Nyt nummer af Gymnasieskolen med tema om lærersamarbejde

Tidsregistrering uden planlægningstal, lærersamarbejde og en gymnasielærer, der forsøger at nedbryde tabuer om alkoholisme. I det nyeste nummer af Gymnasieskolen kan du fordybe dig i en bred vifte af emner om gymnasieverdenen.

Lærere skal samarbejde tættere om undervisningen end tidligere. Det kan påvirke arbejdsmiljøet. Årets sidste nummer af Gymnasieskolen sætter fokus på fordele og udfordringer ved lærersamarbejdet.

I et team kan det også være svært at finde ud af, hvad man har mandat til at beslutte på vegne af de andre lærere. 

Alice Bøeg, lærer
Gammel Hellerup Gymnasium

I Aalborg bruger man tiden på dialog – ikke på planlægningstal
Aalborg Handelsskole har valgt at implementere tidsregistrering uden planlægningstal. En model, der umiddelbart kan virke kontroversiel med tanke på ledelsers mulige ‘skuffeplanlægning’. Men det kan fungere, endda godt, lyder det fra både TR og ledelse i Aalborg.

“Den rødvins­plettede barndom har skabt snubletråde i mit voksenliv”
Katrine Quorning ved fra egne erfaringer, hvordan det påvirker et barn at vokse op med en forælder, der er alkoholiker. Hun har sagt sit job som gymnasielærer op for at forsøge at nedbryde tabuer om alkoholisme.

Jeg vil nu forsøge at være den stemme, som jeg gerne ville have hørt, da jeg var barn og ung i skolesystemet.

Katrine Quorning, forfatter og foredragsholder

Ny rapport: Mange gymnasielærere tackler selv arbejdspresset
Det er bekymrende, at mange gymnasielærere finder individuelle overlevelsesstrategier ved arbejdspres. Det mener forsker Nana Vaaben og GL. For gymnasiesektoren har brug for at finde kollektive løsninger på det stigende problem.

Find det nyeste nummer af Gymnasieskolen i postkassen eller læs det herunder.