Ontario forandrer Danmarks skolesystem

Den canadiske provins Ontarios uddannelsessystem er måske den faktor, som har haft størst indflydelse på de danske skoler og undervisningen herhjemme i de senere år.

Mange danske lærere er måske ikke klar over det, men den canadiske provins Ontario har en stor indflydelse på den måde undervisning og skoler udvikler sig på i dag og har udviklet sig i de senere år.

Uddannelsesfolk og politikere fra alverdens lande har i de senere år rejst til Ontarios hovedstad Toronto, hvor det canadiske undervisningsministerium med glæde deler ud af erfaringer med at vende et skrantende skolesystem til en succeshistorie. Efter en skolereform i 2003 får langt flere unge i dag en ungdomsuddannelse, og eleverne i grundskolen læser meget bedre – bare for at nævne et par eksempler.

Tidligere Undervisningsminister Christina Antorini (S) lagde ikke skjul på, at hun var fascineret og inspireret af skolesystemet i Ontario, og folkeskolereformen er på flere punkter nærmest en kopi af Ontarios skolesystem. I parentes kan nævnes – at mens Ontarios skolereform fra 2003 blev født i harmoni og i samarbejde med lærerne – ja, så var det en lidt anden historie i Danmark.

Stille omvæltning
I forhold til skolereformen er påvirkningen fra Ontarios uddannelsessystem sivet stille og roligt ud på gymnasierne i de senere år. Men Ontarios afsmitning på Danmark er bestemt ikke uvæsentlig og vil sikkert også blive større i de kommende år.

Det mener både Camilla Hutters, som er områdechef for ungdomsuddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og Lars Qvortrup, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Camilla Hutters peger på, at Ontarios regering i 2003 i samarbejde med blandt andet lærerorganisationer lavede tre overordnede mål: At alle elever skal blive så dygtige som muligt, at forskellen på top og bund skal være mindre – eller med andre ord at mindske den sociale arv, og at skabe en professionel skole, som respekteres af offentligheden – ikke mindst forældrene.

”Målene er ikke rent lovgivningsmæssigt indført i gymnasiet, men man kan alligevel se flere områder, hvor de har haft en afsmittende effekt på gymnasiernes arbejde,” siger Camilla Hutters og peger på et tiltag som Ny Nordisk Skole fra 2012, som flere gymnasier har deltaget i.

Her hedder den første målsætning: At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Tanken er blandt andet at gøre mere både for bunden og for toppen, i stedet for kun at have fokus på midten, som der måske var større tendens til for nogle år siden.

”Samtidig er der på gymnasierne i dag også stor fokus på at mindske betydningen af den sociale arv,” siger Camilla Hutters.

Bedre overgange fra folkeskolen
Et andet mål Ny Nordisk Skole satte sig var at skabe større sammenhæng og bedre overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, hvilket i Ontario er en helt naturlig måde at tænke og arbejde på. Ny Nordisk Skole bliver nu udfaset, men tanken om en bedre overgang mellem skole og uddannelse lever videre, mener Camilla Hutters.

Et andet eksempel på inspiration fra Ontario er kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis (SIP), som blev iværksat af daværende Undervisningsminister Christine Antorini i 2014, og hvor næsten alle gymnasier deltog.

EVA har evalueret resultaterne af SIP for Undervisningsministeriet, og også her kan spores en inspiration fra Ontario, mener Camilla Hutters.

Mål, effekter og resultater
Det gælder for eksempel for den del, der handler om, at skolerne udvikler metoder til at følge elevernes faglige udbytte og progression. Eller med andre ord, at skolerne arbejder med at indsamle data om , hvordan eleverne klarer sig eller har det, og at lærere og ledelse reagerer ud fra den viden.

Data og viden er en af grundstenene i Ontarios strategi for skolerne. Det forventes ganske enkelt, at enhver skoleleder har et komplet overblik over data for alle eleverne, og at den viden bruges til at skabe forbedringer både hvad angår trivsel, mindre frafald og karakterer.

Camilla Hutters peger også på andre områder i kursusforløbet SIP, som kan findes i Ontario. For eksempel større fokus på samarbejde mellem de enkelte lærere, men også i netværk mellem skoler.

”Et andet vigtigt område, som Ontario er gode til, er at styrke skolernes arbjede med forandringsteori og kapacitetsopbygning. Det handler om, at skolen arbejder systematisk for at forandre sig med det formål at styrke elevernes læring,” siger Camilla Hutters.

Ontario minder om Skandinavien
Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet har været i Ontario flere gange og har undervist master-studerende med udgangspunkt i Ontarios uddannelsessystem.

Han mener også, at Ontario har og har haft stor effekt på det danske skolesystem. Det er der ifølge ham to grunde til.

”For det første virker deres tiltag - de har nogle resultater at fremvise. For det andet så ligner Ontario meget den Skandinaviske kultur. Ontario er ikke Singapore eller Kina,” siger han.

Han hæfter sig ved flere ting ved Ontarios uddannelsessystem, som har smittet af på de danske skoler.

”Der er kommet et klarere fokus på læringsudbytte og en undervisning med mere fokus på læringsmål frem for pensum. Undervisningen i danske skoler er blevet mere elevorienteret, for eksempel ved at det gælder om, at alle elever er med i undervisningen,” siger Lars Qvortrup, og nævner som et eksempel, at læreren ikke går fra undervisningen med følelsen af, at det gik godt, fordi hun nåede pensum, men at det gik godt, fordi alle elever fik udbytte af undervisningen. 

Professionelt teamsamarbejde
Han fortæller også, at teamsamarbejdet blandt lærerne i Ontario har gjort stort indtryk på ham, og at den tankegang også smitter af på danske gymnasier.

”Kvaliteten af samarbejdet mellem lærerne i Ontario er høj. De har et professionelt forpligtende samarbejde og arbejder for eksempel med at observere hinandens undervisning. I Ontario arbejder man også med at opbygge undervisernes faglige kapacitet i forhold til, hvad der skal til for at flest mulige elever får så meget ud af undervisningen som muligt,” siger Lars Qvortrup.

Hans observation passer godt med, at Ontario fra 2003 og frem investerede en del ressourcer i efteruddannelse af lærere.

Professionel kapital
Endelig peger Lars Qvortrup på, at begrebet professionel kapital også spiller en afgørende rolle i Ontarios skolesystem. Andy Hargreaves og Michael Fullan, som har udviklet begrebet professionel kapital, har rådgivet Ontarios regering om skolepolitikken, og de fremhæver selv Ontarios læreres samarbejde som et eksempel på høj professionel kapital.

Cirka en fjerdel af de danske gymnasier har siden sidste år deltaget i GL’s projekt om professionel kapital, og flere gymnasier har meldt sig til næste runde med deadline første februar.

Læs: Hvad er professionel kapital?

Læs tema om Ontario i det nye nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i morgen.