Artikel
”Nogle ledere er slet ikke klædt på til opgaven”
No image

”Nogle ledere er slet ikke klædt på til opgaven”

Flere ledere har svært ved at håndtere store forandringer, mener ledelsesrådgiver Christian Ørsted. Han under­streger, at en god dialog ­mellem ledelse og med­ar­bejdere er afgørende for at skabe en god arbejdsplads.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Ørerne er et af de vigtigste arbejdsredskaber, en leder har. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor der sker store forandringer. Hvis en leder ikke lytter, får han ikke den nødvendige viden til at lede forandringer på en fornuftig måde.

Ledelsesrådgiver Christian Ørsted kan konstatere, at dialogen mellem ledelsen og lærerne på flere gymnasier ikke er den bedste. Det er ellers bydende nødvendigt i en tid, hvor lærerne skal arbejde under en ny overenskomst.

Som rådgiver møder Christian Ørsted ofte ledere, som fortæller, at de er trætte af, at medarbejderne kritiserer forandringer. Men som leder skal man tværtimod være taknemmelig for, at medarbejderne siger deres mening, mener han.

”Hvis lederne ikke lytter til modstanden mod forandringer, så mister de en kæmpe ressource, og en masse viden forsvinder ud af ledelsesrummet. Jeg ser mange ledere, som spiller sig totalt af banen, fordi de opfatter kritik som en kritik af deres person i stedet for et ønske om, at tingene bliver bedre – og derfor er de ikke i stand til at lytte,” siger Christian Ørsted.

Fælles ansvar
Han mener dog også, at de ansatte har et ansvar for at få en god dialog på en arbejdsplads.

”Som ansat er opgaven at komme til orde i en tone, der giver ledelsen lyst til at høre mere. Man skal vise, at man som medarbejder er oprigtigt interesseret i, at vi sammen gør det godt i stedet for kun at skyde skylden på ledelsen eller systemet.”

Sidste år udgav han bogen Livsfarlig ledelse, hvor han gør op med flere myter om, hvad god ledelse er. I stedet efterlyser han, hvad han selv kalder for bæredygtig ledelse.

Ifølge Christian Ørsted har mange ledere på gymnasier og på en lang række andre arbejdspladser i Danmark en misforstået opfattelse af, at de står for moderne ledelse. På papiret får medarbejderne masser af frihed og ansvar. Problemet er, at friheden er falsk, mens ansvaret er stort.

”Lederne siger, at du bare kan sige fra, hvis det er for meget. Men som underviser ved du godt, at det går ud over kvaliteten og eleverne. Selvledelse er den værste form for undertrykkelse, som nogen sinde er opfundet,” siger Christian Ørsted.

Farlig frihed
Den falske frihed er et stort problem på mange ”moderne” arbejdspladser og var det også, før gymnasierne fik en ny overenskomst. Men lige netop den nye overenskomst og forandringerne, som den fører med sig, kræver i endnu højere grad dygtige og modige ledere. Ledere, som både kan skabe gode rammer for udvikling og undervisning, og som lytter og går i dialog med lærerne.

Det er ikke en opgave, som alle ledere er i stand til at løfte, mener Christian Ørsted.

”Mange steder er lederne slet ikke klædt på til den ledelsesopgave, man står over for i dag. De ved ikke, hvilke virkemidler de skal bruge hvornår, og svinger derfor mellem: I bestemmer selv, eller nu bestemmer jeg over jer. Ingen af de variationer fungerer særlig godt i dag,” siger Christian Ørsted.

Han giver et eksempel:

”Jeg har mødt rektorer, som siger til lærerne: Det med tidsregistrering finder I bare selv ud af. Men det går ikke, man bliver nødt til at have en ledelsesmæssig holdning til, hvordan man skal gøre det på dette gymnasium. Punktum. Der skal være dialog, men det kan der ikke være, hvis ledelsen ikke melder klart ud. Hellere vide, hvad din leder mener, og være uenig end ikke at vide, hvad han mener,” siger Christian Ørsted.

Stor forskel på skolerne
Den nye overenskomst er blevet implementeret forskelligt på skolerne. Mange steder har lærerne fået flere undervisningstimer eller flere opgaver end sidste år. Ofte lyder meldingerne fra lærerne, at det er uklart for dem, hvordan lederne fordeler opgaverne. Andre steder har lærerne været frustrerede over, at de skal forberede sig på skolen, uden at lederne har givet en fornuftig grund til det. På nabogymnasiet kan deres kolleger stadig i højere grad planlægge deres tid og forberede dagens undervisning om aftenen, hvis de ønsker det.

Enkelte steder er der lavet lokalaftaler, andre steder såkaldte forståelser, som minder om en aftale – men uden bindinger.

Det store billede er dog, at OK 13 langtfra er blevet modtaget positivt på skolerne, og mange lærere oplever den som en forringelse af deres arbejdsliv.

Tag ansvar
Nogle ledere begår den fejl, at de melder ud, at den nye overenskomst er et vilkår, som lærerne bare må rette sig efter.

”På den måde tager lederne ikke ansvar for den nye situation. Hvis lederen siger, at forandringerne er politisk bestemt, så er du som medarbejder prisgivet, sat uden for indflydelse og har ingen steder at komme af med din kritik og frustrationer. Lederne skal træde i karakter og stå på mål for de forandringer, som sker på skolen, og på den baggrund kan man så have dialogen om, hvordan vi gør det bedst muligt på vores skole,” siger Christian Ørsted.

Hvis medarbejderne synes, at forandringerne er en forringelse, skal lederen anerkende og acceptere det.

”Lederne har en kæmpe ressource i lærerne, som har gjort sig mange tanker om, hvordan man skaber den bedste skole, arbejdsglæde, produktivitet og så videre. Det vil lærerne gerne tale om, men først når ledelsen har erkendt, at lærerne ikke er tilfredse med forandringerne,” siger Christian Ørsted og minder om, at det er meget sjældent, at medarbejdere er modstandere af forandringer, som er en forbedring af deres arbejdsvilkår.

Ifølge Christian Ørsted har mange ledere svært ved at acceptere, at der er modstand mod forandringerne på skolen.  Og derfor vælger de at tackle modstanden ved at forsøge at få medarbejderne til at se det positive uden at anerkende bekymringerne.

”Så laver man en anerkendende dag, hvor medarbejderne skal tale om alle de gode ting ved forandringen. Der bliver lavet en spørgeguide, hvor folk bliver guidet ind i, at det faktisk er meget godt, og hvor det er umuligt at komme med kritik,” siger Christian Ørsted.

Men at undertrykke modstanden mod forandringer er en kæmpe strategisk fejl, som kan ødelægge en arbejdsplads, eller som kan forhindre udviklingen mod en god arbejdsplads til glæde for elever og lærere.
”Dialogen er ikke målet i sig selv, men den er nødvendig i en forandringsproces. Ellers kan du ikke vide, hvor problemerne er. Den dag, der er stille på lærerværelset, når lederen er der, er den værste dag i din karriere som leder,” siger Christian Ørsted.

Christian Ørsted

Født 1973. Christian Ørsted er ledelse, underviser og foredragsholder. I de sidste 15 år har han undervist mange ledere og rådgivet danske og internationale virksomheder. Sidste år udgav han bogen Livsfarlig ledelse.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater