"Det første, man bliver mødt af, er, at man skal til eksamen, og det er voldsomt," siger Jens Philip Yazdani.

Ny DGS-formand vil først have karakterer i 3.g

For stort fokus på karakterer i gymnasiet truer den almene dannelse, mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han foreslår et karakterfrit 1. og 2.g.

Den nytiltrådte formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) drømmer om et gymnasium uden karakterer i 1. og 2.g. I hvert fald i fagene på A-niveau.

“Vi synes, at man skal fjerne karaktererne de to første år, man har et A-fag - for hvad skal man bruge dem til i 1. og 2.g? Det kunne være godt, hvis man tidligt fik lavet nogle vaner om at stille kritiske spørgsmål, og at elever møder op, alene fordi de gerne vil blive klogere,” siger Jens Philip Yazdani i et interview med gymnasieskolen.dk.

Han mener, at fokus på dannelse er trådt i baggrunden, fordi gymnasiet mest går op i præstationer, kompetencer og karakterer.

I dag handler det mere om at sige det, man tror, lærerne gerne vil høre, så man kan få en flot karakter, end det handler om at stille kritiske og nysgerrige spørgsmål og blive alment dannet, mener Jens Philip Yazdani.

“Vi vil gerne have, at gymnasiet er et sted, hvor man kan tilegne sig viden, blive klogere og forhåbentlig komme på vej til at blive et dannet menneske. Men det, føler vi, er truet af det overdrevne fokus, der i dag er på karakterer,” siger den 19-årige formand.

Feedback skal erstatte karakterer
Jens Philip Yazdani ser derfor positivt på det forsøg, Undervisningsministeriet netop har sat i gang med karakterfrie klasser, hvor 38 1.g-klasser fritages for karakterer det første år.

“De foreløbige erfaringer er rigtig gode. Eleverne føler, at de udvikler sig langt mere og får noget andet ud af undervisningen, fordi man ikke skal fokusere på den karakter, man nu engang skal have. Samtidig giver det mere plads til dannelse og mindre stress til eleverne. Derfor håber vi, det bliver bredt ud,” siger han.

Men formanden foreslår ikke kun, at man skal fritages for karakterer i 1.g ligesom forsøget med de karakterfrie klasse. Også 2.g skal være uden karakterer.

Det er ikke, fordi karaktererne bare skal fjernes - de skal erstattes af formativ evaluering, mener Jens Philip Yazdani.

“Med feedback kigger man fremad - hvad kan jeg gøre bedre - i stedet for at kigge tilbage, som man gør med karakterer. Vi vil gerne sikre, at gymnasiet er et sted, hvor man er for at lære - frem for et sted, hvor man skal præstere,” siger han.

Den sikre løsning
Også når eleverne skal vælge mellem kronikken og essayet i skriftlige dansk opgaver, handler det ifølge Jens Philip Yazdani for mange elever om, hvilken genre der er lettest at score den bedste karakter i. Mange vælger derfor ikke ud fra egen interesse, påpeger han.

De fleste elever vælger kronikken, fordi den er lettere at gå til og har en fast struktur, hvor man i essayet skal formulere sine egne tanker og har mulighed for at lege med sproget, og det bliver for abstrakt for mange, forklarer Jens Philip Yazdani.

“Mange tager - ikke nødvendigvis den nemme løsning, men den sikre løsning, fordi der kommer en karakter ud i den anden ende, som er så afgørende for, hvad man har mulighed for bagefter. Og det er med til at gøre, at man lærer mindre,” siger han og tilføjer:

“Gymnasiet skal være et sted, hvor eleverne vælger essayet, vælger at udfordre sig selv og tør stille de dumme spørgsmål. Og det skal vi skabe plads til, så vi kan få plads til den almene dannelse, som også ligger deri. Det gør vi blandt andet ved at fjerne fokus på karakterer, som er alt for sygeligt.”

Reformen er en trussel
Jens Philip Yazdani frygter, at fokus på karakterer kun vil blive endnu større med den nye reform.

Eleverne skal allerede efter tre måneder til prøve i almen sprogforståelse (AP) og naturvidenskabeligt grundforløb (NV). De to karakterer tæller nu med i det endelige snit.

Det er for tidligt, at eleverne skal presses af karakterer, mener DGS-formanden.

“Det første, man bliver mødt af, er, at man skal til eksamen, og det er voldsomt. Man går væk fra frirumstankegangen, hvor man kan få lov til at tænke og lære, til at man skal præstere og være på fra første dag,” siger Jens Philip Yazdani.