Artikel
Øjenåbner i Aars: Dårligt psykisk arbejdsmiljø krævede handling
oejenaabner

Øjenåbner i Aars: Dårligt psykisk arbejdsmiljø krævede handling

Det psykiske arbejdsmiljø var i bund, da Erhvervsskolerne Aars fik kortlagt skolens professionelle kapital. Nu arbejder ledelse og lærere for at skabe en bedre skole og arbejdsplads.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Ledelse og lærere vidste godt, at det psykiske arbejdsmiljø haltede på Erhvervsskolerne Aars i Nordjylland.

Da resultatet af kortlægningen af skolens professionelle kapital blev fremlagt, blev øjnene dog alligevel spærret ekstra op.

”Det var mildt sagt ikke godt på nogen parametre. Vi lå lavt på det psykiske arbejdsmiljø og på social kapital,” siger tillidsrepræsentant for hhx og htx på Erhvervsskolerne Aars i Nordjylland Michael Harritsø Frederiksen. 

Det var på hans initiativ, at Erhvervsskolerne Aars med alle medarbejdere – både gymnasielærere, eud-lærere og resten af personalet på skolen i dag deltager i GL’s projekt om professionel kapital. 

Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blev blandt andet opfattelsen af retfærdighed, tillid og samarbejde på skolen kortlagt. Ledelsen på skolen bakkede fra begyndelsen projektet op, og 87 procent af medarbejderne svarede på spørgeskemaet i efteråret.

Nu bliver der handlet
I dag har ledelsen i samarbejde med tillidsrepræsentanten gennem arbejdet i samarbejdsudvalget handlet på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, og de handlinger stopper ikke. 

Nu er målet at skabe en skole, alle medarbejdere er glade for, og hvor de udfører et arbejde, de er stolte af.

”Jeg var godt klar over, at der var frustrationer på skolen over OK 13 og de nye arbejdstidsregler. Jeg blev dog overrasket over, at der var en stor gruppe lærere, som svarede, at de ikke var stolte af det arbejde, de udførte. Det skal vi have vendt,” siger direktør for Erhvervsskolerne Aars, Helene Reffstrup Møller.

OK 13 har stor betydning
Michael Harritsø Frederiksen mener også, resultaterne viser, at det var på rette tid at sætte ind for skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø på skolen. Selv om han kritiserer den måde ledelsen på nogle områder har implementeret OK 13 på, roser han samtidig også ledelsen for at gå konstruktivt ind i projektet for at skabe en bedre skole.

”Vi er langt fra i mål, og vi skal altid blive ved med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, men jeg tror på, at vi er på rette vej,” siger Michael Harritsø Frederiksen.

Fra 8 til 16
Da OK 13 begyndte meldte ledelsen på Erhvervsskolerne Aars ud, at der er tilstedeværelsespligt i arbejdstiden.
Helene Reffstrup Møller fortæller, at det fra starten var meningen, at tilstedeværelsespligten som udgangspunkt var fra klokken 8 – 16, men at der også var indlagt en form for fleksibilitet, som varierer fra afdeling til afdeling. 

Michael Harritsø Frederiksen fortæller, at mange lærere har opfattet det meget bogstaveligt, at tilstedeværelsespligten var fra 8 til 16.

”Lærerne kunne ikke forstå, hvorfor de skulle blive på skolen til klokken 16, hvis de var trætte efter undervisningen og hellere ville forberede sig derhjemme. Lærerne kunne ikke forstå begrundelsen for tilstedeværelsespligten, og mange følte, de ikke kunne levere varen,” siger Michael Harritsø Frederiksen.

Projektet med professionel kapital har fået ledelsen til at erkende, at kommunikationen om tilstedeværelsespligten ikke har været god nok.

Nu har ledelsen meldt ud, at der er større frihedsgrader i forhold til tilstedeværelse, end lærerne hidtil har opfattet. 

”Det viste sig, at mange lærere følte sig meget begrænsede i forhold til tilstedeværelsespligten. Nu har vi snakket med alle medarbejderne om den fleksibilitet, som der også er i systemet,” fortæller Helene Reffstrup Møller.

