Sådan ser repræsentantskabsmøde ud i en corona-tid.

OK-krav vedtaget på historisk virtuelt møde

Det var et både lidt mærkværdigt og historisk ekstraordinært repræsentantskabsmøde, da GL torsdag vedtog sine overenskomstkrav.

Hotel Crowne Plazas "sorte tårn" på Amager blev berømt som stedet, hvor forhandlingerne, der lagde grunden til Helle Thornings regering, fandt sted.

Anden torsdag i september var tårnet det fysiske hjemsted for et andet historisk møde: Det første virtuelle repræsentantskabsmøde i Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) historie. Således sad foreningens hovedbestyrelse - med et par undtagelser - og ledelse samlet i tårnet. Dog ikke, som den daværende senere regering, i toppen, men i kælderen - måske en passende symbolik i forhold til coronaens lange skygger, der igen præger vort samfund i disse uger.

Kældersymbolik skulle dog helst ikke blive slutresultatet for det, mødet faktisk handlede om: Diskussion om og vedtagelsen af GL's overenskomstkrav til den kommende vinters forhandlinger, OK 21, som ikke - hvilket mange af arbejdstagerorganisationerne ellers havde håbet set i lyset af den coronarelaterede krise - blev udsat til 2022. Derfor er tiden gået hen og blevet knap, efter GL af omstændighederne blev tvunget til at aflyse en lang række medlemsmøder, hvor kravene skulle have været diskuteret. Nu nåede man kun et møde i foråret samt et fysisk og to mere eller mindre teknisk forkølede virtuelle møder i august.

Forud for dette ekstraordinære repræsentantskabsmøde havde GL's hovedbestyrelse i enighed udsendt forslag til en kravspakke, der i det store og hele er en fortsættelse af kravene fra OK 18, hvor GL's særlige krav jo aldrig kom til forhandling på grund af musketereden og det samlede grundlag, fagbevægelsen dengang stod sammen om. Det kom i høj grad til at handle om folkeskolelærernes arbejdstid.

Et enkelt medlem af hovedbestyrelsen, Kåre Blinkenberg, havde dog på forhånd - som man kunne læse her på siden onsdag - tilføjet ønsker til nogle krav på egen hånd. Ligeledes kom der på mødet en række andre forslag, som dog aldrig skulle nå at blive sat til afstemning, idet der digitalt blev tilkendegivet, at repræsentantskabet ikke ønskede det. Groft sagt kan man sige, at en stor del af mødet blev brugt på at forkaste realitetsbehandling af forslag, hvilket de fleste nulevende næppe kan huske mange fortilfælde af - som en af mødets dirigenter, Allan Nørgaard Andersen, på et tidspunkt kommenterede: Måske er det bare en ny måde at diskutere på, når man nu er underlagt den virtuelle mødeform.

Symbolik versus realpolitik
GL-formand Tomas Kepler fik efter mødets indledende formelle manøvrer lov til at indlede med en motivering af hovedbestyrelsens krav, som han dog allerede i sin velkomst på slaget klokken 13 havde sat rammen for. Det handlede blandt andet om den krise, samfundsøkonomien befinder sig i ovenpå coronanedlukningen i foråret, og som efter alt at dømme vil spille ind på de kommende forhandlinger.

Vurderingen er, at GL ikke vil kunne bære disse krav igennem alene.

Tomas Kepler, formand
GL

"Det er det muliges kunst i disse ekstraordinære tider," lød det fra formanden, som dog samtidig pegede på en mulig støtte og inspiration i den aftale, folkeskolelærerne har fået på baggrund af Lærerkommissionen efter årene med den forkætrede Lov 409. Han pegede også på styrken af at være med i et akademisk fællesskab med sammenlagt 431.000 medlemmer. Dog, tilføjede han, er der ikke noget, der tyder på, at der denne gang på samme måde er en samlende agenda, fællesskabet kan læne sig op ad. Det vil sige, at GL's krav skal være spiselige til en vis grad for at få fællesskabets opbakning i AC - alternativt kan kravene klausuleres og forhandles på egen hånd, men da vil GL på grund af sin størrelse risikere at stå svagt.

"Vurderingen er, at GL ikke vil kunne bære disse krav igennem alene. Det kan derimod koste GL indflydelse, kapital og anseelse. Det kan kun bringe glæde hos enkelte medlemmer ved, at GL stiller krav med stor symbolsk værdi. Overstiger de omkostningerne? kan man spørge."

