Mødet med klasselokalet kræver støtte

Det kan være en stor mundfuld at starte som ung gymnasie­lærer. Men der er hjælp at hente hos garvede lærere. Ekspert og rektorer anbefaler, at man fokuserer på at lære at formidle og undervise.

Som nyuddannet gymnasielærer hakker man hul på arbejdslivet med over 100 nye ansigter rettet mod sig. Samtidig står man for foden af en læringskurve med en hældning som Mont Blanc.
"Det er enormt hårdt at være ung lærer, fordi alt er nyt, man er i gang med at stifte familie, og man er presset af pædagogikum," siger Steen Beck, lektor i pædagogik og ungdomskultur på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Det er dog hans erfaring, at langt de fleste unge lærere bliver rigtig glade for deres job.
"Jobbet byder jo på masser af søde, skægge unge mennesker at undervise. Kollegaer, der ved alt mellem himmel og jord, en faglig kultur med mulighed for indflydelse og en social kultur med masser af skæg og ballade," siger han. 

Den første opstigning mod overskud og et rutineret lærerliv kan inddeles i en slags behovspyramide, forklarer Steen Beck. Han har selv været gymnasielærer og er en af kræfterne bag det nye pædagogikum. Som han ser det, har nye lærere i starten allermest brug for tips og tricks fra kollegaer til at "overleve" i klasselokalet og tilpasse sig skolens miljø. 
"De har brug for nogle stilladser til at komme i gang med at gøre sig erfaringer," siger Steen Beck og peger på, at her kan en mentor være en basal støtte. 

I midten af behovspyramiden, når man har overlevelsesstrategierne på plads, får man brug for at lære om klasseledelse for at kunne bringe orden i det kaos, en broget elevskare fører med sig. I toppen af behovspyramiden melder lysten og overskuddet sig til at være proaktiv i forhold til undervisningen. Der opstår et behov for at tænke mere pædagogisk. Det får man mulighed for, når man kommer i pædagogikum, hvor man reflekterer over egen undervisning og får en bredere vifte af arbejdsformer til rådighed.
"Nye lærere i pædagogikum bliver sat på den interessante og vanskelige prøve at få dagen og vejen til at fungere, samtidig med at de reflekterer over, hvordan man kan undervise," siger Steen Beck.

Mentorer hjælper i gang
Gymnasieskolen har ringet til 10 gymnasier for at høre, hvad de typisk gør, når de får en nyuddannet lærer ud på skolen som årsvikar uden pædagogikum. Det viser sig, at alle skolerne knytter en mentor til den nyankomne lærer. Nogle steder hedder det bare tutor eller kontaktlærer.

Mentors job består i at hjælpe den nye lærer med at falde til socialt, praktisk og fagligt. Det kan være lavpraktiske ting som at udlevere nøgler og vise, hvor kopimaskinen står, eller hvordan man bruger Lectio. Det er også mentor, man kan gå til for at få hjælp til at fortolke bekendtgørelsen, tilrettelægge forløb eller tale om problemer, man måtte have med eleverne. Oftest er mentor en erfaren lærer med samme fag som den nyuddannede.

Nogle mentorer får 10-20 lønnede timer for jobbet som mentor, andre bliver ikke lønnet. På Gefion Gymnasium lønner de mentorerne.
"For mentor skal være én, man altid kan komme til uden at føle, at man belaster en kollega," siger vicerektor Annegrete Larsen.

På Aabenraa Statsskole opfordrer den netop tiltrådte rektor, Ole Daneved, til, at skolens mentorer er aktivt opsøgende over for den nye lærer i stedet for bare at stå til rådighed. For det er vigtigt, at de unge lærere får oplevelsen af, at de er ventede, at der bliver taget hånd om dem, og at man signalerer i introforløbet, at de må spørge om alt, mener han.

