Mod den yderste rand

Som ivrig læser af Gymnasieskolen har jeg konstateret en besynderlig retning i redaktionens brug af billeder. Det handler ikke om, at der skal benyttes propagandabilleder a la Stalin, men jeg kunne godt tænke mig, at billederne fremover måske blev lidt mere – skal vi sige – ‘neutrale’. For jeg bliver sgu i dårligt humør af at sidde og læse mit fagblad, når jeg bliver bombarderet med billeder af lærere eller elever, der tilsyneladende er på sammenbruddets rand – i hvert fald har de brug for nogle meget stærke piller for at komme videre i deres liv. Jeg har samlet et lille potpourri fra årets artikler. Her kommer den første billedtekst: “Hver 3. lærer: Jeg kan ikke længere stå inde for min undervisning” – efterfulgt af et billede af en elev, der er lige ved at stille træskoene hen over studiebordet. Eksempel nummer to: “En tredjedel af STX-elever står til at dumpe i matematik” – suppleret med et billede, hvor en elev står og hamrer hovedet ind i en tavle. Og hvad med denne her: “Fyrede lærere opsøger hjælp til karriereskift” – suppleret med et billede, hvor en lærer er brudt totalt sammen og sidder alene i et rum kun i selskab med en papkasse, der rummer hendes jordiske rester fra arbejdslivet. Den sidste, jeg har valgt, kommer her: “Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger”. Så er der vist også fuld plade, hvad angår alskens lidelser. Det tilhørende billede viser en kvinde, der krampagtigt holder om sit ansigt, mens et angstanfald af orkanstyrke stryger igennem hende. Så derfor min anmodning her til sidst: Kan redaktionen ikke skrue lidt ned for chokeffekterne, når der skal findes billeder i arkivet? Gymnasielæreres virkelighed er grum nok i sig selv!

Jan Havreland
VUC Holbæk

Svar på læserbrev

Kære Jan, tak for dit indlæg – og for din i øvrigt altid ivrige læsning af og syn på Gymnasieskolens produkter.

Du peger her på en problemstilling, der da ganske rigtigt kræver en balance, men som samtidig indeholder et paradoks. På den ene side skal vi, som du er inde på, passe på med ikke at fremstille jobbet som gymnasielærer som den rene elendighed; på den anden side afspejler de billeder jo en virkelighed, som en del af medlemmerne oplever – og netop forventer at kunne se i deres fagblad. Du skriver det selv i sidste linje af dit indlæg: Gymnasielærernes virkelighed er grum nok i sig selv!

Det er den virkelighed, vi som redaktion møder. Og derfor bliver nødt til at præsentere læserne for – for netop ikke at blive beskyldt for at konstruere en virkelighed, medlemmerne ikke genkender. Men som sagt – der skal naturligvis ­være en balance. Den er vi på redaktionen såmænd hele tiden opmærksomme på – om graden så er den rigtige, må i en vis udstrækning bero på en subjektiv bedømmelse. Vi forsøger i hvert fald at tilgodese både det positive og det negative, som udgør gymnasielærernes arbejdsliv.

Morten Jest
Chefredaktør