Vi forholder os til kerneopgaven
Hun er blevet meget begejstret for principperne i professionel kapital. På skolen bruger de dog ikke begrebet professionel kapital i daglig tale, men kalder det i stedet ”samarbejdskulturen”. 

Ordene er måske heller ikke det vigtigste. Derimod er Helene Reffstrup Møller glad for at arbejde med principperne.

”Det geniale er, at vi skal forholde os til kerneopgaven – at skabe optimal læring til eleverne. Det er gennem arbejdet med kerneopgaven, at det gode psykiske arbejdsmiljø opstår,” siger hun.

Hun beskriver også, hvordan skolens tankegang om det psykiske arbejdsmiljø har ændret sig fra, at det handler om den enkelte medarbejders psykiske arbejdsmiljø til i stedet at handle om relationerne og samarbejdet på hele skolen. Eller med andre ord nu er tankegangen, ”Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø”.

Retfærdighed, tillid og samarbejde
Skolen arbejder nu forkus på retfærdighed, tillid, samarbejde og kerneopgaven på skolen.

Det viste sig for eksempel, at flere lærere mente, at fordelingen af arbejdsopgaver ikke virkede retfærdig.

”Retfærdighed handler om, hvad vi kan forvente af hinanden. Lærerne skal kende deres opgaver og opgavebeskrivelser mere detaljerede. Lærerne har brug for at kende deres aktiviteter i så god tid som muligt,” siger Helene Reffstrup Møller.

Derfor høres tillidsrepræsentanten løbende om opgavefordelingen. 

”Hvis læreren synes, at hun får for mange opgaver, skal hun gå i dialog med sin chef. Et af de største problemer har været, at nogle lærere er blevet påduttet for mange opgaver, uden der følger nok tid med til det,” siger Michael Harritsø Frederiksen.

Det er også blevet aftalt, at der skal være en løbende dialog mellem chef og lærer om lærerens arbejdsopgaver og helst en gang om måneden.

Klar kommunikation
I januar måned blev der holdt møder med medarbejderne i de forskellige afdelinger på Erhvervsskolerne Aars, hvor de nye principper blev forklaret af ledelsen. Og i det hele taget har ledelsen tænkt sig at gøre mere ud af at kommunikere klart med lærerne.

Michael Harritsø Frederiksen er optimistisk og tror på, at en ny trivselsmåling om et år vil vise et positivt resultat.

”Lærerne er også positive, men nogle siger også, lad os nu se. Vi skal i hvert fald fortsætte arbejdet med at få vendt det det psykiske arbejdsmiljø til det bedre,” siger han.

Helene Reffstrup Møller er også optimistisk, men hun siger også, at arbejdet tager tid.

”Vores arbejde med professionel kapital er ikke et projekt, det er en arbejdsmetode, som vi nu vil følge,” siger hun. 

 

 

 

Hvad er professionel kapital?

Professionel kapital er et begreb, der består af tre elemeter: social kapital, human kapital og beslutningskapital.

Social kapital – der er det vigtigste parameter – handler om tillid, samarbejdsevne og retfærdighed i forhold til kerneopgaven.

Human kapital handler om personlig viden, færdigheder og kompetencer.

Beslutningskapital handler om evnen til at træffe fagligt velbegrundede professionelle valg i komplicerede situationer.

Undersøgelser dokumenterer, at høj professionel kapital på en arbejdsplads blandt andet giver øget kvalitet i kerneydelsen, bedre trivsel, mindre stress, bedre samarbejde og øget arbejdsglæde – uanset branche.

Begrebet professionel kapital er udviklet af de amerikanske forskere og universitetsprofessorer Andy Hargreaves og Michael Fullan.

 

Alle skoler kan deltage i projekt professionel kapital

Som beskrevet i det seneste nummer af Gymnasieskolen tilbyder GL alle skoler at deltage i projekt om professionel kapital. I forårsrunden er deadline for deltagelse allerede torsdag i denne uge. Anden runde vil begynde i august.

Tilmelding til GL på gl@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater