Ny rapport om arbejdsbelastning: Lærere tyer til individuelle frem for fælles løsninger

De seneste år har arbejdsforholdene ændret sig markant for gymnasielærerne. Men den manglende samtale om udfordringerne og de individuelle løsninger gør det svært at løse problemerne i fællesskab, siger to forskere, der står bag ny rapport.

“Desværre er der også rigtig mange, som vender det indad og ligesom siger, at… eller accepterer, at de skal finde individuelle løsninger på, hvad der er et generelt problem”.

Sådan siger en anonym lærer i den nye rapport “Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde.”

Den er skrevet af en gruppe forskere fra Aalborg Universitet, der har gennemført kvalitative interviews med 37 gymnasielærere om, hvordan de håndterer udfordringer som jobusikkerhed, kravøgning og det grænseløse arbejde.

Det har resulteret i en 118 sider lang rapport, der fremhæver en række belastninger i gymnasielærerlivet, ligesom den peger på, at gymnasielærere anvender mange forskellige strategier til håndtering af de nævnte belastninger.

Strategierne har typisk en god effekt for den enkelte lærer på den korte bane. Men de forskelligartede strategier kan også medføre problemer på den lange bane og gøre det sværere at udvikle langsigtede løsninger på problemerne i fællesskab.

Ikke overskud til fælles løsninger
Forskerne har identificeret syv centrale belastninger, der påvirker gymnasielærerlivet i dag. En væsentlig belastningsfaktor, der har stor betydning for lærernes oplevelser og velbefindende, er usikkerhed. Langt de fleste af de interviewede lærere beretter om oplevelse af en øget usikkerhed i ansættelsesforholdet enten på egne vegne eller på vegne af kolleger. 

Rapporten nævner kravøgning og arbejdsintensivering som en anden væsentlig belastningsfaktor, der har stor betydning for lærernes arbejdsmiljø. Samtlige interviewede lærerer beretter om oplevelser af kravøgning og øget arbejdsintensivering, blandt andet som følge af pålagte besparelser og reformer samt ændrede elevkvalifikationer og elevforventninger.

Så længe strategierne er private, så kan det let blive skamfuldt eller føre til selvbebrejdelse, hvis strategierne fejler. 

Bendt Torpegaard Pedersen, professor
Aalborg Universitet

En af forskerne bag rapporten beskriver problemstillingerne sådan her:  

“Der er mange forskellige måder at reagere på belastninger på. Nogle lærere vil gerne protestere og forsøge at ændre på de forhold, som skaber belastningen. Andre er kede af det over situationen, men vil ikke råbe højt. Når man har forskellige strategier, kan det svække den indbyrdes forståelse og sociale støtte internt blandt lærerne,” siger  mag. art og ph.d. Thomas Borchmann.

Han uddyber:

“De forskellige strategier kan i nogle tilfælde være udtryk for, at man er på forskellige steder i et belastningsforløb. Nogle orker ikke længere at mobilisere kræfter, når andre kolleger kalder til samling. Men det er langt fra altid, at det bliver fortolket sådan.”

Eller som en anonymiseret lærer siger i rapporten:

“I praksis så er problemet jo, at folk har forskellige strategier. Altså nogle vil slet ikke blandes ind i det, fordi de er bange for at komme i 'bad standing'. Nogle synes, at de har fundet det, som fungerer for dem, og så kan de altså ikke tage sig af resten. Årsvikarerne tør slet ikke gøre noget som helst, fordi de selvfølgelig gerne vil fastansættes, og de, der er de mest ressourcestærke, holder jo op”.

Skam
En anden forsker bag rapporten, professor Bendt Torpegaard Pedersen, supplerer: 

“Mange gymnasielærere oplever problematiske forhold, som de forsøger at løse som enkeltpersoner. Men det kan nogle gange være en vanskelig opgave. Og så længe strategierne er private, så kan det let blive skamfuldt eller føre til selvbebrejdelse, hvis strategierne fejler. Derfor er det vigtigt at få sat ord på i fællesskab,” siger han og uddyber:

“Man føler måske, at man er nødt til at gå på kompromis med fagligheden og pædagogikken. Man har en oplevelse af ikke at slå til. Man kan ikke forberede sig så godt, som man gerne vil, og træder ind i undervisningsrummet med usikkerhed. Men det er ikke et individuelt problem.”

Det er ikke den enkelte, der skal stå alene med ansvaret for at trives på arbejdspladsen. 

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

De to forskere ønsker, at rapporten kan give grobund for nye diskussioner på lærerværelset.

“Jeg håber, at rapporten kan være med til at understøtte en bevægelse fra individuelle strategier til kollektive strategier,” siger Thomas Borchmann og tilføjer:

“Den enkelte lærer kan næppe gøre så meget ved de betingelser, der er sat udefra. Men man kan kigge på, hvordan man forholder sig til - og responderer - på disse betingelser.”

GL: Vigtigt at agere kollektivt
For formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er der ingen tvivl om, at der skal gøres noget ved individualiseringen.

“Gymnasielærere har traditionelt en høj grad af autonomi og individuelt ansvar, som man som lærer også sætter pris på. Undervisningen foran eleverne foregår jo i høj grad alene, ikke sammen med ledelsen og kollegerne og ikke per manual. Men det er ikke den enkelte, der skal stå alene med ansvaret for at trives på arbejdspladsen. Vi skal søge kollektive og solidariske løsninger,” siger Tomas Kepler.

Rapporten har været drøftet kort i GL’s hovedbestyrelse, men den kommer til at blive brugt mere, lover GL-formanden:

“Vi skal bruge den til at snakke videre om, hvordan vi kan agere kollektivt - centralt såvel som lokalt. Fra centralt hold kan vi arbejde for at få flere ressourcer til sektoren, hvilket også lykkedes ved den seneste finanslov. Lokalt skal vi også fortsætte vores indsats for at understøtte de vigtige lokale snakke om belastningerne, så vi kan finde fælles løsninger.”