Ny test om stress giver dig svaret: Er du tilpasningsparat eller rebel?

Stressforsker Tanja Kirkegaard har identificeret fire typiske måder at tackle arbejdspres på. Mange medarbejdere vil have godt af at blive klogere på deres reaktionsmønster, mener hun.

Har du tænkt over, hvordan du reagerer, når arbejdsopgaverne hober sig op, og du føler dig stresset? Har du tænkt over, hvordan dine kolleger reagerer, når de står i samme situation? Og har I snakket om det i fællesskab på skolen?

Hvis ikke, så gør det, lyder anbefalingen fra stressforsker og cand.psych. Tanja Kirkegaard fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

”Der er forskellige måder at håndtere arbejdspres på, og nogle er langt mere hensigtsmæssige end andre,” siger Tanja Kirkegaard.

Hun har skrevet ph.d. om kollektive og individuelle strategier i forhold til stress og er lige nu ved at lægge sidste hånd på et projekt om samme emne for fagforeningen DM. Her har hun identificeret fire typiske måder at håndtere arbejdspres på.

”Nogle tilpasser sig arbejdsmiljøet, andre forsøger at forandre det – begge dele kan man enten gøre alene eller i fællesskab. Valget kan have store konsekvenser,” siger Tanja Kirkegaard.

Hun har samtidig udviklet en test med 20 spørgsmål, der kan vise, hvilken af de fire typer, man er, og et dialogværktøj, der skal hjælpe snakken om arbejdspres i gang ude på den enkelte arbejdsplads.

Hun mener, at både testen og værktøjet til dialog er meget relevant for landets gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser.

”Den enkelte lærer kan blive mere bevidst om, hvordan man håndterer arbejdspres og tænke over, hvorfor man for eksempel ikke går til sine kolleger og sin leder. Det kan være kimen til forandring,” siger Tanja Kirkegaard.

Dialogværktøjet har hun udviklet i samarbejde med DM. 

Man har glemt fællesskabet
De fire profiler – to individuelle og to kollektive – har fået navnene den tilpasningsparate, den fællesskabssøgende, rebellen og aktivisten (se faktaboks).

Tanja Kirkegaard har identificeret de fire typer via gruppeinterview med medarbejdere på 10 vidensarbejdspladser og en spørgeskemaundersøgelse på en række arbejdspladser inden for blandt andet undervisning og forskning.

Man har glemt fællesskabet, og hvordan man kan bruge hinanden.

Tanja Kirkegaard, stressforsker
Aarhus Universitet

Hun havde allerede fået øje på de fire typer i forbindelse med sit ph.d.-projekt, som hun forsvarede i 2015. Her lavede hun feltarbejde på en biotekvirksomhed.

”Det er det kollektive aspekt, jeg er optaget af. Det var jeg dengang, og det er jeg fortsat. I det meste forskning i forhold til copingstrategier har fokus været på individniveauet. Man har glemt fællesskabet, og hvordan man kan bruge hinanden,” siger Tanja Kirkegaard.

Med projektet for DM, som hun har arbejdet på i omkring et år, har hun dykket endnu mere ned i, hvad der kendetegner de fire profiler og har fået dem valideret statistisk. 

”Efter gruppeinterviewene udviklede vi et stort spørgeskema, som vi har testet af på 100 medarbejdere på en bred række arbejdspladser, og her kunne vi se, at kategorierne holdt. Her var der også gymnasielærere med,” fortæller hun.

Lærere klarer tingene selv
Tanja Kirkegaard mener, at alle individuelle strategier er bekymrende, hvis de står alene, for dermed bliver stress den enkelte medarbejders problem og ikke arbejdspladsens problem. Ofte sker det i det skjulte, fordi medarbejderne ikke taler med hverken kolleger eller ledelse om det.

Læs: Stressforsker: Stress skal løses i fællesskab

”Der er ikke noget i vejen med, at man i en kortere periode med pres tilpasser sig og giver den en skalle. Men på den lange bane er det uholdbart. Når det sker, skyldes det ofte, at der er en barriere, som gør, at man ikke går til hinanden og ledelsen. At der er en kultur, der fastholder en i en individuel strategi,” forklarer hun.    

Hendes egen forskning og flere andre undersøgelser viser, at gymnasielærere og andre vidensarbejdere ofte tackler arbejdspres og stress ved netop at benytte sig af individuelle strategier. Nogle dropper pauserne og arbejder til langt ud på aftenen, andre forsøger at gøre sig ligeglade og skruer ned for ambitionerne.

Der er nogle fælles vilkår, som det er vigtigt at få talt om.

Tanja Kirkegaard, stressforsker
Aarhus Universitet

De individuelle strategier opstår let på arbejdspladser, hvor arbejdsformen er meget individuel – præcis som det er tilfældet på gymnasierne, påpeger Tanja Kirkegaard. 

”Som gymnasielærer er man vant til at klare tingene selv. Derfor kan man let tænke, at det er ens egen skyld, hvis man udvikler stress, og at det er ens eget ansvar at håndtere det. Man glemmer, at det også har meget at gøre med den kultur, man er i.”

Snak om fælles vilkår
Tanja Kirkegaard har holdt foredrag om håndtering af stress på flere gymnasier. Hendes bud er, at de fleste gymnasielærere, der tager testen, vil ende i kategorien ’den tilpasningsparate’. Hun håber, at de nye redskaber kan hjælpe lærere og ledelse til at tale om arbejdspres og finde kollektive løsninger. Det er vejen frem, hvis man vil forebygge stress, fastslår hun.

”Det kan åbne for en dialog om, hvordan man kan bruge hinanden langt mere. Der er nogle fælles vilkår, som det er vigtigt at få talt om,” siger hun.

For et stykke tid siden var hun ude på et gymnasium sammen med DM’s leder af projektet. Her afprøvede lærerkollegiet testen, og hovedparten landede i kategorien ’den tilpasningsparate’. Til stor overraskelse for dem selv.  

”De syntes, det var meget sørgeligt, at de lå der. Da vi snakkede om, hvorfor de ikke var mere i dialog med deres leder, var den generelle holdning, at det alligevel ikke ville nytte noget, fordi en stor del af rammerne er sat oven fra – af ministeriet, overenskomsten og så videre,” fortæller Tanja Kirkegaard.

Hun kalder lærernes reaktion for naturlig og forståelig. Men selvom man er underlagt nogle overordnede rammer, har man stor indflydelse på, hvordan man konkret griber arbejdet an i hverdagen, påpeger hun.

”Hvad kan vi gøre for at lette arbejdspresset med de vilkår, der nu engang er? Det er den dialog, lærere og ledere skal have taget, og det er ledelsens ansvar at få sat den i gang,” siger Tanja Kirkegaard.