Nyt blad med tema om stress

Usikre mundtlige eksamener, stress og bæredygtige studierejser. Emnerne spænder bredt i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Alvorlig stress rammer fortsat mange lærere - Nogle bliver syge af det. Derfor sætter vi fokus på stress i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.
Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter.
Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer.

“Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system”
Gymnasieeleverne har svært ved at gennemskue, hvad der ­tæller til den mundtlige studentereksamen. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Julie Marie Isager har lavet. Og hun forstår godt eleverne.

Det er tankevækkende, at den mundtlige eksamen i øjeblikket er sidemands­oplæring.

Julie Marie Isager, specialkonsulent.
Københavns Universitet

På Aurehøj afgør en klassediskussion studieturens transportform
Bæredygtige studieture har været på dagsordenen på Aurehøj Gymnasium siden efteråret 2021. Nogle lærere ville have flyve­forbud – andre ville gerne flyve. Resultatet er blevet en opfordring til, at ­alle klasser tidligt i planlægningsfasen drøfter, om de skal rejse bæredygtigt eller ej.

Mangfoldighed i ny hovedbestyrelse – men to lister dominerer
2022-valget til GL’s hovedbestyrelse vil nok mest blive husket for den lave valgdeltagelse, et opgør med den skæve kønsfordeling og en ny listes entré – som samtidig har gjort Liste 1 og 3 endnu mere ­dominerende.

Artiklerne kan du læse i det nyeste nummer af Gymnasieskolen. Find det i postkassen eller herunder.