Det Nationale Center for Fremmedsprog skal hjælpe fremmedsprogene ud af deres krise. Centret giver nu penge til sprogprojekter på landets gymnasier.

Nu rykker pengene fra sprogstrategien ud på skolerne

Sproglærere og gymnasier kan nu søge om penge til projekter, der kan styrke fremmedsprogene. Pengene kommer fra det Nationale Center for Fremmedsprog.

Sidder du med en idé til, hvordan man får flere elever til at vælge et fremmedsprog? Eller kunne du tænke dig at være med til at starte et projekt, der kan styrke uddannelser med sprog?

Nu kan gymnasier og sproglærere søge penge til projekter, der styrker fremmedsprogene.

Det er det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), der stiller penge til rådighed til nye projekter.

“Vi mener ikke, at det er muligt at løse vores opgave, medmindre vi får gang i en masse projekter og skabt en masse viden og erfaring, som vi kan bygge videre på og gøre let tilgængelig for andre,” siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst.

NCFF blev oprettet som led i regeringens sprogstrategi fra 2017, der skal styrke fremmedsprog på uddannelserne. Centret fik bevilget 100 millioner kroner i en femårig periode. Pengene skal gå til lønninger og driften af centret, men også dets aktiviteter. Det er derfor, at der nu er en pose penge, som blandt andet gymnasier og sproglærere kan få fingrene i.

To nyoprettede puljer
Centret har oprettet to puljer, som landets sproglærere og uddannelsesinstitutioner kan søge midler fra. En pulje, hvor man kan komme med sin egen idé til et projekt, og en hvis man vil lave et projekt ud fra et af de emner, som NCFF har formuleret. Det kan blandt andet handle om fagenes identitet eller sprogelevers motivation.

Vi mener ikke, at det er muligt at løse vores opgave, medmindre vi får gang i en masse projekter.

Mette Skovgaard Andersen, centerleder
Det Nationale Center for Fremmedsprog Øst

“Vi har forsøgt at gøre det så åbent og frit som muligt, for at vi kan få gang i så mange idéer som overhovedet muligt her i starten,” siger Mette Skovgaard Andersen og uddyber:

“Vi håber, at der er nogle, der vil kaste sig over de projekter, som vi har defineret, men vi er naturligvis åbne for, at der kan være en masse andre ting, som vi ikke har set. Derfor har vi også en åben pulje.”

Kriterier for ansøgning
For Mette Skovgaard Andersen er det vigtigt at understrege, at pengene bliver tildelt udviklingen af projekter og ikke driften af dem.

“Hvis gymnasielærere for eksempel vil lave et kursus, kan vi yde tilskud til at udvikle kurset, men vi giver ikke penge til at køre kurset,” forklarer hun.

Projekterne skal leve op til mindst et af regeringens to overordnede mål med sprogstrategien: Flere elever skal vælge fremmedsprog og opnå sprogkompetencer udover engelsk, og sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante.

Ifølge Mette Skovgaard Andersen vægter centret også, at projekterne kan fortsætte ud over projektperioden, og at andre kan få glæde af dem. Derudover vil de også gerne have projekter, som kan styrke samarbejdet mellem både fag og uddannelsesniveauer.

Hvis vi vil løfte sprogene, må vi starte fra bunden og alle sammen være med til at løfte dem.

Christine Leturgie, formand
Fransklærerforeningen

“Vi vil rigtig gerne se nogle brobygningsprojekter. En folkeskolelærer, der overværer undervisningen på gymnasiet og ser, hvordan man har tysk der, og omvendt at gymnasielærere ser, hvordan man underviser i tysk på den lokale folkeskole, og hvor man diskuterer sine mål og tilgange,” siger Mette Skovgaard Andersen.

“Vores fælles stemme”
Formand for Fransklærerforeningen Christine Leturgie glæder sig over, at NCFF gerne vil have fokus på brobygningen. Hun mener nemlig, at det er vigtigt at kunne dele erfaringer med hinanden på tværs af uddannelsesniveauer.

“Jeg ser NCFF som vores fælles stemme for sprog. Nogle, der hjælper os, taler for os og hjælper os med at inspirere hinanden,” siger Christine Leturgie og tilføjer:

“Hvis vi vil løfte sprogene, må vi starte fra bunden og alle sammen være med til at løfte dem. Det, mener jeg, er en rigtig vigtig opgave.”

Hun håber, at der blandt andet vil komme fokus på kommunernes rolle. Hun mener, at der i højere grad er behov for at koordinere skolernes sprogindsats i kommunerne. Det vil betyde, at færre lærere står alene med indsatsen omkring fremmedsprogene, påpeger hun.