Du er her
TEMA
|
25. feb 2011

Når hjernen brænder sammen

Hvad sker der i hjernen, når vi får stress? Og hvordan skal det behandles? Få svarene fra sagkundskaben i form af hjerneforsker professor Jørgen Scheel-Krüger fra CFIN på Aarhus Universitet.
Af: Peter Keiding

Øget aktivitet på visse nervesystemer i hjernen er ikke i sig selv et onde. For eksempel er det udmærket, hvis skuespillere er lidt stressede, før tæppet går op. "Skuespillere skal gerne have lidt positiv stress, før de går på scenen, ellers bliver deres performance kedelig," siger Jørgen Scheel-Krüger.

Det er også o.k. for en gymnasielærer at føle en smule stress, før han skal undervise en klasse. Så yder man nemlig sit bedste.

Lige før vi står op om morgenen, kommer der normalt fysiologisk lidt mere udskillelse af stresshormonet kortisol for at vække os. Det er også fint, ellers ville store dele af befolkningen måske tilbringe hele dagen i sengen.

Men når stresshormonerne går amok, så opstår der problemer. 

Hvad sker der i hjernen?
Når man bliver stresset, bliver der frigjort store mængder af kortisol fra binyrerne. De påvirker via blodstrømmen den struktur i hjernen, som er med til at kontrollere ens adfærd: Hippocampus i det limbiske system. En langvarigt øget mængde kortisol vil nedsætte den normale funktion af hippocampus. 

Hippocampus-strukturen regulerer CRF-hormonet (Cortico Regulating Hormon), som styrer kortisolafgiftningen i binyrebarken. Her nedsætter de store mængder kortisol cellers ellers normale funktion. Hippocampus-strukturen har også en interaktion med en anden kerne i det limbiske system: Amygdala-strukturen. Den udfolder følelser som angst, frygt, depression, glæde og belønning. 

Hippocampus- og amygdala-strukturerne er også med til at opsamle alle vores sanseoplevelser, som i samspil med regionen frontal cortex - den forreste hjernebark - afgør adfærd og reaktion i relation til informationer og sanseindtryk. Men frontal cortex kan desværre kun have få bolde i luften på samme tid.
"Det svarer til, at du godt kan sidde foran computeren og tjekke dine mails, mens en kollega taler med dig. Men hvis der pludselig står tre kolleger ved siden af dig, kan hippocampus og frontal cortex-strukturerne ikke følge med." 

Der bliver derfor en øget udskillelse af kortisol og det andet stresshormon, adrenalin. Man mister overblikket over situationen. Når der kommer for mange signaler, bliver der frigivet endnu mere kortisol og adrenalin. Puls og blodtryk øges. Man ender i en ond cirkel. 

Man kommer i urhjernens tilstand af "flygt eller slås", som er helt optimal for at komme kampberedt ud af en her og nu-situation, som hvis man ser en løve på ursletten. Men desværre kan hjernen ikke tåle denne overbelastning i længere perioder. Ligesom med et batteri går den tør for strøm og behøver så en opladning, som godt kan tage lang tid.
"Rent kemisk er reaktionen for en kronisk stresset gymnasielærer parallel med soldaterne, der kommer hjem fra Afghanistan. Selvom soldaternes form for stress selvfølgelig er mere alvorlig, fordi de hele tiden er i en alarmtilstand." 

Er man først røget ind i denne onde cirkel, er der stor risiko for, at man en dag brænder helt sammen og slet ikke kan komme ud af sengen. Så er cellerne nemlig gået helt i baglås og skal bygges op igen fra bunden. Det kan tage rigtig lang tid.

Hvorfor bliver gymnasie­­lærerne ramt?
At så mange gymnasielærere bliver ramt af stress i disse år, skyldes blandt andet det informationsoverload, som de bliver udsat for. De er hele tiden på, eleverne kommunikerer med dem på alle tider af døgnet og er i stand til at fakta-tjekke undervisningen via deres bærbare computere og smartphones.
"Det er bestemt ikke altid, at informationer, eleverne samler op, er "videnskabeligt" korrekte. Så bliver lærernes ellers korrekte viden draget i tvivl." 

Og så er der ifølge Jørgen Scheel-Krüger en afgørende forskel på gymnasielæreren og skuespilleren.
"I modsætning til skuespilleren er der ingen, som klapper ad lærerne. Det er uendelig vigtigt at få positiv feedback, og det får lærerne ikke i hverdagen." 

Hvordan ser symptomerne ud?
I et forsøg blev en frø sat ned i en gryde med koldt vand. Den svømmede lystigt rundt. Langsomt blev det varmere, men frøen registrerede det ikke. Den forsøgte bare at tilpasse sig de skiftende omgivelser ved at bevæge sig mindre. Men på et tidspunkt blev det for meget. Vandet kogte, uden at frøen havde registreret det - og den døde.

I det andet forsøg blev en frø sat ned i en gryde med 40 grader varmt vand. Frøen reagerede instinktivt på de helt uvante omgivelser, og den sprang op af vandet. Frøens indre alarmur med udskillelse af kortisol og adrenalin havde udfoldet deres fysiologisk korrekte funktioner. Vi registrerer altså ikke de ændringer af vores omgivelser, der gradvist sker over tid. 

Derfor er det vigtigt at tage de første symptomer på stress særdeles alvorligt. Hvis man begynder at sove dårligt om natten, er der grund til at råbe vagt i gevær. 

Et andet tidligt symptom er, at man har svært ved at koncentrere sig. Man bliver usocial, irritabel og har let til aggression. Lærerne vil typisk opleve, at de skal bruge meget lang tid på at forberede sig på opgaver, som de ellers tidligere ville kunne klare hurtigt. Øget stress nedsætter ens koncentrationsevne og kognitive formåen. 

Blandt de første alarmsignaler er, at man er længe om at komme i gang og laver ligegyldige svinkeærinder: Henter tit et glas vand (øget adrenalin giver mundtørhed), går ofte af sted til kaffemaskinen, forstyrrer kolleger med småsnak.
"Vores hjerne er fra urtiden designet til at gå efter positive belønninger og undgå stress. Det er blandt andet derfor, at mange unge lærere med lyst på livet nemt er ekstra udsatte. De bruger i forvejen meget tid på at forberede sig og er usikre på, om de gør det godt nok." 

Et tredje symptom kan være, at lysten til sex forsvinder. Risikoen for impotens stiger. 

Hvad skal man IKKE gøre?
Hvad stiller man så op, når stressen først har meldt sig? Ifølge Jørgen Scheel-Krüger er det meget almindeligt at gå til sin læge og få en recept på nogle piller.
"Lægerne er måske lige lovligt friske til at udskrive stesolider. Der står på pakken, at man skal tage én om dagen. Men de er på 5 mg, og man har højst brug for en halv tablet, i det øjeblik lokummet brænder. Man bliver ofte ekstra træt og sløv af stesolider. De har den kedelige bivirkning, at de hæmmer ens hukommelse. Der er også stor risiko for at ryge ud i et misbrug, som er meget svært at komme ud af igen. Benzodiazepiner som stesolid bør kun tages varsomt og i yderste nødstilfælde. Det samme gælder i øvrigt sovepiller." 

Mange slår sig på flasken. Men det er også en rigtig dårlig idé. Det nytter heller ikke noget at isolere sig.
"Man skal lære at glemme det ubehagelige. Her er det dummeste, man kan gøre, at gå hjemme i et mørkt rum for sig selv." 

Overdreven kaffedrikning er heller ikke godt. Det modvirker godt nok træthed, men øger faktisk stressniveauet. Og at bryde ensomheden med at tænde for flimmerkassen er kun en stakket frist.
"Det hjælper ikke, for hjernen kører i baggrunden stadig på højtryk med ubearbejdede opgaver." 

Det er vigtigt, at hjernen får fred. Nogle vælger at forsøge sig med meditation.
"Men en stresset lærer kan ikke uden videre sætte sig ned og meditere. Han kan simpelthen ikke sidde stille længe nok." 

Men hvad skal man så gøre?
Heldigvis er der en del metoder, som med garanti virker. Den mest oplagte er motion.

Et forskerteam fra Pittsburg-universitetet har dokumenteret, at blot et moderat motionsprogram på en gåtur tre gange om ugen allerede vil have en høj effekt på at bekæmpe stressen. 

Ud over motion er det også vigtigt at teambuilde med den gruppe af kolleger, som kender de samme stressende situationer som en selv.
"Det er perfekt, hvis man sammen kan grine af de umulige situationer, man er udsat for. Et godt grin frigør de belønnende dopamin, oxytocin og endorfiner, som gør livet værd at leve." 

Ud over gode kollegaer kan man naturligvis gå til psykolog og tale om, hvorfor man blev stresset, og hvordan man bedst kan forebygge, at det sker igen. 

FAKTA: Jørgen Scheel-Krüger
MSc, dr.med, Professor, Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN), Aarhus Universitet

2011: Professor CFIN

2008: Associate Professor CFIN

2008: Videnskabelig direktør for CNS farmakologi ved NeuroSearch

1992: Seniorforsker på NeuroSearch

1986: Dr.med., Københavns Universitet

1966: MSc, Københavns Universitet. Seniorforsker ved Sct. Hans Hospital

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.