Nedskæringer igen: Politikere sender regning videre til gymnasierne

Elevfordelingsaftalen var ikke fuldt finansieret. Nu er partierne bag aftalen blevet enige om at finde pengene ved at skære i gymnasiernes færdiggørelsestaxameter.

Den skæve elevsammensætning på nogle gymnasier skyldes den måde, man har skruet elevoptaget sammen på. Det understregede flere politiske partier, da der skulle findes en ny elevfordelingsmodel. Det er altså ikke skolerne, der har skabt problemet. På trods af det kommer skolerne til at finansiere en del af den politiske løsning. Det fremgår af en aftale, som regeringen indgik i sidste måned med partierne bag aftalen - Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. 

Det betyder helt konkret, at færdiggørelsestaxametret nedsættes med 5,6 procent i 2023, og at henvisningstaxametret afskaffes fra 2022. 

De nye nedskæringer falder i meget dårlig jord hos gymnasierne.

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne mener, at finansieringen helt grundlæggende går imod alt det, som regeringen og støttepartierne har lovet.

“De har snakket meget om, at nu vil man til at investere i uddannelse, så det havde vi sådan set glædet os til og regnet med. Men så kommer de endnu engang med besparelser. Man kan sige, at de lover med den ene hånd og tager med den anden hånd,” siger Ole Heinager, der peger på, at færdiggørelsestaxametret oprindeligt blev finansieret af det ordinære taxameter.

Det betyder jo dybest set, at undervisningspenge kommer til at gå til et it-system. 

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

“Finansieringen af elevfordelingsaftalen betyder i realiteten, at man flytter penge fra undervisning til administration. Med sådan en aftale kan jeg godt være bekymret for, hvad vi har i vente. Betyder det, at man vil finansiere investeringer i uddannelse, som man har gjort de seneste mange år, hvor man bliver ved med at flytte rundt på pengene og så alligevel påstår, at vi får nye penge, uden at vi reelt får det,” siger Ole Heinager og tilføjer:

“Politikerne burde stå ved deres ord om at investere i uddannelse efter så mange år med omprioriteringsbidrag og andre besparelser på ungdomsuddannelserne.”  

Også hos stx- og hf-ledere organiseret i Danske Gymnasier er der skuffelse.

“Helt generelt er det superærgerligt, at det bliver skolerne, som kommer til at finansiere aftalen. Det betyder jo dybest set, at undervisningspenge kommer til at gå til et it-system, og det, synes vi naturligvis, ikke er fornuftigt,” siger formand Birgitte Vedersø.

I forbindelse med den nye elevfordeling, der træder i kraft i skoleåret 2023/24, skal der udvikles et nyt it-system med algoritmer, som tager højde for de nye kriterier for optag. Den netop indgåede finansieringsaftale skal primært dække it-systemet samt udgifter til administration og læringskonsulenter.

Kommer til at gøre ondt
Birgitte Vedersø vurderer, at nedskæringerne vil svare til knap et halvt årsværk på en skole med 300 studenter.

“Så det er mange penge. Og det går en anden vej end den, vi troede, vi var ved at nærme os - nemlig en genopretning efter mange års besparelser,” siger Birgitte Vedersø og uddyber: 

“Det kommer til at betyde, at vi skal skære ned på noget af det, som vi troede, at vi var holdt op med at skære på - det vil sige undervisningen, lærerløn, materialer eller andre steder, hvor vi slet ikke synes, at der er noget at skære af, uden at det gør virkelig ondt. Vi har i høj grad brug for vores midler, fordi vi har været ude for så massive besparelser i en årrække.” 

Færre lærere kan ikke undgå at gå ud over undervisningen og eleverne.

Ole Heinager, formand
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Ole Heinager vurderer, at besparelserne vil have den konsekvens, at der gennemsnitligt vil være en lærer mindre per erhvervsgymnasium.

“Færre lærere kan ikke undgå at gå ud over undervisningen og eleverne,” siger han. 

Gavn af aftalen
I aftaleteksten for finansieringen begrunder partierne, at pengene tages fra ungdomsuddannelserne med, at “skolerne får gavn af de forbedringer, der ligger i aftalen”.

Det kalder Ole Heinager “en kryptisk formulering”.

“Med aftalen kommer der samlet set ikke flere elever - det er det samme antal elever, vi har at gøre med. Derfor får nogle gymnasier måske flere elever, men andre skal afgive elever, og de gymnasier kommer så til at betale en ekstra stor regning,” siger Ole Heinager, der understreger, at elevfordelingsaftalen ikke er vokset i erhvervsgymnasiernes have - slet ikke det midlertidige stop for elevoptag.

“Derfor er vi meget utilfredse over, at vi nu skal være med til at finansiere aftalen.”

Birgitte Vedersø kalder det også en sandhed med modifikationer, at alle skoler skulle få gavn af aftalen. 

“Jeg er enig i, at den samlede elevfordeling generelt kommer skolerne til gavn, fordi der er behov for en bedre elevsammensætning på tværs,” siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Men det her betyder jo, at nogle skoler kommer til at betale en stor pris i form af både at miste elever og finansiere det her it-system.”

Ærgerlige støttepartier
Partierne bag elevfordelingsaftalen havde oprindeligt aftalt, at it-systemet med mere skulle finansieres med udisponerede campus- og kvalitetsmidler fra gymnasiereformen, men det vil kræve gymnasieforligskredsens tilslutning. Venstre og Det Konservative Folkeparti, der ikke er med i elevfordelingsaftalen, gjorde det hurtigt klart, at de ikke var interesserede i at finansiere aftalen med penge tiltænkt gymnasiereformen. Dermed manglede der finansiering af en del af aftalen. Næste år ville der mangle 38,8 millioner kroner, året efter 34,7 millioner kroner og så videre.  

Vi er stadig af den overbevisning, at der fortsat skal tilføres midler til gymnasierne.

Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører
Enhedslisten

Både Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ærgrer sig over den nye finansieringsmodel. 

“Det er meget irriterende, at de borgerlige partier blokerer på den måde, men det er jo deres ret. Vores forslag var så at finde finansieringen efterfølgende i forbindelse med, at vi alligevel skal i gang med at forhandle om et nyt taxametersystem, men regeringen insisterede på, at vi var nødt til at finde pengene nu. Det er skuffende og utilfredsstillende,” siger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj og tilføjer:

“Jeg kan godt forstå, at gymnasierne er sure, men vi stod bare i den situation, at hvis vi skulle føre elevfordelingsaftalen ud i livet, så måtte vi finde en anden løsning.” 

Flere penge til gymnasier
Socialistisk Folkeparti mener, at det var den måde, finansieringen kunne “gøre skade mindst muligt”. 

“Vi er ærgerlige, men når nu resten af  gymnasieforligskredsen ikke ville være med, så måtte vi finde en anden måde at finansiere aftalen på, og vi synes, at vi har fundet den mindst dårlige løsning,” siger SF’s gymnasieordfører Astrid Carøe og uddyber:

“Vi har en plan om, at færdiggørelsestaxametret skal lægges om som en del af det nye taxametersystem, hvor vi også håber meget på, at der kommer nye penge ind i systemet.”  

I gik til valg med løftet om at geninvestere i uddannelse, men mente I i virkeligheden investeringer, som gymnasierne selv skal betale for som her med elevfordelingsaftalen?

“Det er ikke hele billedet. Sidste år fik vi rigtig mange nye penge på finansloven til uddannelse, hvor omprioriteringsbidraget blev afskaffet, og det arbejder vi videre på blandt andet i forbindelse med det nye taxametersystem, hvor vi også vil have nye penge. Så vi har allerede sikret markant flere penge, men jeg forstår godt, at skolerne er frustrerede over at blive beskåret igen,” siger Astrid Carøe.

“Vi har jo fundet penge til gymnasierne blandt andet ved sidste års finanslov, og vi er stadig af den overbevisning, at der fortsat skal tilføres midler til gymnasierne,” siger Jakob Sølvhøj.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til gymnasieskolen.dk, at ministeren ikke har yderligere at tilføje, end hvad der står i aftaleteksten.