Artikel
Negative tal: 95-procent-målsætningen er langt væk
mie_dalskov_pihl

Negative tal: 95-procent-målsætningen er langt væk

For første gang i syv år viser prognoserne, at færre unge uddanner sig. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener derfor, det er dumt at indføre karakterkrav til gymnasiet.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Så gik den ikke længere. Efter syv års fremgang, viser Undervisningsministeriets tal en tilbagegang af, hvor mange unge der i fremtiden vil tage en ungdomsuddannelse.

Om ti år vil 84 procent af en ungdomsårgang have taget en ungdomsuddannelse, mens tallet sidste år var 85 procent, viser en prognose fra Undervisningsministeriet

”Nu flader tallene ud. Det er flot at have en ambition om, at 95 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse, men det er næppe særlig realistisk,” siger Mie Dalskov Pihl, som er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har lavet en analyse på baggrund af tallene om fremtidens unges evner til at afslutte en ungdomsuddannelse.

Tallene kommer fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, som ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist sig at være rimelig præcis til at forudsige, hvor mange unge som afslutter en ungdomsuddannelse i fremtiden.

Der er indført karakterkrav på erhvervsuddannelserne, og netop nu forhandler partierne bag gymnasiereformen om ændringer på gymnasieområdet.
De borgerlige partier ønsker at indføre karakterkrav på 4 eller derover.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener dog, at de nye tal viser, at høje karakterkrav er en forkert vej at gå.

”Hvis vi skal fremme, at unge får udannelse, så skal vi ikke opstille nye barrierer,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hun peger på, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere har lavet analyser af betydningen af højere karakterer. Analyserne viser, at det i høj grad vil ramme skævt i forhold til unge fra uddannelsesfremmede hjem og geografisk blandt andet på Københavns Vestegn og i visse dele af de mere tyndt befolkede dele af landet, hvor forældrenes uddannelsesniveau er lavt.

Krisen fik flere til at uddanne sig
Når den opadgående kurve med unge med ungdomsuddannelse knækker nu, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det skyldes flere ting.

”Da krisen ramte Danmark i 2008, var der et efterslæb af unge, som ikke havde taget en ungdomsuddannelse, og som netop begyndte på én på grund af krisen,” forklarer Mie Dalskov Pihl.

Den pukkel af unge, som fik uddannelsesblod på tanden på grund af krisen, er fladet ud igen. Samtidig er der måske også flere af de unge i den gruppe, som er faldet fra uddannelsen.

Mangel på praktikpladser
Samtidig peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også på, at manglen på praktikpladser er en del af forklaringen på, at det ser ud som om, at færre unge nu tager en ungdomsuddannelse.

”Det er ikke hovedforklaringen, men en del af den. Vi ved, at flere unge falder fra uddannelsen, mens de venter på en praktikplads,” siger Mie Dalskov Pihl.

Vi har nået loftet
Den største årsag til, at tallene peger i den forkerte retning eller er stagneret, er ifølge Mie Dalskov Pihl og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi har nået loftet for, hvor mange unge som kan gennemføre en gymnasial uddannelse eller en traditionel erhvervsuddannelse.

”Der er en restgruppe på 16 procent, som ikke er i stand til at komme ind på en erhvervsuddannelse,” siger Mie Dalskov Pihl.

Erhvervsuddannelserne har som bekendt fået indført et karakterkrav på 2, og alene det betyder, at flere unge ikke har kompetencerne til at begynde der.

De svageste skal løftes
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener derfor, at en af de største udfordringer er at få de svageste unge lukket ind i uddannelsesvarmen.

”Vi har brug for en tredje vej, hvor vi sørger for, at denne gruppe af svage unge får en særlig støtte til at få en uddannelse for eksempel som maler eller frisør,” siger Mie Dalskov Pihl.

 

Bag om tallene

Profilmodellen er den prognose, som Undervisningsministeriet bruger til at forudsige, hvor mange unge som vil tage en ungdomsuddannelse i fremtiden.
Undervisningsministeriet bruger normalt udgangspunktet, hvor mange unge som har taget en ungdomsuddannelse 25 år efter, de afsluttede folkeskolen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger Undervisningsministeriets profilmodel, men har i deres analyse set på, hvor mange som har taget en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen.

 

10 eller 25 år?

De to tal er 84 procent efter 10 år og 93 procent efter 25 år. Begge tal er faldet i forhold til året før.

”Det giver mere mening med 10 år, når det drejer sig om ungdomsuddannelser,” siger Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ellers måler man først ungdomusdannelser på personer, der er blevet 41 år, forklarer hun.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater