Norsk kamp om frafald og fravær

Kun 73 procent af dem, der starter på en ungdomsuddannelse i Norge, bliver færdig indenfor fem år, selvom ungdomsuddannelserne typisk tager tre år.

Mere end hver fjerde unge nordmand fuldfører ikke sin ungdomsuddannelse på fem år. Indsatsen mod det høje frafald har kostet et trecifret millionbeløb, men viser kun små fremskridt.

98 procent af alle unge, der færdiggør folkeskolen i Norge, starter på en ungdomsuddannelse med det samme. Men kun 73 procent af dem bliver færdig indenfor fem år, selvom ungdomsuddannelserne typisk tager tre år som herhjemme. Tallet har længe ligget stabilt mellem 67 og 71 procent, så antallet er således en lille fremgang.

Det store frafald er en af de hedeste politiske kartofler i Norge i disse år, men trods dyre, målrettede indsatser er fremgangen langsom. Alene i perioden 2010-2014 brugte Norge over 700 millioner norske kroner på at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ser man længere tilbage er beløbet flere milliarder.

Ligesom i Danmark er der stor forskel på frafaldet mellem drenge og piger, hvor pigerne generelt holder bedre fast i skolen. Den største forskel er dog mellem erhvervsfagene og de studieforberedende retninger: Mens 86 procent af eleverne på sidstnævnte færdiggør sin ungdomsuddannelse indenfor fem år, så er det kun 59 procent af eleverne på erhvervsretningerne, der gør det samme.

Stress og psykiske problemer
Solveig Hvidsten Dahl, der er formand for Skolelederforbundet, der organiserer gymnasierektorerne i Norge, siger:

“Et af de største problemer i dag er, at der er flere elever, der har psykiske problemer, og kommunerne ikke har ressourcer til at sikre ordentlig normering af sundhedsplejersker i forhold til elevtallet.”

53 %
af pigerne på 10. klassetrin i Oslo 
er ramt af psykiske problemer, der henføres til stress.

Det bekræftes i en ny rapport fra velfærdsforskningsinstituttet NOVA. De har for første gang kortlagt skolerelateret stress blandt unge nordmænd, og det er skræmmende tal: 53 procent af pigerne og 26 procent af drengene på 10. klassetrin i Oslo er ramt af psykiske problemer, der henføres til stress.

Elevmodstand mod fraværsgrænse
Meget tyder på, at der er sammenhæng mellem, hvilke elever der har meget fravær, og hvilke elever der falder fra. Derfor er kampen mod fravær et af elementerne for at få de unge til at færdiggøre skolen.

Thom Jambak sidder i hovedbestyrelsen i Utdanningsforbundet, lærernes fagforening. Han fortæller, at fraværet er et stort problem:

“Vi hører fra mange lærere, at de er påvirkede af, at mange elever ikke dukker op til undervisningen.”

Som et led i kampen mod frafald indførte et politisk flertal sidste år en fraværsgrænse på 10 procent. Her tæller dokumenteret, lovligt fravær som sygdom, idrætsstævner med mere dog ikke med.

Men hvor lærernes fagforening bakker op om fraværsgrænsen, blandt andet i håb om at det vil nedbringe frafaldet, så har den skabt stor frustration blandt eleverne, der har demonstreret mod den nye lov.

“Fraværsgrænsen er et værktøj, der skræmmer eleverne i stedet for at motivere dem. Den nye grænse sikrer, at eleverne er mere tilstede på skolen, men der er intet, der peger på, at de er mere motiverede, trives bedre eller lærer mere. Det er trist, at eleverne skal straffes, fordi skolen ikke lykkes med at motivere dem,” siger Rahman Akhtar Chaudhry, der er formand for Elevorganisasjonen, der samler elever fra både ungdomsuddannelserne og grundskolen.
 

Det er trist, at eleverne skal straffes, fordi skolen ikke lykkes med at motivere dem.

Rahman Akhtar Chaudhry, formand 
Elevorganisasjonen

Han fortsætter:

“Regeringen var overbevist om, at fraværsgrænsen ville reducere frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Men vi kan se på tallene, at der ikke er en stærk sammenhæng mellem fravær og frafald, for det er ikke to isolerede problemer, men nærmere symptomer på mange års forfejlet skolepolitik.”

Elevformanden peger på, at man i stedet bør fokusere på trivsel:

“Fravær er et symptom på alt dét, som ikke fungerer i skolen. Der er en grund til, at elever udebliver. Skolerne og myndighederne må i fællesskab med eleverne kortlægge årsagerne i stedet for at symptombehandle. Målet må være, at alle elever er på skolen, fordi de har lyst til at være på skolen.”

De nyeste tal viser, at fraværet på de norske ungdomsuddannelser er faldet med 40 procent, siden fraværsgrænsen blev indført.

Du kan læse en dagsaktuel statusrapport fra den norske gymnasiesektor i det seneste nummer af Gymnasieskolen.

Læs: Det norske chok er ved at fortage sig