"Vi mener, at aftalen er klar. Men hvis man ikke kan blive enige om det, så må vi have en faglig voldgift, og så må vi få den prøvet der,” siger Linda Nordstrøm Nissen, der er vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsen om spisepausen: "Vi har lavet en klar aftale"

Det er en udvidelse af overenskomstaftalen, hvis de 1.150 ansatte, der ikke har spisepause, skal have spisepause. Det fastholder Moderniseringsstyrelsens vicedirektør.

Overenskomstaftalen fra 2018 er helt klar omkring spisepausen - så meget kan Moderniseringsstyrelsen og GL og de øvrige fagforeninger for de statsansatte blive enige om.

Men her stopper enigheden - selve fortolkningen af aftalen skiller parterne. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) mener, at alle ansatte i staten med OK 18 har fået en overenskomstsikret ret til betalt spisepause.
Moderniseringsstyrelsen mener derimod, at det kun gælder de ansatte, der havde betalt spisepause før OK 18.
Derfor er der stadig cirka 1.150 ansatte på erhvervsskoler og gymnasier, som ikke har betalt spisepause, fordi ledelserne enten har afskaffet spisepausen eller nægter at indføre den. 

I slutningen af 2018 gik parterne hver til sit uden at finde en løsning, og CFU gjorde opmærksom på, at man forebeholdte sig retten til at anlægge en faglig voldgift.

Arbejdstagerne har en rigtig god sag, lød det før jul fra arbejdsmarkedsforsker og dr. scient. adm. Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC).

Læs: Arbejdsmarkedsforsker: "Lærere uden spisepause har allerede betalt for den"

Teksten i forliget er klar, derfor mener vi, at vi har en god sag.

Linda Nordstrøm Nissen, vicedirektør
Moderniseringsstyrelsen

Men det rokker ikke ved Moderniseringsstyrelsen. Gymnasieskolen.dk har talt med Linda Nordstrøm Nissen, der er vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.

Hvad er grunden til, at Moderniseringsstyrelsen står så stejlt på, at 1.150 medarbejdere ikke skal have de samme rettigheder som deres kolleger rundt omkring på skolerne?

“Vi står et sted, hvor vi mener, at vi har lavet en klar aftale ved OK 18, og den aftale står vi ved. Alle, der før OK 18 havde en betalt spisepause, har det også fremover. Det er vores opfattelse, at CFU vil udvide den til også at omfatte nogle skoler, der ikke havde betalt spisepause. Vi er ikke enige om, hvor vidt det er en udvidelse af aftalen eller ej.”

Forsøgt at finde løsninger
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve har udtalt, at arbejdstagerne har en god sag, fordi de ikke har fået kompensation for spisepausen. Hvad siger du til det?

“Den aftale, vi lavede ved OK 18, er, at alle, der havde en betalt spisepause før OK 18, også har det nu. Teksten i forliget er klar, derfor mener vi, at vi har en god sag.”

Bent Greve pointerer også, at en central overenskomstaftale er på et højere niveau end lokale aftaler. Det vil sige, at overenskomstaftalen “overruler” samtlige lokale aftaler, som man har fået til at fungere på den ene eller anden måde ude på skolerne. Hvad siger du til det?

“Statslige overenskomstaftaler er også rammeprægede aftaler, derfor er der mulighed for lokale løsninger. Det er vores opfattelse, at vi har lavet en aftale ved OK 18, som er klar, og det er vores opfattelse, at man nu forsøger at udvide den aftale. På de skoler, hvor man ikke havde en betalt spisepause før, er vi uenige om fortolkningen af forliget. Det er også derfor, vi har brugt efteråret på at forsøge at finde fælles løsninger og tilbudt fagforeningerne en udvidelse af aftalen.”

Bent Greve siger desuden, at det vil kræve et utroligt overblik, hvis forhandlerne skal kende samtlige lokale aftaler i forhandlingsrummet. Det, tror han, er umuligt. Er det sådan, I lægger op til, at det skal være fremover, når der forhandles overenskomster?

“Det er jo noget, som Bent Greve spiller ind senere. Vi sad faktisk nede i Forligsinstitutionen og forhandlede en ret klar aftale om, at de, der har en spisepause, fortsat skal have den.”

Vi kan sagtens se, at det er en udfordring for de skoler, der ikke havde en betalt spisepause.

Linda Nordstrøm Nissen, vicedirektør
Moderniseringsstyrelsen

Opmærksom på udfordringen
Men de ansatte i staten har jo fået lidt færre penge i lønpuljen end ansatte i regionerne og kommunerne, på grund af at de har betalt for spisepausen. Hvorfor skal de 1.150 lærere have endnu dårligere betingelser, i og med at de får færre penge i lønposen, samtidig med at de ikke får spisepausen?

“Jeg vil stadig sige, at de, der havde en spisepause, nu har en overenskomstsikret ret til spisepause. Der er ingen, der har fået forringet deres forhold. Vi har kørt lige ud ad landevejen og sagt, at alle, der havde en betalt spisepause, fortsat har den.“

Bent Greve og fagforeningerne forudser, at det bliver sværere at indgå overenskomstaftaler i fremtiden, hvis man ikke kan blive enige om fortolkningen af noget, som man har indgået i en sen nattetime.

“Vi har lavet en klar aftale, som vi står ved. Og det er ikke sådan, at der er nogen medarbejdere, der før OK 18 havde ret til spisepause, som ikke har den nu. Vi mener, at den aftale er klar. Men hvis man ikke kan blive enige om det, så må vi have en faglig voldgift, og så må vi få den prøvet der.”

Men er det ikke et dårligt signal at sende til de offentligt ansatte, at man laver sådan en undtagelse med de her 1.150  lærere, når alle andre får spisepausen?

“Vi kan sagtens se, at det er en udfordring for de skoler, der ikke havde en betalt spisepause, det er jo også derfor, at vi har forsøgt at finde en fælles løsning.”

I øjeblikket er CFU i gang med at udforme selve klageskriftet til voldgiftssagen.