Skolevæsnet i Sydslesvig har to dansksindede gymnasier: Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig.

Nu kan OK 13 ramme de danske gymnasielærere i Sydslesvig

Dårlig økonomi kan betyde, at lærerne i det danske mindretal nu skal have samme forhold som kollegaerne nord for grænsen.

Der er udsigt til ændrede arbejdsforhold for de danske gymnasielærere i Sydslesvig, hvis Skoleforeningen får sin vilje igennem. For nylig meldte ledelsen nemlig tydeligt ud, at der skal nye boller på suppen, hvis det danske mindretals skolevæsen skal holde økonomien sund.
Det er Skoleforeningen, der driver det danske mindretals skoler og gymnasier syd for grænsen.

“For mig har det altid været vigtigt, at forholdene i Dansk Skoleforening skulle være så danske som muligt og så tyske som nødvendigt. Derfor ønsker vi en mere reel ligestilling med de overenskomster, som lærere og gymnasielærere i Danmark har. Jeg taler her altså absolut ikke om løn, jeg taler udelukkende om arbejdsgiverens indflydelse på, hvordan arbejdstiden bruges,” sagde Udo Jessen, formand for Skoleforeningen, på et møde om blandt andet personaleomkostninger på lærer- og gymnasielærerområdet i oktober.

Han blev suppleret af direktør Lars Kofoed-Jensen:

“Vi betaler lønninger som i Danmark, men har ikke som i Danmark mulighed for at råde over lærernes arbejdstid,” siger han ifølge Skoleforeningens hjemmeside og fortsætter:

”Vi vil derfor gerne have større indflydelse på, hvor mange timer der skal bruges til undervisning, til andre opgaver og til at rette opgaver. Sådan er overenskomststandarden i Danmark i dag, og den ønsker vi at følge - og man kunne tilføje, at vi nok er nødt til at følge den, for vi betaler med danske skattepenge.”

De to ledere henviser til, at Skoleforeningen i løbet af få år vil stå med et underskud på tre-fire millioner euro, “hvis ikke vi gør noget”, som der står i en skrivelse til lærerne.

Mellem Merkel og Moderniseringsstyrelsen
For at forstå situationen er det nødvendigt med lidt baggrund om skolevæsnet i Sydslesvig. Her er det danske mindretal organiseret i et stort netværk af foreninger, der danner rammen om blandt andet kulturliv, daginstitutioner og uddannelse. Skoleforeningen, den største af foreningerne, driver blandt andet de dansksindede skoler, men også områdets to gymnasier: Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig.

Her undervises på dansk af hovedsagligt danske lærere, men indenfor tyske regler og rammer. Pengene kommer fra både den danske stat og fra den tyske delstat Slesvig-Holsten. Den specielle konstruktion betyder også, at lærerne, selvom de er organiseret i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hverken er på den dansk eller tysk overenskomst. I stedet har de en lokal overenskomst, der mest minder om den danske, men med markant bedre tid til forberedelse.

GL: Et angreb på lærernes arbejdsforhold
Hos Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL, er der ikke den store forståelse at finde for Skoleforeningens udmelding.

“Jeg er overrasket over, at Skoleforeningen så ensidigt adresserer årsagen til den trængte økonomi i lærernes arbejdstid. Jeg er overbevist om, at der er flere forhold, der kan forklare de udfordringer, som Skoleforeningen står overfor. Jeg tror, at Skoleforening vil stå sig langt bedre ved at gå i dialog om skolernes forhold end at angribe lærernes arbejdsforhold,” siger hun.

Hun opfordrer til, at de kigger kritisk på konsekvenserne af implementeringen af OK 13 i Danmark, før de går videre med de annoncerede forandringer.

“ Jeg synes, at Skoleforeningen skal lytte til, at det er vanskeligt at få OK13-overenskomstens regler til at fungere i gymnasielærernes dagligdag, og at de har skabt splid på en række skoler. Det er blevet meget vanskelig for den enkelte lærer at gennemskue arbejdsfordelingen og arbejdstilrettelæggelsen, som mange lærere oplever vilkårlig. Det gør, at dagligdagen for den enkelte lærer er blevet presset. Rigtig mange gymnasielærere finder, at det går ud over kvaliteten af deres undervisning, og det tror jeg ikke, Skoleforeningen kan leve med,” siger hun og tilføjer:

“Skoleforeningen bør seriøst drøfte med lærernes repræsentanter, hvad der kan gøres. Så mit råd er: søg dialog med lærerne og deres repræsentanter og find holdbare løsninger sammen.”

Ingen kommentarer
Gymnasieskolen.dk ville gerne stille Skoleforeningen uddybende spørgsmål om udspillet, der er bragt på foreningens hjemmeside. Men de har ikke ønsket at stille op til interview. I en email skriver direktør Lars Kofoed-Jensen:

“Alle mine udsagn er baseret på min vurdering af Skoleforeningens økonomiske udfordringer og så det forhold, at vi er en skattefinansieret forening, der normalt skal følge de normer, som gælder enten i det land, man ligger i - eller i særlige tilfælde som her - i det land, man får pengene fra. Ud fra den præmis håber jeg, at vi kan få en overenskomst, der er en fornuftig sydslesvigsk version af den til enhver tid gældende danske overenskomst.”

Gymnasieskolen følger udviklingen.

Du kan læse meget mere om livet som gymnasielærer i Sydslesvig i nyste nummer af Gymnasieskolen, der netop er udkommet.