Tomas Kepler bemærkede, at diskussionen i høj grad handler om strategier, og hvad forhandlingerne skal bruges til. Lærerne oplever, at de ikke får de tidsmæssige rammer, der er nødvendige for, at undervisningen skal leve op til deres faglige standarder. Et stigende antal lærere rammes af stress og går på deltid - og betaler dermed selv for en situation, andre har skabt, ligesom de manglende centrale værnsmuligheder skaber ulighed og altså ikke en national standard.

Hvordan kan vi så skabe resultater ved forhandlingerne? spurgte formanden retorisk og gav selv bud på et svar. Hovedbestyrelsens vurdering er, at det er urealistisk at tro på centrale værnsregler, man ikke har haft siden 2013, til 15.000 akademikere, når 70.000 folkeskolelærere under stor offentlig bevågenhed ikke kan få det.

"Vi vil ikke kunne få den støtte fra andre organisationer, som er nødvendig for at skabe resultater. Hvis Blinkenbergs krav vedtages, kan vi ikke blive på den bane, vi kom ind på sidst. Samarbejdspartnere vil opfatte det, som om GL forlader samarbejdet," lød det fra Tomas Kepler.

Jeg frygter, medlemmerne mister respekten for overenskomsterne, og at vi oversælger noget, som en stor sejr.

Kåre Blinkenberg, hovedbestyrelsesmedlem
GL

Opbakning til hovedbestyrelsen
Kåre Blinkenberg trak sin kårde på en forbindelse fra hjembyen Aarhus. Han er ganske vist valgt til hovedbestyrelsen for liste 1 ligesom formand Tomas Kepler - og er som sådan ikke uenig i hovedbestyrelsens forslag til krav. Men han synes ikke, de er "skrappe" nok, som han også gjorde opmærksom på til gymnasieskolen.dk onsdag.

"Vores fagforening er nødt til at kræve rigtige rettigheder. Jeg frygter, medlemmerne mister respekten for overenskomsterne, og at vi oversælger noget, som en stor sejr. Vi mister troværdighed uden klare krav. Vi er forpligtet på at pege på de reelle problemer. Tomas Kepler ser venlig ud og er ganske venlig, men han har før vist, at han kan tale rent ud af posen i offentligheden," sagde Kåre Blinkenberg blandt andet i sin motivering af de ekstra krav og sluttede af med at pointere, at det hverken er arbejdsgiverne eller AC, der skal beslutte GL's krav - det er GL's repræsentantskab.

I den efterfølgende debat var der både støtte og det modsatte til Kåre Blinkenbergs forslag samt en lang række andre forslag - der som tidligere nævnt næsten alle blev forkastet inden realitetsbehandling. Kun et om opprioritering af kravet om udvikling af lokal løn fra Jesper Brejning, College 360, slap igennem nåleøjet og endte såmænd også med at blive vedtaget.

Kompromis og kompromisløshed
En af GL's to næstformænd, Anders Frikke, ser ingen modsætning mellem kompromisløshed og kompromisvillighed, for verden er sjældent sort/hvid. Og som formanden ser han også folkeskolelærernes aftale som både inspiration og en ramme for, hvad man kan opnå. Det, der er vigtigt, er at få nogle instrumenter, der kan sikre mod egenrådig ledelse og skabe den nødvendige transparens, som nogle måske allerede har - men mange andre har den ikke. Slaget de kommende år kommer til at stå lokalt med opbakning fra centralt og politisk niveau i GL.

"Vi må erkende, at vi skal gå efter bolden, hvis vi skal score mål, og det, mener jeg, hovedbestyrelsens krav gør," sagde Anders Frikke, der til daglig underviser på Middelfart Gymnasium.

Alle Kåre Blinkenbergs krav blev nedstemt, mens hovedbestyrelsens kravpakke blev vedtaget med 202 stemmer, mens kun 12 stemte imod.

Slutteligt fik hovedbestyrelsen bemyndigelse til at tiltræde forhandlingsaftalen med AC. Det har flere gange tidligere været et ømt punkt, hvor meget GL skal involvere sig i forhandlingsfællesskabet eller gå solo. Der blev også til dette møde spurgt til forholdet og til, hvorvidt der ligger en demokratisk proces bag den strategi, GL så bliver en del af.

"AC er ikke en fjende. Men selvfølgelig er det ikke omkostningsfrit for vores selvbestemmelse. Jeg vil vove at påstå, at det har været en demokratisk proces, idet I har valgt politikere til hovedbestyrelsen ved direkte valg. Derudover har vi et overenskomstudvalg, ligesom områdebestyrelsen har en rådgivningsfunktion. Så ja, på den måde vil jeg sige, at det er demokratisk," lød det fra den anden af GL's næstformænd, Asger Boe Wille, som også sidder i AC's bestyrelse.