Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om et prisloft over deltagerbetalingen på gymnasiernes studieture og øvrige rejser.

Minister om prisloft på studieture: "Jeg synes, at 3.000 kroner er højt sat"

Alle slags rejser i gymnasiet bliver omfattet, når børne- og undervisningsministeren vil indføre et loft på elevernes egenbetaling. Der tegner sig et politisk flertal for forslaget.

Selvom mange gymnasierektorer har rettet en voldsom kritik af børne- og undervisningsministerens forslag om, at det kun må koste eleverne 3.000 kroner at tage på studietur, står Pernille Rosenkrantz-Theil fast på beløbet. 

”Jeg er umiddelbart ikke åben for at sætte det højere. Regeringens udspil er, at 3.000 kroner er maksimum, og jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er højt sat,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til gymnasieskolen.dk.

Har man flere børn, der går i gymnasiet på samme tid, er det mange penge, en familie skal sætte af, påpeger hun.

Ifølge ministeren kan gymnasierne ikke selv styre området, og derfor er et loft nødvendigt. Hun slår desuden fast, at det ikke kun er de almindelige studieture, der skal være omfattet af prisloftet. Det samme skal gymnasiernes øvrige rejser, for eksempel sprogophold eller ture for klasser med et særligt globalt fokus.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det blandt andet gymnasier med internationale linjer, der planlægger studieture, som løber op i cirka 15.000 kroner.

Vi bakker op om et loft, men har ikke lagt os fast på et beløb endnu. 

Astrid Carøe, gymnasieordfører
SF

Politisk opbakning
Regeringen ser ud til at kunne samle et flertal i Folketinget for et prisloft. Både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakker således op om forslaget.

”Vi er positive overfor at sætte et loft. Vi synes umiddelbart, at 3.000 kroner lyder fornuftigt, men har ikke lagt os endeligt fast,” siger Jakob Sølvhøj, der er ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten.

Den høje egenbetaling, der er på nogle studieture i dag, bringer eleverne i en ulige situation, og det skal der gøres op med, mener han.

”For os er det vigtigt, at der er lige adgang til uddannelse, og derfor må der ikke være en stor brugerbetaling,” siger Jakob Sølvhøj.

Samme melding lyder fra SF’s gymnasieordfører Astrid Carøe.

”Vi bakker op om et loft, men har ikke lagt os fast på et beløb endnu. Vi skal finde et niveau, så alle har råd til at komme med,” siger hun.

Astrid Carøe understreger vigtigheden af, at man lytter til skolernes erfaringer. Hun ser flere modeller for sig.

”Enten kan vi lave en grænse for hver enkelt rejse eller for, hvad den samlede udgift per elev må være.”

Forslaget møder derimod modstand hos blandt andre Venstre og Radikale Venstre, der er kritiske overfor den centralisering, de mener, der ligger i et loft fastsat på Christiansborg. 

”Jeg er enig i, at det er vigtigt, at alle elever kommer med på studietur. Men det løser man allerede fint ude på skolerne i dag, og derfor er der ikke brug for en central styring af det,” siger Anne Sophie Callesen, Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører.

Trængsel i Berlin
Bliver resultatet et loft på 3.000 kroner, er det slut med hovedparten af de studieture og øvrige rejser, gymnasierne sender eleverne af sted på i dag. Det vil svække elevernes internationale udsyn, lyder kritikken fra både Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Ifølge gymnasiets formålsparagraf skal vi give eleverne globalt udsyn, men det bliver svært. 

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Det vil blandt andet betyde et stop for studieture, hvor man besøger venskabsskoler i eksempelvis USA, Kina og Indien. 

”De 3.000 kroner skal både dække selve rejsen, opholdet, mad, entrebilletter og øvrig transport. Der bliver trængsel i Berlin og Rostock,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier. 

”Vi vil fortsat gerne tilbyde eleverne rejser med udveksling og kulturmøder, der udvider deres horisont. Ifølge gymnasiets formålsparagraf skal vi give eleverne globalt udsyn, men det bliver svært. Det bliver i hvert fald på en teoretisk måde, frem for i praksis,” fortsætter hun.

Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, er enig. Skal der indføres et loft, skal det være på omkring 5.000 kroner for de almindelige studieture, mener han. Men det vil ikke løse situationen omkring de frivillige ture, som mange erhvervsgymnasier i dag tilbyder eleverne, og som typisk er dyrere, påpeger Lars Kunov.

Det kan for eksempel være to-ugers rejser til Kina og Vietnam, hvor eleverne er indkvarteret og får undervisning på et lokalt universitet.

”For mange er det første gang, at de er på et længerevarende udlandsophold og udenfor Europa. Det er ikke alle, der kommer fra familier, hvor man tager til udlandet i ferierne. Opholdet klæder eleverne på personligt, fagligt og socialt. Så politikerne risikerer at ramme netop de elever, som de gerne vil hjælpe,” siger Lars Kunov.  

Mange erhvervsgymnasier har fonde, som eleverne kan søge, hvis de ikke har råd til disse ture. Vælger eleverne turene fra, er der alternativ undervisning på skolen, understreger han.

Det er ikke alle, der kommer fra familier, hvor man tager til udlandet i ferierne.

Lars Kunov, direktør
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Loft på mange skoler
Birgitte Vedersø har svært ved at se behovet for et centralt fastsat loft. Hun mener, at hovedparten af de almene gymnasier har ”styr på det” og henviser til en ny undersøgelse fra Danske Gymnasier, som viser, at hele 84 procent af landets almene gymnasier og hf-kurser allerede har en grænse for elevernes egenbetaling på de almindelige studieture på 4.500 kroner eller lavere.

”De almene gymnasier har allerede en stor bevidsthed om, at udgifterne skal holdes på et niveau, der ikke udelukker nogen,” siger hun.

Er der elever, der har svært ved at finde pengene, kan de få hjælp. Mange af de almene gymnasier har forskellige støtteordninger, så elever med en presset økonomi kan få råd til at deltage, forklarer Birgitte Vedersø.

I undersøgelsen svarer mange gymnasier da også, at alle eller næsten alle elever deltager i de almindelige studieture. Flere steder laver klasserne en hemmelig afstemning om rejsemål og pris. Stemmer to-tre elever nej, bliver der fundet et billigere rejsemål.

Skolerne kan ikke bidrage 
SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener ikke, at et loft er en for hård begrænsning af skolerne. 

Birgitte Vedersø og Lars Kunov understreger, at forældre og elever ofte bliver orienteret inden valg af studieretning, hvis der følger en særlig dyr studietur med. Men det er ikke godt nok, mener Jakob Sølvhøj. 

”Det er ikke rimeligt, at en elev må fravælge en studieretning af økonomiske grunde,” siger han. 

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil må den samlede udgift til en studietur eller en anden rejse godt overstige 3.000 kroner, men så skal det resterende beløb hentes på skolen eller andre steder.

”Vil man afsted på dyrere ture, står det skolerne frit for at finde pengene på anden vis,” siger hun.

”Men vi ved jo alle sammen godt, at skolerne ikke har økonomien til at kunne stå for resten,” lyder det fra Birgitte Vedersø.