I dag må vejlederne hos Studievalg Danmark kun give gymnasieelever råd om videregående uddannelser og ikke om vejen til at blive håndværker.

Minister foreslår ny kurs: Gymnasieelever skal også vejledes om erhvervsuddannelser

Landets gymnasieelever skal ikke kun have råd om de videregående uddannelser. Det siger uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Men det er uklart, hvem der skal løse opgaven.

Det er vigtigt, at landets gymnasieelever også får vejledning om erhvervsuddannelserne og ikke kun om de videregående uddannelser. Sådan lyder meldingen nu fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det er vejlederne i Studievalg Danmark, der i dag har opgaven med at vejlede gymnasieelever og færdige studenter om deres videre uddannelsesmuligheder. Men ifølge loven må de kun vejlede om de videregående uddannelser og ikke om erhvervsuddannelserne.

”Studievalg Danmark leverer i dag et vigtigt vejledningsarbejde på landets gymnasier mod de videregående uddannelser. Men nogle gymnasieelever efterspørger samtidig vejledning om erhvervsuddannelser,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen i en mail til gymnasieskolen.dk.

Ikke nødvendigvis Studievalg
Ministeren vil dog ikke på nuværende tidspunkt lægge sig fast på, hvem der skal tage sig af opgaven med at vejlede om erhvervsuddannelserne. Det kan være Studievalg Danmark eller i et andet regi.  

”Det er vigtigt, at eleverne er informeret om de valgmuligheder, de har, herunder hvor de kan få vejledning om erhvervsuddannelserne. Jeg vil derfor se nærmere på deres muligheder for at få det,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen, der ikke vil uddybe yderligere.

I dag er det både Vejledningsloven og Lov om Studievalg Danmark, der forhindrer eleverne på landets gymnasiale uddannelser i at få vejledning om erhvervsuddannelserne.

Det er vigtigt, at eleverne er informeret om de valgmuligheder, de har. 

Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og forskningsminister

Rektorformand: ”Supergodt”
Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier samt Danske Erhvervsskoler og -gymnasier har tidligere kritiseret reglerne og kaldt dem absurde og meningsløse.

I foråret sendte Danske Gymnasier sammen med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier et brev til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at få ændret lovgivningen. Men man nåede ikke at få svar, før folketingsvalget kom – og dermed nye ministre.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, glæder sig over Ane Halsboe-Jørgensens udmelding.

”Det lyder supergodt, at ministeren nu åbner for, at den vejledning skal være mulig,” siger hun og fortsætter:

”Vi ved, at der er unge, som gerne vil tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen, og de klarer sig generelt rigtig godt bagefter. Det er urimeligt, at de elever i dag ikke må få vejledning om erhvervsuddannelserne.”

Faglærte, der først har taget en studentereksamen, har større chance for at få job og tjener mere end faglærte, der ikke har gået i gymnasiet. Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde tidligere i år. 

Læs: Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre

Gavner de unge og samfundet
Både de unge og samfundet vil få gavn af ændringen, siger Birgitte Vedersø og peger på, at politikerne i flere år har ønsket, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, fordi der bliver mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden.  

”Det her er en måde at være med til at løse problemet på,” siger hun.

Jo færre instanser, jo nemmere er det for både de unge og os skoler. 

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Tomas Kepler, formand for GL, er enig.

”Det er vigtigt, at der bliver åbnet op for, at Studievalg må vejlede videre mod erhvervsuddannelser fra en gymnasial uddannelse. Der er kun positive gevinster ved det,” siger Tomas Kepler og uddyber:

”I en tid, hvor man taler om fremtidig mangel på erhvervsuddannede, er det ekstra oplagt at se de gymnasiale uddannelser som en del af løsningen og tillade den vejledning, man forhindrer i dag.”

Både Tomas Kepler og Birgitte Vedersø foretrækker, at det bliver Studievalg Danmark, som får opgaven.

”Jo færre instanser, jo nemmere er det for både de unge og os skoler,” siger Birgitte Vedersø.

”Problematisk stigmatisering”
Studievalg Danmark er enig i, at der er et problem med de nuværende regler og bakker op om en ændring.

”For nogle af de unge, som vi møder, er en videregående uddannelse ikke den rigtige vej. Den gruppe favner vi ikke, som reglerne er i dag. Vi vil gerne kunne fortælle om alle de veje, der er efter gymnasiet,” siger Mathilde Tronegård, direktør for Studievalg Danmark.

Vi påtager os gerne opgaven, hvis vi får ressourcer til det. 

Mathilde Tronegård, direktør
Studievalg Danmark

Hun kalder de nuværende regler for problematiske.

”For nogle er en erhvervsuddannelse det næste naturlige skridt efter gymnasiet. Men når vi ikke fortæller om erhvervsuddannelserne, kan nogen tænke, at det ikke er lige så legitimt og rigtigt som at vælge en videregående uddannelse. Den stigmatisering er problematisk, når vi ved, at en vis andel vælger en erhvervsuddannelse.”

Mathilde Tronegård har svært ved at se, at andre end Studievalg Danmark kan løfte opgaven.

”Vi påtager os gerne opgaven, hvis vi får ressourcer til det. Når vi i forvejen er ude på alle ungdomsuddannelserne og taler med de unge om videregående uddannelser, valg og tvivl, er det oplagt, at vi tager os af det,” siger hun.