Gymnasielærerne strejker

Da overenskomstforhandlingerne i 2018 endte i konflikt, samledes gymnasielærere med andre offentligt ansatte til demonstrationer i flere større byer. Billedet er taget i København den 10. april 2018.

OK 21: Nu er det gymnasielærernes tur

Det er blevet for hårdt at arbejde som gymnasielærer. Derfor går GL til overenskomstforhandlinger med et skarpt fokus på at forbedre arbejdstiden for lærerne.

OK 18 gav ikke gymnasielærerne forbedrede værn i forhold til arbejdstiden, men det skal den kommende overenskomst råde bod på.

Det er hovedfokus, når gymnasielærerne går til forhandlingsbordet i starten af 2021, fortæller Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Det er mit klare billede, at en god del af lærerne er ved at have mistet tilliden til, at tidsregistrering kan fungere som et værn om arbejdstiden. Samtidig oplever mange fortsat, at det er svært at komme igennem med en lokal arbejdstidsaftale – muligheden eksisterer inden for overenskomsterne og anvendes, men ikke på ret mange skoler, selv om jeg tror, mange medlemmer ønsker det. Og efter fire års nedskæringer er problemerne mere presserende end nogensinde,” siger Tomas Kepler.

Som bekendt måtte gymnasielærernes særlige krav træde i baggrunden ved de seneste overenskomstforhandlinger, da de især kom til at handle om en fælles kamp på tværs af statslige, kommunale og regionale krav. Den såkaldte musketered blev dannet på tværs af faglige organisationer om blandt andet betalt spisepause og undervisere, der skulle have en ny arbejdstidsaftale i stedet for at arbejde under lov 409.

For kort tid siden blev Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) enige om en ny arbejdstidsaftale for de lærere, der har arbejdet under lov 409. LC er en centralorganisation, der forhandler generelle løn- og arbejdsvilkår for en række organisationer - herunder Danmarks Lærerforening (DLF) - der organiserer undervisere.

Ud over at GL-formanden mener, det var på høje tid, at underviserne fik en arbejdstidsaftale igen, har han også positive forventninger om, at aftalen kan vise sig at være en fordel for gymnasielærerne.

“Jeg tror, at aftalen giver os et forstærket grundlag, fordi grundtanken, som er indlejret i aftalen, slår meget på forpligtende samarbejde, transparens, inddragelse af tillidsrepræsentanter – ting, som vi gerne ser udmøntet i et samspil med en ledelsesforpligtelse til blandt andet at sikre en mere jævn arbejdsbelastning og en bedre håndtering af merarbejde,” siger Tomas Kepler.

Ressourcer og opgaver
En af dem, som har været med til at præge den nye arbejdstidsaftale, er DLF’s nye formand, Gordon Ørskov Madsen, der også har været formand for DLF’s overenskomstudvalg i de seneste 10 år.

Han fremhæver især, at der i den nye arbejdstidsaftale er en forpligtelse til at skabe sammenhæng mellem ressourcerne og de opgaver, man vil prioritere på den enkelte skole. Det skal udtrykkes i en skoleplan, som skolelederen udarbejder i samarbejde med tillidsrepræsentanten. Planen skal fremlægges for alle lærere, som så har mulighed for at få indflydelse på prioriteringerne.

“Der skal være tydelighed i prioriteringen, og der skal være en beskrivelse af de opgaver, der skal løses på skolen. Man skal for eksempel beskrive klasselæreropgaven, hvad der er indeholdt i den individuelle forberedelse og andre prioriterede opgaver,” forklarer Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:

“Det giver os mulighed for at få et nøjagtigt overblik over, hvordan den enkelte skole prioriterer sine midler, og hvilke opgaver der bliver prioriteret. Der skal også sættes tid på, hvor meget forberedelse den enkelte lærer får til sin undervisning. Derved bliver der skabt en sammenhæng mellem opgaver og ressourcer og mellem undervisning og forberedelse.”

Det er helt umuligt at komme igennem med faste akkorder og maksimum på undervisningstimetallet.

Gordon Ørskov Madsen, formand
Danmarks Lærerforening

Gordon Ørskov Madsen lægger ikke skjul på sin begejstring over aftalen, som har været lang tid undervejs. Som bekendt brød forhandlingerne mellem KL og LC sammen ved overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet af arbejdsgiverne. Sidenhen vedtog Folketingets partier – med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance – lov 409, der fastsatte undervisernes arbejdstid. Først ved overenskomstforhandlingerne i 2018 lykkedes det KL og LC at blive enige om at oprette en uafhængig kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne. Den nye aftale er skabt på baggrund af kommissionens anbefalinger.

Men det er ikke kun, fordi aftalen har været længe ventet, at DLF-formanden er godt tilfreds.

“Jeg er meget begejstret for aftalen, fordi den skaber mulighed for, at vi får nogle pædagogiske, didaktiske diskussioner på skolerne, hvor lærere og leder i samarbejde diskuterer, hvad der er vigtigst for dem på skolen at prioritere, for at de kan lave den bedst mulige undervisning med de elever, de har,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Nogle gymnasielærere ønsker sig tilbage til tiden med centrale akkorder. Hvordan vurderer du muligheden for at få det igennem i forhold til de offentlige arbejdsgivere?

“Det, mener jeg, er fuldstændig umuligt at komme igennem med nu. Men jeg mener dog heller ikke, at det er den eneste måde, man som lærer kan få en ordentlig arbejdssituation på,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Ifølge ham er der flere eksempler fra kommuner, som allerede arbejder på den måde, som den nye arbejdstidsaftale foreskriver.

“De har med stor succes fået styr på prioriteringerne på skolerne – og endnu vigtigere, hvad der skal bortprioriteres,” siger Gordon Ørskov Madsen og understreger, at der er to grunde til, at LC har indgået arbejdstidsaftalen.

“For det første er det jo en rigtig god aftale, hvor vi faktisk har mulighed for at sætte en ramme for lærernes arbejde. Og for det andet er det helt umuligt at komme igennem med faste akkorder og maksimum på undervisningstimetallet over for KL. Efter min vurdering vil det samme gøre sig gældende på det statslige område. Det er bare ikke en politisk mulighed lige nu,” vurderer Gordon Ørskov Madsen.

Samme vurdering har GL lavet, der derfor ikke stiller krav om centrale akkorder ved de kommende overenskomstforhandlinger.

“Det er ikke et realistisk krav at stille i øjeblikket. Hvis vi havde valgt at stille det som overenskomstkrav nu, så ville det kun have symbolværdi, og det ville stå i vejen for forsøget på at få reel indflydelse på et område, som er meget vigtigt at få forbedringer på,” siger Tomas Kepler, der mener, at forhåbningerne om centrale akkorder fik det endelige dødsstød, da der blev indgået aftale mellem LC og KL.

“Når det ikke er lykkedes for en så stor gruppe som de cirka 70.000 undervisere, der havde støtte fra hele fagbevægelsen og en stor bevågenhed både blandt medier og befolkningen, så må vi desværre sande, at vi som 14.000 gymnasielærere ikke har mulighed for at lægge tungt nok pres på for at få det gennemført lige nu,” siger Tomas Kepler.

Samlet underviserdelegation
Han spejder derfor efter andre måder at få skabt ordnede forhold for gymnasielærerne på.

“Jeg kan se klare spor i lærernes nye arbejdstidsaftale i retning af det, som vi allerede forsøgte at arbejde hen imod i 2018 med de andre underviserorganisationer i AC-fællesskabet.”

Tomas Kepler beskriver det som en delsejr, at det i 2018 for første gang lykkedes at skabe samling i Akademikerne (AC) om at stille et fælles arbejdstidskrav for akademiske undervisere – et krav, som man håber at kunne bygge videre på ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Medlemsorganisationerne i AC har netop besluttet, at det er AC’s formand, der skal stå i spidsen for en fælles delegation for de akademiske undervisere i forhandlingerne.

“Vi har som noget nyt valgt at samle forhandlingerne i en fælles delegation, fordi vi tror, at det vil være en fordel at have en samlet tilgang til underviserområderne og få de samme drøftelser ved alle borde,” fortæller Lars Qvistgaard, der er formand for AC.

“Beslutningen er truffet ud fra en vurdering af, at det er den bedste opstilling at have over for arbejdsgiverne. Vi viser dermed, at AC står samlet bag kravene,” siger Lars Qvistgaard, der fortæller, at arbejdstiden er vigtig for alle faggrupper i AC ved overenskomstforhandlingerne.

“Men der er ingen tvivl om, at det især er vigtigt for de akademiske undervisere at få systemet til at virke bedre, end det har gjort,” siger Lars Qvistgaard.

GL bakker op om den fælles delegation.

“Det er et stærkt signal om, at undervisernes arbejdstid er højt prioriteret. Og når vi står sammen om kravene, står vi meget stærkere,” understreger Tomas Kepler.

Det er endnu uvist, om COVID-19 kommer til at lægge en skygge over overenskomstforhandlingerne og den økonomiske ramme.

“Det koster jo ikke flere penge at håndtere lærernes arbejdstid bedre og dermed skabe mere velfungerende institutioner til gavn og glæde for alle, så hvis det viser sig, at der er en smal økonomisk ramme – og det gør det nok - så bør det ikke umiddelbart have nogen indvirkning på, om man kan lande et resultat, som vi kan se os selv i,” påpeger Tomas Kepler.

For nu er det gymnasielærernes tur.