Mord på skemaet

Opsprættede dyr, afprøvning af drabsmetoder og krudtslam skal få eleverne til at skrive til sanserne. På Øregård Gymnasium har de sat mord på skemaet.

Har du nogensinde funderet over, hvordan det egentlig lyder, når man saver et lårben over, hvordan det føles at gennembore et øje med en syl, skære i kød med en skalpel, eller hvor megen arsenik der er påkrævet til en dødelig dosis?

Formentlig ikke, men den slags makaber viden kan være ganske nyttig for en krimiforfatter, der skal formidle sit stof med lige dele akkuratesse og sanselighed.

Vi er på besøg hos Øregård Gymnasium i Hellerup nord for København.
Krimiforfatterne er gymnasiets 225 elever i 2. g. I årets innovationsuge Innoweek skal alle skrive en kriminovelle under temaet Mord på Øregård Gymnasium.

Afprøver drabsmetoder
Et af kravene er, at de skal skrive til sanserne, og derfor er en række borde i gymnasiets aula fyldt med legemsdele fra dyr. Her ligger blandt andet lunger, lever, øjne, et par lårbensknogler, et grisehoved - og en havesaks.

Hensigten er, at eleverne selv skal "afprøve" forskellige drabsmetoder. Det gør de med lige dele nysgerrighed, entusiasme, væmmelse og munterhed kyndigt guidet og opmuntret af Karen Sofie Hammer, lektor i biologi.

Mens eleverne saver og stikker løs på kadaverne på bordene, forklarer Thor Banke Hansen, lektor i samfundsfag og filosofi og projektleder for innovationsugen, om baggrunden og det dybere formål med at bruge en uge på at skrive kriminoveller.

"Vi ønsker at nytænke skriftligheden i gymnasiet og fremme elevernes lyst til at læse og skrive. Mange elever har vanskeligheder med at skrive. Men ved at introducere dem for nye og kreative skriveprocesser tror vi på, at deres skrivelyst og motivation vokser," siger han.

Innovation på tværs
Seancen med de opsprættede dyr er blot en blandt mange usædvanlige måder at stimulere elevernes skrivelyst. 
I ugens løb præsenteres de for en række foredrag af personer med særlig indsigt i kriminalitet og krimilitteratur.  Også elevernes egne lærere bidrager med afsæt i egne fag som dansk, biologi, kemi, samfundsfag, og psykologi til at kaste lys over felter som eksempelvis DNA, krudtslam, fingeraftryk, retssystem og psykopater.

Innovationsugen er et AT-forløb med fag, der har relevans for forståelse af krimilitteratur, kriminalitet og opklaringsarbejde.  

Opgør med røde streger
Men først og fremmest skal eleverne skrive af hjertets lyst med forståelse for formen og kriminovellens grundingredienser.
De undervises i plot og i skriveteknikker, som også anvendes på Forfatterskolen. Af formelle krav skal novellerne blandt andet indeholde et plot, mindst et offer og gerningsmand samt en detektiv eller politimand. Den må maksimalt have et omfang på 15 sider. Der er ingen mindstekrav, den skal bare være god og gennemarbejdet.

En af pointerne er, at eleverne i ugens løb prøver at skrive mere frit og spontant uden at fokusere på slutresultatet. Derfor har de øvelser i automatskrivning i korte intervaller, ligesom de har sanseøvelser, hvor de beskriver eksempelvis vejret. De er delt op i mindre teams på tværs af klasserne, og de skal undervejs læse hinandens arbejde højt for de andre og give feedback. Og så er det et opgør med de røde stregers kultur. Thor Banke Hansen forklarer:

"Det er en vigtig del, at de lytter til hinanden, læser hinandens tekster og ikke mindst roser hinanden. Vi er i hverdagen meget optagede af at finde fejl og påpege de ting, der ikke fungerer og skal rettes eller forbedres. I dette AT-forløb vender vi det på hovedet. Vi trækker de gode ting frem, det vellykkede, fordi anerkendelse øger elevernes motivation til at klø på og skrive videre."

Lærerne har selv prøvet det
I aulaen møder vi også Charlotte la Cour Lundquist. Hun er lektor i dansk og kemi og holder selv oplæg for eleverne om kemiens betydning i opklaring af forbrydelser.
Hun hæfter sig ved, at også de elever, som ikke har kemi, får en oplevelse af, at kemi er andet end reagensglas. Og som dansklærer håber hun på, at erfaringerne med nye skriveprocesser vil smitte af og vise sig brugbare, når eleverne skal skrive opgaver i fremtiden.    

"Især i forhold til at skrive essay og stile håber jeg, at de kan videreføre nogle af de ting, de lærer her. For mange handler det om, at de har svært ved at komme i gang, så hvis de kan finde mod til at skrive mere på intuition, kan det være en betydelig hjælp," siger hun og tilføjer:

"Jeg har stor forståelse for, at det kan være grænseoverskridende for eleverne at skulle læse deres arbejde højt for hinanden undervejs og give feedback. Det har lærerne nemlig selv prøvet forinden på et kursus med Forfatterskolen."  

Noveller publiceres
Thor Banke Hansen har forberedt ugen i næsten et år, og han og de involverede lærere lægger vægt på, at novellerne ikke blot skal samle støv i skrivebordsskuffen eller på et USB-stik.
Så når alle noveller er afleveret, vil de alle blive lagt på internettet som singler og vil kunne læses af alle. Derudover vil de 10 bedste blive udgivet af gymnasiet i bogform. Novellerne udvælges af en jury med Bo Tao Michäelis, krimiekspert og anmelder på dagbladet Politiken, som formand.

Og ikke alle eleverne er lige trygge ved at deres novelle offentliggøres. Enkelte har udtrykt betænkeligheder, og de får lov til at publicere dem under pseudonym, fortæller Charlotte la Cour Lundquist.

Godt at arbejdet ikke går i glemmebogen
Elev Lara Roque-Krag havde på forhånd glædet sig, da hun læser selv mange krimier i fritiden og er begejstret for genren.

Hun har valgt en pensioneret politiinspektør til at opklare en sag om et efterladt kvindelig på Christianshavn.

"Jeg har aldrig haft nemt ved at skrive en historie, så det er spændende at lære, hvordan man opbygger og prøve at skrive frit, selv om det er svært at skrive til sanserne. De første gange var det lidt grænseoverskridende at skulle læse højt, men det er rart med ros og fokus på, hvad der er godt. For mig er det fint, at min novelle bliver offentlig på nettet. Det er bedre, end at arbejdet går i glemmebogen, så det er jeg ikke nervøs ved," siger hun. 

Får nemmere ved at skrive
Også elev Mads Donnerborg har fundet skrivegejsten frem. Han havde arbejdet med sit plot på forhånd, og her på tredjedagen er novellen på otte sider færdig. Nu venter et par døgns gennemskrivning og finpudsning af plottet, hvis nu det ikke hænger logisk sammen i teamkammeraternes ører.

"Mit plot er lidt kompliceret, hvor man først tror, man ved, hvem morderen er, men så simpelt er det ikke. Det er ret fedt at få mulighed for at gå i dybden, og øvelserne har hjulpet mig meget, fordi jeg typisk har svært ved at komme i gang, når jeg skal skrive. Det vil jeg få nemmere ved nu, håber jeg."

Det er femte gang, at Øregård Gymnasium har Innoweek for 2.g'erne.
Tidligere har emnerne eksempelvis været CSR-strategi for gymnasiet og at brande Danmark. Fælles er et ønske om at udfordre etablerede praksisser og finde nye løsninger i fællesskab.