Du er her
Nyhed
|
19. aug 2015

Nye lærere: Arbejdsbyrden stresser

Næsten 80 procent af de nye lærere har følt sig stressede på et tidspunkt, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. For mange opgaver og forventninger til sig selv er hovedårsagerne.

Af: Louise Wethke Buch

Stress rammer mange nye gymnasie­lærere. Helt præcist svarer 79 procent nye lærere i en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, at de i kortere eller længere perioder har følt sig stressede.

En af dem er Kristine Wulff Larsen, der underviser i biologi på andet år på N. Zahles Gymnasieskole og Københavns Private Gymnasium. Hendes første år som ny lærer var i en periode så stressende, at det gik ud over hendes omgivelser.

”Jeg begyndte at snerre ad eleverne og fik en kortere lunte over for min søn. Det var en rigtig ubehagelig fornemmelse, for sådan er jeg slet ikke som person,” siger hun.

Forventninger stresser  
De væsentligste årsager til stress blandt nye lærere er arbejdsbyrden og forventninger til sig selv, viser undersøgelsen. 84 procent peger på arbejdsbyrden som medvirkende årsag til stress, mens 70 procent peger på forventninger til sig selv.  

Begge årsager kan Kristine Wulff Larsen genkende.

”Som ny lærer har man en faglig stolthed, så jeg har presset mig selv til at sætte mig ind i alt. Ingen skal kunne sætte en finger på min faglighed,” siger hun.

Emil Falkner Sørensen underviser på andet år i matematik og fysik på Skanderborg Gymnasium. Han har oplevet kortere, stressende perioder på grund af arbejdspres og nikker genkendende til, at man som nyuddannet har meget høje forventninger til sig selv.

”Som ny lærer er man usikker. Man er i gang med at finde sin egen stil, samtidig med at man forsøger at være så god en kollega og underviser som overhovedet muligt,” siger Emil Falkner Sørensen.

Vigtigt med en mentor
Ifølge Henry Charles Holm, arbejdsmiljøkonsulent hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), mangler nye lærere sikkerhed i klasserumsledelse, og hvornår noget er godt nok.  

”I de første år er der rigtig meget tryghed, der skal skabes. Man skal finde ud af at etablere sig og vise sit værd. Hvis der på skolerne ikke er tid til anerkendelse og feedback, bliver man usikker. Usikkerhed forplanter sig til selvværdet, og så er man inde i noget, der ligner en stresstilstand,” siger Henry Charles Holm.  

Han mener, at skolerne ikke har samme tid til at tage hånd om nye lærere efter OK 13. Det er derfor vigtigt at sørge for, at de nye har en mentor at støtte sig til.

”Hvis ikke man har en mentor, skal man kæmpe for at få en. Det giver mulighed for at få den feedback og anerkendelse, som er grundstenen i at føle sig tryg i klasserummet,” siger han.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, mener, at rigtig mange skoler tager hensyn til nyuddannede. Men man skal være forberedt på, at det er et travlt job, man går ind til.

”Man skal acceptere, at der er stor forskel på at komme fra universitetet til et fuldtidsarbejde, for der er mange bolde i luften på et gymnasium i dag. Som gymnasielærer får man travlt, og det skal man kunne lide at have,” siger hun.

Livslang udvikling
Kristine Wulff Larsen blev nødt til at skrue ned for forventningerne til sig selv, da hun begyndte at mærke fysiske symptomer.

”Jeg fik kolde fingre, rystede og frøs hele tiden. Efter nogle måneder var jeg nødt til at sige stop og acceptere, at jeg når det, jeg når, og jeg gør mit bedste,” siger hun.

Anne-Birgitte Rasmussen mener også, at man som ny lærer er nødt til at smide noget af perfektionismen for at klare sig.

”Det at være lærer er en livslang udvikling, hvor man bliver dygtigere med årene. Man må acceptere, at man ikke kan være perfekt det første år,” siger hun.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.