”Når åbenheden er der, er det let at have en dialog om arbejdstiden”

På Kalundborg Gymnasium er der gennemsigtighed i opgavefordelingen. Lærerne kan se, hvor lang tid der er afsat til årets opgaver. Det er godt for dialogen, mener både lærere og ledere.

På Kalundborg Gymnasium prøver de i år noget helt nyt. Lærerne har ikke bare skrevet under på, hvilke opgaver de skal udføre igennem året. De har også fået sat tid på, hvor lang tid ledelsen regner med, at de enkelte opgaver skal tage.

Lærerne har efterlyst, at der var fuldkommen åbenhed omkring opgavefordelingen, og de er rigtig tilfredse med ledelsens beslutning om at lægge tallene ud til medarbejderne.

”Det gør, at vi får en bedre forventningsafstemning omkring, hvad de enkelte opgaver fylder, og på den måde kan vi bedre snakke om, om der eksempelvis er afsat nok tid til de enkelte opgaver,” siger Jens Kristian Sørensen, der underviser i biologi og idræt.

Selvom det før har været muligt at gå til ledelsen og få oplyst, hvor lang tid en opgave skal tage, så er det i år første gang, at lærerne har skrevet under på deres arbejdsopgaver med tilhørende timetal.

”Det er blevet meget lettere at gå i dialog med ledelsen om arbejdstiden,” siger Jens Kristian Sørensen.

Han mener, at det skaber en mere ligeværdig samtale mellem leder og lærer, når alle kort er lagt på bordet. Før i tiden kunne det være svært at snakke med ledelsen om arbejdsbelastningen, fordi samtalen blev meget ukonkret, og det skabte usikkerhed hos lærerne, fortæller Jens Kristian Sørensen.

”Det kan jo hurtigt lede til noget, der minder om konspirationsteorier. Hvor du gør dig tanker om, hvorfor du ikke må få at vide, hvad det er for nogle tal, ledelsen arbejder ud fra,” siger han.

Kollegaen Finn Skouenborg, der underviser i fransk og dansk og er studievejleder, giver ham ret.  

”Det har givet en fælles referenceramme for lærere og ledere, og det gør, at du som lærer kan holde øje med, om din arbejdsbelastning er ved at køre helt af sporet,” siger Finn Skouenborg.

Rektor på Kalundborg Gymnasium Peter Abildgaard Andersen er enig med lærerne i, at kommunikationen lider, når der bliver skjult information for medarbejderne.

”Der er ingen grund til at holde opgavefordelingen hemmelig. Hvis vi har gennemsigtighed, så bliver det lettere for personalet at koncentrere sig om deres opgaver,” siger Peter Abildgaard Andersen.

Ikke nye akkorder
Oversigten over arbejdsopgaver har også gjort, at lærerne har haft mulighed for at tjekke efter, at opgaverne er blevet fordelt rigtigt.

”Det giver os mulighed for at fortælle ledelsen, at de har glemt at påføre en opgave, eller at de har sat en på, som der ikke er brug for. Det kan gå begge veje,” siger Finn Skouenborg.

Samtidig giver det lærerne mulighed for at få et overblik over deres tid.

”Det giver mulighed for at kunne prioritere opgaver. Hvis jeg kan se, at jeg er tæt på at køre i overtid, så er det måske ikke frivillig volley, jeg skal tage på mig i år,” siger Jens Kristian Sørensen.

For at systemet kan fungere, er det dog nødvendigt, at tallene ikke bliver brugt som nye akkorder, mener lærerne.

”Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at tænke tallene som akkorder. Det er kun budgettal, og der skal være plads til at tage andre opgaver ind,” siger Finn Skouenborg.

Han fortæller, at ledelsen har opfordret lærerne til også selv at regulere deres arbejdstid i de opgaver, hvor det er muligt. Han kan eksempelvis lægge de timer, han har i studievejledning, i nogle af de perioder, hvor han ikke er presset af andre opgaver. Friheden til selv at planlægge sin tid er rar, synes han.

Dialogmøder er vigtige
Et vigtigt element i den gode kommunikation, som både lærere og ledere fremhæver, er, at ledelsen får afholdt cirka tre dialogmøder om året med hver enkelt medarbejder. Til disse møder får lærerne mulighed for at drøfte deres arbejdsbelastning med ledelsen.

I år har dialogmøderne været mere givtige og mindre ressourcekrævende.

”Dialogmøderne er gået overraskende let, efter at vi har lagt tallene ud,” siger vicerektor Mads Christensen.

Møderne bliver i år gennemført på omtrent 10 minutter, hvor de før kunne vare helt op til en time. Tillidsrepræsentant Annette Bach Møller har ikke været med til nogen af de andre læreres dialogmøder i år, hvilket hun ellers ofte har været. Hun ser det som udtryk for den nye åbenhed, der har givet lærerne mulighed for selv at have kontrol over deres arbejdstid.

Møderne har før været præget af, at ledelse og lærere sad med hver deres tal, som ikke blev afsløret for modparten.

”Det var jo sådan et spil mellem ledelsen og lærerne, som vi syntes var fjollet,” siger Mads Christensen.

At afholde årlige dialogmøder er egentlig en del af OK 13-aftalen, men det var først sidste år, at møderne blev en fast rutine på Kalundborg Gymnasium. Annette Bach Møller mener, at det har været afgørende for, at lærerne har været tilfredse med deres arbejdstid. Rektor Peter Abildgaard Andersen er også meget glad for dialogmøderne.

”Vi har ikke haft kolleger, der er gået ned med stress i den periode, hvor vi har afholdt dialogmøder. Vi har selvfølgelig haft nogle, der har haft det svært, men så har vi taget en samtale og givet dem lidt færre timer,” siger Peter Abildgaard Andersen.