Du er her
13. jun 2017

Kampen om karaktererne

7-trinsskalaen fungerer præcis, som den skal, siger Katherine Richardson, der var formand for Karakterkommissionen, som i 2006 lagde 13-skalaen i graven. Men elever, lærere og rektorer efterlyser ændringer.

Af: Tina Rasmussen og Malene Romme-Mølby

”Jeg synes, den har fungeret forbløffende godt.”

Katherine Richardson er ikke i tvivl. I hendes øjne har 7-trinsskalaen været en succes, siden den trådte i kraft – og er det stadig.

Hun er professor og marinbiolog på Københavns Universitet og var formand for Karakterkommissionen, som udviklede den nye karakterskala, der i august 2006 afløste 13-skalaen.  

”Vi kan se, at gymnasierne bruger hele skalaen i samtlige fag, og at karaktererne fordeler sig, som de skal,” siger Katherine Richardson.

7-trinsskalaen skal ligesom 13-skalaen bruges absolut, hvilket vil sige, at man måler elevernes præstationer i forhold til en fast standard. Men samtidig blev det ved indførelsen fastsat, hvordan det forventes, at de beståede karakterer vil fordele sig på landsplan og over en længere periode: 10 procent af eleverne skal have 12, 25 procent 10, 30 procent 7, 25 procent 4 og 10 procent 02.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at Katherine Richardson har ret i sin påstand. 13 procent af 2016-studenternes karakterer var 12-taller, 24 procent var 10-taller, 31 procent var 7-taller, 23 procent var 4-taller og 10 procent var 02-taller.

Baggrunden for at lave en ny karakterskala var først og fremmest, at den skulle kunne bruges internationalt og være kompatibel med ECTS-skalaen, der er en fælleseuropæisk skala med syv trin, som de enkelte landes nationale karakterskalaer kan omregnes til. Det var 13-skalaen ikke.

Desuden var det et problem, at 13-skalaen blev brugt som en absolut skala, men at definitionerne var de samme, som dengang skalaen var relativ, og man målte eleverne i forhold til hinanden. Samtidig brugte man ikke hele skalaen i tilstrækkelig grad. 60 procent af karaktererne i gymnasiet var 7, 8 eller 9. Og endelig var der stor forskel på, hvordan 13-tallet blev brugt.

”13-skalaen var uretfærdig. Det var meget lettere at få 13 i matematik end i de mere bløde fag. 7-trinsskalaen er langt mere fair,” siger Katherine Richardson.

Især for de elever, der drømte om at studere i udlandet, var det problematisk, at det generelt var meget få, der fik topkarakteren 13. Omkring 10 procent af eleverne fik 10, 11 eller 13.

”Der var flere eksempler på, at dygtige danske studenter med et karaktergennemsnit på over 10 fik nej fra de bedste universiteter i udlandet. De kunne ikke forstå, at der ikke var en overvægt af 13-taller på elevernes eksamensbeviser,” fortæller Katherine Richardson.

For store spring
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerede 7-trinsskalaen i 2013. Her var konklusionen ligeledes, at skalaen alt i alt fungerer efter hensigten. Men rapporten pegede dog også på en række problemer, for eksempel de store spring i skalaen fra 4 til 7 og fra 7 til 10.

Den kritik kommer også fra de faglige foreninger og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Vi kan ikke se nogen begrundelse for, at der skal være forskel på springene mellem karaktererne,” siger Jeppe Kragelund, formand for GL’s Uddannelsesudvalg.

”Det har store konsekvenser for eleverne, fordi det påvirker deres karaktergennemsnit, som de skal bruge til at blive optaget på en videregående uddannelse. Det vil give god mening, at skalaen er lineær i sine spring,” siger han.

Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC), foreslår, at man ændrer den nuværende 7-trinsskala, så den kommer til at bestå af karaktererne 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12.

En udmærket idé, mener formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Martin Thing.

”Som det er i dag, dækker 7 over for meget. Et 7-tal bliver opfattet som en lav karakter, men det er det jo ikke. Der er sket en forskydning i de karakterer, man kan ’leve med’. Jeg tror, det har været med til at øge karakterræset,” siger han.

Katherine Richardson ryster på hovedet af kritikken.

”Springene i skalaen er jo ikke grebet ud af den blå luft. Skalaen knytter sig til den normalfordeling, som man forventer. I en normalfordeling ligger de fleste karakterer i midten, og derfor skal der være mere plads dér,” siger hun og tilføjer:

”I forhold til karaktergennemsnit og adgang til de videregående uddannelser, så rammer det lige så hårdt at give 7 i forhold til 8 på den gamle skala eller 4 i forhold til 7 på den gamle skala. Jeg har taget en gruppe elever og regnet på det. Det er klart, at gennemsnittet bliver anderledes, men i forhold til deres numeriske rangering gør det overhovedet ingen forskel.”

Fokus på mangler
7-trinsskalaen er i høj grad baseret på målbeskrivelserne for de enkelte fag og den enkeltes mangler i præstationen.

Da fagkonsulenterne i sin tid skulle beskrive fagenes og niveauernes mål, var det med udgangspunkt i karakteren 12. Derfra blev der ”talt ned” i forhold til graden af målopfyldelse.

I GL synes man, at 7-trinsskalaen fokuserer for meget på mangler.

”Den nuværende skala kan man kalde en mangelskala. Eleverne starter på 12 og ryger ned ad skalaen, når der er fejl og mangler i deres præstation. Det skaber en fejlfinderkultur. Vi vil meget hellere starte fra 00 og med et blankt stykke papir, når eleverne kommer ind til eksamen, så de oplever, at de bidrager og bygger op, hver gang de siger noget fagligt korrekt og relevant,” siger Jeppe Kragelund.

Det kan lærerne bare gøre, fastslår Katherine Richardson. Hun forstår ikke, hvor den anden opfattelse kommer fra.

”Der er ingen regel eller vejledning, der siger, at man skal starte ved 12 og trække fra. Man kan lige så godt starte ved 00 og lægge til,” forklarer hun.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, hæfter sig især ved, at beskrivelserne, der er knyttet til de enkelte karakterer, har fokus på fejl og mangler. Det ser hun umiddelbart som 7-trinsskalaens eneste svaghed.

”Jeg synes, man bør lukke op for at diskutere, hvordan man har formuleret kriterierne for de enkelte karakterer, og om vi kan gøre det bedre,” siger hun.

I den seneste tid har kritikken af 7-trinsskalaen netop gået på, at karakter-beskrivelserne fokuserer på mangler. Eksempelvis gives topkarakteren 12 for den ”fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler”.

En af de hårdeste kritikere er Rane Willerslev, forsker og professor i social antropologi ved Aarhus Universitet. Han har tidligere i Gymnasieskolen kaldt det et kæmpe problem, at vi har kreeret et system, der får elever og studerende til at tage færre chancer og tænke mindre kreativt. De, der prøver nogle radikale og vilde tanker af – og måske ikke kommer helt i mål – risikerer at blive straffet med lave karakterer. Men det er ikke eleverne med de korrekte svar, der bliver de innovative medarbejdere, Danmark har brug for i fremtiden, påpeger han.  

Anne-Birgitte Rasmussen er enig. Hun efterlyser mere positive formuleringer, der i højere grad præmierer nytænkning.

”Når mange mener, at vi i for høj grad fokuserer på at straffe fejl og mangler, så er det fornuftigt at lave nogle nye beskrivelser til karaktererne, som belønner kreativitet,” siger hun.

DGS: Beløn kreativitet
DGS-formanden har samme holdning.

”Vi hører fra mange elever, at de har lærere, der siger, at når man går til eksamen, så starter man på et 12-tal, og så bliver man trukket ned, når man siger noget forkert. Det er enormt demotiverende,” siger Martin Thing og fortsætter:

”Jeg synes, det er helt rigtigt, at der er brug for formuleringer, der belønner nye refleksioner og kreativitet. Kernen i sagen er, hvordan man tænker uddannelse og læring. Handler det om at være god til at huske og gentage de pointer, man har hørt sin lærer sige, eller om at kunne bruge det, man har lært, til at skabe noget nyt?”

Men kreativitet kan allerede belønnes i dag, påpeger Katherine Richardson. Hvis kreativitet vel at mærke er en del af læringsmålet i det pågældende fag, og det er dér, problemet ligger, mener hun.  

”Jeg har godt hørt Willerslev og andre køre af sted med den kritik. Jeg tænker, at det siger noget om vores uddannelsessystem, men ikke nødvendigvis noget om vores karakterskala. Det er ikke karakterskalaen, der er noget galt med, men derimod at for få af gymnasiets fag har kreativitet som læringsmål,” siger Katherine Richardson.

Også RUC-rektor Hanne Leth Andersen efterlyser muligheden for at belønne den helt særlige og originale indsats. Hun foreslår, at man kan give 12+.

Hverken i Danske Gymnasier eller GL har man lagt sig fast på en mening om det forslag. Man kan se både fordele og ulemper.

”Jeg kan godt lide, at det er et skulderklap til eleven, der har præsteret ekstraordinært, men uden at det ændrer på elevens karaktergennemsnit, og uden at det ændrer på skalaens syv trin, så den stadig kan bruges internationalt,” siger Jeppe Kragelund fra GL.

Katherine Richardson kan godt se det positive i at kunne belønne den helt særlige indsats, men hun ser samtidig en fare i forslaget.

”Det risikerer at stresse 12-talspigerne yderligere. Har de fået 12+ én gang, så vil det være det, de hele tiden stræber efter,” siger hun.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.