagens undervisning. Og det var lidt af en udfordring, for hvordan skulle jeg bruge Jeppe Aakjær i en lektion om fortælleteknik? Jeg endte med at tage digtet om Jens Vejmand som et eksempel på levende, kort og præcist sprog. Det kan være godt at komme lidt på glatis,” fortæller Søren Boy Skjold.

En ubekendt 
Skal Søren Boy Skjold nævne, hvad der med tiden har gjort ham til en god underviser, er det, at han stoler mere på sig selv. Det er ikke noget, man kan lære ved at læse en bog. Ligesom man kan være nok så erfaren, have fagligheden i orden og være nok så underholdende – der vil altid være den ubekendte, der gør hele forskellen. Det, der afgør, om lige den lektion vil være en, eleverne altid vil huske, eller det er den, der får dem til at chatte ekstra meget på Facebook. Den uvished kan man ikke skrive bøger om eller undervise i. Men det er det, der ifølge Søren Boy Skjold er det hele værd. 
”Man ved aldrig helt, hvad man går ind til. Det er det, der gør det sjovt,” siger han.