Når it Deler eleverne

Når it Deler eleverne

DE TO TÅRNE

It > af michael paulsen og erik kruse sørensen

I en hhx-klasse, som vi kalder for De to tårne, splittes eleverne op i tre grupper, der bruger it forskelligt. En gruppe af dygtige it-drenge kæmper sig op i et »tårn« eller hierarki, hvor det gælder om at blive god til at indløse de faglige krav på en så alternativ og it-baseret måde som muligt. Som modpol til denne gruppe etablerer stræberpigerne et »tårn«, hvor it bruges så lidt som muligt, og hvor det gælder om at læse på lektien i traditionel forstand. Mellem de to tårne opstår en »faldlem«, som festpigerne falder igennem. Denne gruppe bruger it til at surfe rundt på nettet, se på mode, udveksle beskeder om fester og andre glamourøse fænomener, der med et udtryk hos Kant kan kaldes for en glansfuld elendighed. I forhold til denne segregration af klasselivet indtager læreren en passiv laissez faire-position og medvirker dermed til elendigheden. ??Den opdelte klasse ?Vi er i en 3.g-klasse på et handelsgymnasium, hvor eleverne opfatter sig selv som hørende til i tre grupper: ??- Tårn 1: »stræberpigerne«?- Tårn 2: »de dygtige it-drenge« ?- Faldlem: »festpigerne« ??Eleverne i de to tårne opbygger hver sin kunnen i forhold til it, en kunnen, der honoreres med høje karakterer for dem, der befinder sig øverst i tårnene. Mellem tårnene falder festpigerne, der ikke magter at anvende it på en måde, der gavner deres skolegang. ??Stræberpigerne har valgt ikke at have computere med i skole. For dem er computerne noget, der leder opmærksomheden bort fra det faglige arbejde. It-drengene anvender til gengæld intenst computere til at understøtte deres læreprocesser, bl.a. for at høste gode karakterer uden at gennemføre den faglige fordybelse, som pigerne praktiserer. Hvis man tager computerne fra it-drengene, kan de næppe indfri de faglige krav på niveau med stræberpigerne. Omvendt anerkender de faglige piger, at de i forhold til it ikke har den samme kunnen som it-drengene. ??Ingen af tårngrupperne kan springe fra tårn til tårn. Hvis de vil kunne det, som den anden gruppe kan, må de starte forfra ved det andet tårns bund. Den tredje gruppe, festpigerne, evner ikke at komme op i hverken det ene eller det andet tårn. Måske skyldes det manglende forudsætninger, fagligt som teknisk, men nok også, at festpigerne bruger stor energi på lettilgængelige aktiviteter, såsom at kikke på tøj- og modesider, bruge Facebook, se videoklip og lignende. De evner ikke at bruge computerne til at danne fagligt frugtbare læringsspor. Og de har ikke viljestyrken til at vælge computerne fra. Måske kompenserer de for faglig og teknisk uformåenhed ved at dyrke skønhed og massekulturel visdom. It bliver for denne gruppe en faldlem, der forhindrer dem i at opnå faglig succes i skolen. ??It i og mellem tårnene ?Hhx-eleverne er storforbrugere af it. Det til trods for, at en del elever vælger ikke at have egne computere med. I forhold til de andre cases er det kun en relativt lille andel af eleverne, der opfatter it-brugen som fagligt støttende (se tabel 1 og 2 i »Fakta om brug af it«). Det skyldes formodentlig, at de faglige piger i klassen ikke opfatter it i undervisningen som en støtte, og at festpigerne heller ikke gør det. Angivelserne dækker over store forskelle mellem de tre elevgrupper. Endelig kan det indikere, at lærerne ikke gør meget for, at eleverne lærer at anvende it fagligt. ??Klassens lærerteam er uafklaret i forhold til elevernes brug af it. Elevernes intense anvendelse af it står i modsætning til lærernes manglende involvering i deres it-brug. Da lærerne ikke har en fælles it-politik, kan eleverne gøre, hvad de vil. ??It som selektionsmekanisme ?To elever fortæller om, hvordan de oplever klassen: ??Elev 1: I starten af 1.g skulle man se hinanden an. Så synes jeg hurtigt, at klassen blev delt op i tre grupper. Drengene, pigerne og nogle andre piger. ??'Elev 2: Drengene har et meget bedre forhold til hinanden end pigerne. Og drengene er ligesom bedre til at acceptere hinanden og deres forskelligheder, hvorimod pigerne er meget delt. Den ene gruppe af pigerne går rigtig meget i byen og har meget med drengene at gøre. Vi andre er lidt mere de kedelige nørder, stræberpiger, der sidder derhjemme i weekenden. På den måde er vi delt. ??Klassen har delt sig i en drengegruppe og to pigegrupper. Eleverne fortæller, at de fire festpiger altid sidder sammen. De fire stræberpiger sidder i to par. Dertil kommer en pige, der hverken passer ind i den ene eller den anden gruppe. Drengene udgør én stor gruppe af par, der sidder i et fast mønster, ?hvor det blot skifter, om de sidder på første, anden, tredje eller fjerde række. ??Spørgsmålet er, om forskellene grupperne imellem forstærkes eller endda skabes gennem brugen af it? En af stræberpigerne siger: ??»Drengene spiller rigtig meget fodbold (på computer). Det er noget, de har til fælles. Det er noget, de alle sammen går op i og er gode til og spiller med hinanden. Hvor nørderne, os piger, vi har ikke computere med, overhovedet. De andre piger, de sidder rigtig meget på Facebook, kigger på ONLY, Vero Moda og sådan nogle hjemmesider, og kigger på tøj og Biancosko, alt sådan noget. Men jeg vil så også sige, at når vi kommer op til computerne (i skolens computerrum), så er vi da også inde på Facebook.«??Facebook bruges på forskellig måde. Stræberpigerne anvender tjenesten hjemme og i skolens computerrum. Festpigerne er ofte »på« i undervisningen. Drengene bruger Facebook sådan »hurtig ind og ud«. Drengene har én fælles interesse, fodboldspil, mens festpigerne går op i mode. Hvad der binder stræberpigerne sammen, ud over faglig ikke-brug af computere, er uklart. ??Elevernes it-brug alene skaber ikke opsplitningen i klassen. Den har rod i forudgående interesser og kundskabsorienteringer. Men de tre grupper bruger it forskelligt, og disse forskelle forstærker differentieringen. Det giver næppe mening at adskille unge menneskers væremåde og holdninger fra deres forhold til it. Hvordan eleverne forholder sig til it, er en så afgørende del af den måde, hvorpå de forholder sig til verden, at den ikke kan isoleres fra deres øvrige tilværelse. Dette gælder også, når elever som stræberpigerne opnår en særlig identitet som dem, der ikke bruger it. It er et uundgåeligt grundvilkår for ungdomslivet. ??Løgneren ?It-drengene bruger it til at udvikle alternative læringsstrategier i forhold til de faglige krav. Et eksempel er en begavet og indtil videre illegal romanreception. Eleverne havde fået til opgave at læse romanen »Løgneren« af Martin A. Hansen. Det var slet ikke alle, som orkede at læse værket: ??Elev: Det første, vi gjorde, det var at gå på biblioteket og kigge efter, hvad der var af materiale om den, og så så vi filmen.??Derefter opsøges bl.a. www.studieportalen.dk. Med udgangspunkt i en downloadet opgave (mod betaling) skriver man sin opgave, hvor man indføjer passende citater fra bogen. En sådan romanlæsning pr. stedfortræder kræver, at man kan skelne imellem gode og dårlige opgaver. Man spørger venner på Messenger, om de har materiale liggende eller kender nogen, som har. Man undgår at kopiere direkte, idet lærerne udmærket er i stand til at se, om en opgave rummer afskrift. Strategien betaler sig: ??Elev: Han (en af it-drengene) havde overhovedet ikke læst bogen, og så fik han en af de højeste karakterer i hele klassen.??En sådan læsning, hvor man benytter sig af tekstens aftryk i andre tekster, men ikke teksten selv, tiltaler ikke den fagligt dygtige hhx-pige: ??Elev: Jeg vil bare have det dårligt med ikke at have læst den. Sådan har jeg det bare som person. Jeg har det rigtig dårligt med ikke at være forberedt, så vil jeg hellere blive væk end at komme og ikke kunne det. Jeg føler, at jeg er nødt til at have styr på det. ??It-drengene derimod foretager en cost-benefit-vurdering:??Elev: Hvis vi skal læse en novelle på fem sider, er det o.k. Det tager jo lige så lang tid som at skulle finde det andet dér. Hvis det er en bog på 150 sider eller 200 sider, så ...« ??It-drengene bruger meget tid på den alternative læringsvej. Nok lige så meget tid, som en fagligt dygtig pige bruger på at læse romanen. Når det gælder en lang roman, har disse elever kun den alternative strategi som mulighed, hvis de vil opnå en høj karakter. Ifølge it-drengene er det en strategi, som især festpigerne slet ikke magter: ??Elev: Selvfølgelig er de (festpigerne) godt klare over, at der er studieportal, studienet eller et eller andet, det er de godt klare over, men noget af det, vi finder frem, det er jo noget helt andet.??Interviewer: Det er bedre kvalitet? ??Elev: Ja, det vil jeg mene. Jeg tror, det er, fordi vi kan finde det rigtige inde på fx Studieportalen. De tager bare blandt top fem. I stedet for at gå ind og kigge på, hvad det er.??It-drengene kan bruge it til at snyde med succes. Hvis festpigerne forsøger det samme, falder de igennem. De har ikke den nødvendige dømmekraft i forhold til at skelne mellem godt og dårligt materiale. De har heller ikke det rigtige netværk. ??Legitimitet og anerkendelse?Det handler dog ikke blot om snyderi. It-drengene udvikler via de alternative processer også anerkendelsesværdige former for kunnen: ??Elev: Det hjælper en til informationssøgning generelt. Hvis man nu skal ind og finde noget eller skrive en analyse og skal bruge noget baggrundsfakta, så er man lynhurtigt bedre til at finde det. Og gå ind og finde én, der måske har lavet en opgave om det, og finde inspiration derigennem. Hvis han har brugt nogle kildehenvisninger, så kan man gå ind og finde de kilder ad den vej. ??Drengene bliver gode til at finde, sortere og sætte viden sammen på nye måder. Stræberpigen anerkender disse evner: ??Elev: Jeg tror, at de får en rigtig god forståelse af, hvad bogen går ud på, og hvad det egentlig er, den indeholder, uden faktisk at have læst den. Den der oplevelse af at have læst en bog får de ikke, men jeg tror, at de får en rigtig god forståelse af, hvad bogen handler om, og hvad det er, der er det vigtige. ??Forskellige videnstilgange ?It-drengene mener, at de opnår en lige så god faglig kunnen som de dydige stræberpiger. Hvis det virkelig er rigtigt, bliver det meningsløst at skelne mellem »stræberpiger«, som udvikler en faglig kunnen, og »it-drenge«, der udvikler en ikke-faglig kunnen. Der er snarere tale om udvikling af faglighed eller kunnen ad to meget forskellige veje. De to »tårngrupper« opnår hver på deres måde en bedømmelse, de kan være tilfredse med, i det omfang det lykkes for dem at komme op i toppen af de respektive tårne. De både fagligt og informationsteknisk svage piger formår derimod ikke at hæve sig op over det jævne. Mellem de to tårne forbliver denne gruppe i stueetagen eller dumper ligefrem gennem den faldlem, it i gymnasiet også er. Ned i en glansfuld elendighed.

Nye mediekulturer i gymnasiet ?De to tårne er den fjerde af fire cases fra projektet Nye mediekulturer på vej i gymnasiet. De tre første cases: Glashuset, Reden og Maskinen blev bragt i foregående numre af Gymnasieskolen. ??Meningen med projektet er at undersøge, hvordan lærere og elever i gymnasiet bruger it. Der fokuseres på, hvilken betydning it-brugen har for de sociale og kulturelle relationer mellem eleverne og lærerne. Målet er at finde ud af, om der herved opstår nye former for sociale normer, magtrelationer, læringsveje, identitetsdannelser og elev- og lærerroller. ??De fire cases er beskrevet nærmere i rapporten Ret og gyldighed i gymnasiet, der udkommer i efteråret 2009 som nr. 76 i serien Gymnasiepædagogik, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. ??De fire cases bygger på interview, observationer og spørgeskemaundersøgelser foretaget på forskellige gymnasieskoler. Kontakt lektor Michael Paulsen (paulsen@ifpr.sdu.dk) eller ph.d.-studerende Erik Kruse Sørensen (ekso@ifpr.sdu.dk), hvis du vil vide mere om projektet.