Økonomer efterlyser også bedre beregninger af uddannelse

Flere politikere ønsker, at Finansministeriet bliver bedre til at regne på, hvad det betyder økonomisk at skære eller at investere i for eksempel gymnasier. Tre økonomer ønsker også, at få bedre metoder til at regne på udgifter til velfærd.

Det er nødvendigt, at Finansministeriet udvikler metoder til at beregne effekter af investeringer eller nedskæringer i offentlig velfærd og uddannelse, mener økonomer.

Det betyder noget, at vi investerer i daginstitutioner, gymnasier og ældrepleje. For eksempel kan forældrene komme på arbejde og tjene penge, mens børnene er i vuggestue, og de unge kan få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet senere i livet.

Tre økonomer efterlyser derfor, at Finansministeriet gør mere for at udvikle metoder til at beregne effekter af forbruget i den offentlige sektor.

Som gymnasieskolen.dk skrev forleden, regner Finansministeriet med såkaldte dynamiske effekter af skattelettelser, mens de positive økonomiske effekter af investeringer i for eksempel gymnasier endnu ikke viser sig i ministeriets regnestykker. Det betyder med andre ord, at det på papiret er koster statskassen mindre at give en milliard kroner i skattelettelse frem for at bruge dem på velfærd.

Ingen kan være i tvivl om, at investeringer i uddannelse har en økonomisk effekt senere.

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Flere politikere efterlyser dog, at de dynamiske effekter af investeringer i velfærd også regnes med.  

Læs: Politikere: Nu skal Finansministeriets skæve regnestykke om uddannelse rettes op

Ubalance i regnestykket
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl mener, der er en ubalance i måden, Finansministeriet regner på.

“Skattelettelser betyder på papiret, at arbejdsudbuddet stiger, og der kommer penge tilbage i statskassen. Men uddannelse er alene en udgift i regnemetoderne, selv om ingen kan være i tvivl om, at investeringer i uddannelse har en økonomisk effekt senere,” siger hun.

Hun nævner som eksempel, at der bør udvikles regnemodeller, så man i Finansministeriet kan regne på, hvad effekten af nedskæringer på gymnasierne er.

“Lad os sige, at nedskæringerne betyder, at færre elever får en ungdomsuddannelse. Hvad betyder det så for Danmarks økonomi på lang sigt,” siger hun.

Godt redskab til beslutninger
Michael Svarer er overvismand og dermed formand for Det Økonomiske Råd, som har til opgave at vurdere, analysere og komme med offentlige vurderinger af den danske økonomi.

Han mener også, der er behov for at kunne måle de dynamiske effekter af offentlige udgifter.

Derfor bør man tilstræbe at lave regneprincipper for så mange offentlige udgifter som muligt.

Michael Svarer, overvismand
De Økonomiske Råd

“På samme måde som der er regneprincipper for, at ændring i skat og overførselsindkomster har en dynamisk effekt, så bør man bestræbe sig på at udvikle modeller, som kan bruges til at regne på effekten af offentlige udgifter. Det vil være et redskab til at rådgive i den politiske beslutningsproces,” siger Michael Svarer.

Han nævner som eksempel, at hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte skatten ned, så finansieres det med lavere udgifter til offentligt forbrug, som i regnemaskinen er en ren udgift.

“Med den måde at regne på, er der ingen dynamisk effekt af offentlige udgifter, og det kan være rigtigt i nogle tilfælde, men det kan også være forkert. Derfor bør man tilstræbe at lave regneprincipper for så mange offentlige udgifter som muligt, og det burde også kunne lade sig gøre,” siger Michael Svarer, som peger på, at der allerede i dag ligger en del forskning om, hvilke effekter forskellige offentlige udgifter har for arbejdsudbuddet.

Han understreger dog, at det er meget komplekse beregninger, og at det altid vil være forbundet med usikkerhed at regne på, hvad investering i for eksempel ungdomsuddannelser eller ældrepleje vil betyde for produktiviteten og BNP og de offentlige finanser.

Han gør dog også opmærksom på, at når Finansministeriet regner med dynamiske effekter af ændringer i skatten, så er det også forbundet med en høj usikkerhed.

Vi ved meget lidt
Fra den borgerlige liberale tænketank CEPOS siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, at han vil sætte stor pris på, hvis der bliver forsket mere i de dynamiske effekter af offentligt forbrug for eksempel udgifter til uddannelse.

“Vi ved meget lidt om effekterne af det offentlige forbrug, og der er ikke tilstrækkeligt med videnskabelig viden på området. Men jeg tror også, det er ufatteligt svært at måle,” siger han.

Som eksempel siger han, at man godt kan regne på, hvad det betyder, hvis flere uddanner sig til ingeniør, og færre uddanner sig på humanistiske uddannelser.

“Men det er jo blot et regneeksempel. Det er ikke sikkert, at flere ville læse til ingeniør, fordi man gav en ekstra bevilling for at få flere ingeniører,” siger han.

Han vil dog som økonom være glad for så meget information som muligt om effekterne af offentlige udgifter.

“Der er også den mulighed, at der i Danmark er tale om overuddannelse inden for visse fag og uddannelser,” siger han.

Finansministeriet: Positive effekter af uddannelse
Finansministeriet oplyser, at det ikke er et princip ikke at medregne dynamiske effekter af kvaliteten af uddannelser i Danmark. Hvis der i konkrete tilfælde skulle være tilstrækkeligt belæg for at vise, at et givent tiltag inden for uddannelse ville give en dynamisk effekt på for eksempel arbejdsudbuddet, så vil det blive indregnet i ministeriets regnestykker. Det fremgår blandt andet af et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Folketingets finansudvalg sidste år.

Finansministeriet forklarer i en mail til gymnasieskolen.dk, at ministeriet regner med positive effekter på arbejdsudbud, produktivitet og offentlige finanser, når uddannelsestilbøjeligheden øges. Men ministeriets regnemetoder viser ikke en sammenhæng mellem, hvor mange midler der afsættes til uddannelse og antallet af mennesker, som uddanner sig, eller hvor lange uddannelser de unge tager.