Lars Qvistgaard (AC), Sophie Løhde (V) og Flemming Vinther (CFU) stod tæt på de offentligt ansatte, som i ugevis har heppet på en aftale foran Forligsinstitutionen, da en ny overenskomstaftale for de statsansatte blev præsenteret.

Ny overenskomst for gymnasielærerne

En sikring af spisepausen og en økonomisk ramme på 8,1 procent i lønrammen er dele af en netop indgået overenskomstaftale for gymnasielærerne.

For kort tid siden blev der indgået en ny overenskomstaftale for 180.000 statsansatte - heriblandt gymnasielærerne. Dermed er konflikten og lockouten endelig aflyst.

Aftalen på det statslige område indeholder en overenskomstmæssig sikring af spisepausen for samtlige statsansatte fra alle områder, en fjernelse af privatlønsværnet og en sikring af reallønnen med en økonomisk ramme på 8,1 procent over tre år.

Det var en meget tilfreds chefforhandler for de statsansatte, der præsenterede aftalen.

“Vi gik ind med tre krav, og vi kom ud med tre krav, som nu er blevet opfyldt. Og frem for alt så har vi fået en overenskomstsikring af spisepausen. Nu behøver man ikke at bekymre sig mere om den,” sagde formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther og tilføjede:

“Vi har fået en afbalanceret aftale, som også giver en rimelig lønudvikling.”

Ingen decentral løn
Der har blandt gymnasielærerne været en del debat af decentral og individuel løn, da innovationsminister Sophie Løhde (V) tidligere havde givet udtryk for, at hun ønskede mere af det, men det indeholder forliget ikke for de statsansatte. Om det udtalte Sophie Løhde:

"Det er et af de steder , hvor vi desværre har måttet opgive at nå så langt, som vi havde ønsket. Det ambitionsniveau, som jeg havde for at komme i gang med et helt nyt lønsystem, hvor der var større mulighed for, at medarbejderne kunne forhandle deres egen løn, og at flere lønkroner skulle lægges ud lokalt, stemte de faglige organisationer ikke for," sagde Sophie Løhde.

Fagbevægelsen er revitaliseret
Med den statslige aftale er der sat flueben ved alle fagbevægelsens hovedkrav ved OK 18, lød det fra Akademikernes (AC) formand Lars Qvistgaard.

"De resultater, vi har landet, rækker ud over OK 18. Vi har opnået flotte resultater på alle områder, men samtidig har overenskomstforhandlingerne revitaliseret fagbevægelsen som en magtfaktor i samfundet. Det sammenhold, vi har opnået, og den respekt, vi har vundet, er uvurderlig," siger Lars Qvistgaard.

Han fremhævede, at overenskomsten på akademikerområdet vil styrke forskningen, understøtte de mange nye institutionstyper på selvejeområdet, skabe tydeligere karriereveje på det administrative område og give et markant løft til unge og nyuddannede medlemmer.

Den danske model virker
Forhandlerne udtrykte lettelse over, at det lykkedes at indgå en aftale.

“Det havde jo ikke været en lykkelig slutning på forhandlingen, hvis vi skulle i konflikt. For når man kommer i konflikt, ligger der altid en fare for lovindgreb, og det er ikke lykkeligt for nogen af parterne, at man ikke har været med til at finde en løsning mellem arbejdsgiver og arbejdstagere,” sagde Flemming Vinther og tilføjede:

“Det har taget lidt længere tid at finde en løsning, for det har været svært, og vi har stået rigtigt langt fra hinanden, men det virkede, og vi har bevist, at den danske model virker.”

Gymnasieskolen.dk følger op på detaljerne i den nye overenskomstaftale i den kommende tid.