Unge lærere er for ambitiøse
Mange unge lærere mærker praksischokket, når de opdager, at de kun kan bruge deres faglighed til noget i gymnasiet ved at kombinere den med evnen til at formidle undervisningen.
"De unge skal udvikle en dobbeltkompetence. De skal både kunne deres fag og udvikle sig inden for det, men også lære didaktikken, for elevernes skæbner er afhængige af, om læreren kan formidle sin faglighed," siger Steen Beck. 

Alle de 10 skoler, Gymnasieskolen har talt med, nævner netop didaktikken som noget af det vigtigste for den nye lærer at fokusere på i starten.
"Nyuddannede, der kommer ud i gymnasierne, er tit for ambitiøse fagligt i stedet for at koncentrere sig om at lære at formidle og undervise. Man skal som ny lærer gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man aktiverer eleverne, for ellers lærer de ikke ret meget," siger vicerektor Per Andreassen fra Marselisborg Gymnasium. 

På Aabenraa Statsskole oplever man, at lærere, der kommer direkte fra universitetet, ofte giver eleverne for mange lektier for.
"Når man kommer fra et universitetsniveau, skal man lære at tilpasse det til et gymnasialt niveau og koncentrere sig om at lære at styre timen," siger rektor Ole Daneved.

Autoriteten skal løbes op
En anden del af praksischokket er mødet med eleverne. Pludselig skal man agere med en autoritet, som man måske ikke ved, hvor man skal hente henne, forklarer Steen Beck.
"Man kan have oplevelsen af ikke at føle sig særlig meget ældre end eleverne. Samtidig er det didaktisk udfordrende at undervise en broget skare," siger han.

Så både fagligheden og evnen til at lede klassen må i spil for at opbygge den nødvendige autoritet over for en mangfoldig elevskare med mange motivationsniveauer. 
"Man får sin legitimitet som autoritet fra en erfaring med at kunne styre rosset. Men også fra en faglig autoritet, fordi man kan give eleverne noget viden, som de synes er spændende, og som sætter læreprocesser i gang hos dem," siger Steen Beck.

Af de adspurgte skoler er 6 ud af 10 forsigtige med at give nye lærere 3.g-klasser. Det skyldes netop, at det er optimalt at have klassens faglige og sociale historik med, når man har ansvaret for egen og elevernes læring. 
"Fagligt kan de sagtens klare det. Men det er vores forventning, at en ny lærer vil være mest tryg ved at starte med en 1.g-klasse, som man kan føre op til 3.g," siger Per Andreassen, vicerektor på Marselisborg Gymnasium.

Lærerrollen anno 2011
Som ny lærer i dag bliver man sluset ind i en dynamisk skolekultur, som ikke længere har de stabile træk, som gymnasiet havde i det meste af det tyvende århundrede, påpeger Steen Beck.
"Så det er ikke let at sige, hvad de nyuddannede lærere skal socialiseres til," siger han.

Steen Beck forklarer, at man kan komme i et team, hvor de lærere, der skulle repræsentere traditionen, selv er i tvivl om, hvilken professionalisme de skal arbejde med i teamene. Det er på en gang frustrerende, fascinerende, interessant og forvirrende at være ny lærer i en ustabil skolekultur i udvikling, mener han.
"Nu skal man indgå i forskellige former for systematiske samspil, og det kan være en hård nyser for nye lærere, som har nok i at holde på hat og briller i forhold til eget fag," siger Steen Beck.

Den unge generation fylder også mere i gymnasieskolen end for år tilbage. Derfor kan man opleve som ny lærer at blive spurgt: Hvad skal dit bidrag til den her skoleudvikling være?
"De nye lærere får magt i positiv forstand, men det kan også være et pres at skulle gå forrest, hvor man i en klassisk tænkning ville blive taget imod og oplært," siger Steen Beck.

Fakta: Dem ringede vi til:
Marselisborg Gymnasium, Gefion Gymnasium, Aabenraa Statsskole (stx og hf), Københavns åbne Gymnasium, Grindsted Gymnasium, Nordfyns Gymnasium, Maribo Gymnasium, Helsingør Gymnasium, Vejen Gymnasium og HF og Aalborg Handelsskole (hhx).