Nye studieretningstal: Biologilærere glade - fysiklærere bekymrede

Den mest populære naturvidenskabelige studieretning på stx er biologi A og kemi B, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Biologi A og kemi B er den mest populære naturvidenskabelige studieretning på stx. Fysiklærerforeningen er bekymret, fordi færre elever vælger fysik

Ved første øjekast på de nye studieretningstal fra Undervisningsministeriet ser de naturvidenskabelige studieretninger ud til at være blevet mere populære blandt eleverne. Men specielt ét fag på stx føler sig overset: fysik.

Formanden for Fysiklærerforeningen, Michael Agermose Jensen, oplever sammen med sine kolleger på specielt stx, at der er færre elever, som vælger en studieretning med fysik B eller A.

“Jeg er bekymret over konsekvenserne, når der er færre elever, som vælger fysik i studieretningen på især stx. Det betyder blandt andet, at vi får færre ingeniører i Danmark og flere elever, som skal supplere fysik efter gymnasiet,” siger Michael Agermose Jensen.

Tallene fra Undervisningsministeriet viser, at tre procent af eleverne på stx, svarende til 770 elever, har valgt studieretningen fysik A, matematik A og kemi B. På htx er det 22 procent af eleverne, som har valgt fysik A og matematik A. Det svarer til 1055 elever.

Den mest populære naturvidenskabelige studieretning på stx er biologi A og kemi B med 14 procent af eleverne.

Bekymret for at fagene stjæler indbyrdes
I den faglige forening for kemi er der en blandet stemning. På den ene side har kemifaget nydt godt af opsvinget med studieretningen biologi A og kemi B. Men formanden for Kemilærerforeningen er også bekymret:

“Jeg er meget tilfreds, fordi studieretningen biologi A og kemi B er en af dem, der trækker stort. Men selvom det ser ud til, at vi har fået flere naturfaglige elever, så er jeg bange for, at det primært skyldes, at vi stjæler elever indbyrdes fra hinanden i de naturfaglige fag. Det er bekymrende,” siger Lis Hjæresen, formand for kemilærerforeningen.

 

Færre elever på stx har fysik B i deres studieretning. Konsekvensen bliver, at flere studenter skal opgradere fag efter gymnasiet. Så det har vi svært ved at se som nogen som helst styrkelse,

Michael Agermose Jensen, formand
Fysiklærerforeningen

Glade biologer og fag i fremgang
I stedet er det gået fremad for fagene biologi og bioteknologi, hvilket glæder formanden for Foreningen for Danske Biologer, Christian Rix:

“Det er fedt, at der er flere elever, som vælger naturvidenskabelige studieretninger med biologi. Selvfølgelig kan der samlet set ske rokeringer blandt elevtal indenfor de naturvidenskabelige fag. Men jeg oplever, at biologi giver god mening for eleverne, fordi de arbejder med emner, som de kan forholde sig til.”

Bioteknologi er en blanding af biologi og kemi, og dette fag er på få år blevet et hit i gymnasiet.

Bioteknologi er et slags pakkefag, som sammen med matematik A er kompetencegivende til mange naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser.

“Der er et naturligt samarbejde mellem biologi og kemi, fordi de to fag har en stor berøringsflade indenfor forskellige emner - eksempelvis kosten. Biologi og bioteknologi lærer eleverne at forstå de biologiske processer i deres krop og naturen, og fagene giver adgang til alle sundhedsvidenskabelige uddannelser og langt de fleste naturvidenskabelige,” fortæller Christian Rix.

Tallene kan ikke sammenlignes
Undervisningsministeriet oplyser, at på grund af gymnasiereformen kan og vil man ikke sammenligne de nye tal om studieretningsvalg med tidligere data på området. Derfor har vi svært ved at påvise et konkret fald eller stigning i fagenes popularitet blandt eleverne.

I efteråret 2017 foretog Danske Gymnasier dog en undersøgelse blandt 129 almene gymnasier.

Konklusionen lød, at siden 2012 er der tale om en vækst på mere end ti procent, hvor mere end hver tredje elev på stx vælger en studieretning med naturfag som førsteprioritet.

Læs mere om Danske Gymnasiers undersøgelse her.

En styrkelse af naturvidenskab eller ej?
En del af den nye gymnasiereform fra 2016 havde til formål at styrke de naturvidenskabelige studieretninger.

Om målet er nået, er der blandede meninger om blandt formændene for de faglige foreninger for de naturvidenskabelige fag.

“Færre elever på stx har fysik B i deres studieretning. Konsekvensen bliver, at flere studenter skal opgradere fag efter gymnasiet. Så det har vi svært ved at se som nogen som helst styrkelse,” siger formand Michael Agermose Jensen, Fysiklærerforeningen.

På de mindre gymnasier, hvor der kun bliver oprettet enkelte naturvidenskabelige studieretninger, er Michael Agermose Jensen bekymret for, at eleverne slet ikke får mulighed for at kunne vælge fysik, hvis der ikke er elever nok.

Ifølge Fysiklærerforeningen er løsningen ret enkel. Kombiner studieretningen biologi A og kemi B sammen med fysik B i stedet for en af de frie valgblokke.

En kort, en lang
Skepsissen deles også af Kemilærerforeningen, som er nervøs for, at de fodrer elever til mellemlange uddannelser frem for lange naturvidenskabelige uddannelser.

“Gymnasiereformen har ikke styrket de naturvidenskabelige studieretninger. For vi kan ikke se på tallene, at mange flere elever har valgt naturvidenskab,” siger Lis Hjæresen, formand for Kemilærerforeningen og fortsætter:

“Hvis vi trækker elever fra studieretningen matematik A, kemi B og fysik B til biologi A og kemi B, så er jeg bekymret for, at vi fodrer elever til mellemlange uddannelser frem for lange naturvidenskabelige uddannelser.”

 

Gymnasieskolen vil i den kommende tid bringe flere artikler om de nye studieretningstal.