Mentor gav en god start

Som uerfaren gymnasielærer er udfordringerne mange. For Kasper Kofoed Ljungdahl var det at kunne sparre med en erfaren kollega afgørende for en god start på Gefion Gymnasium.

Kasper Kofoed Ljungdahl står ved tavlen. Det er femte gang, han folder sig ud som lærer. Der er ro. Eleverne koncentrerer sig om den øvelse, de netop er gået i gang med. Pludselig rejser to 16-årige drenge sig op og begynder at danse. Fuldstændig umotiveret.
"Hvordan tackler jeg lige det her? Hvad er det bedste, jeg kan gøre nu," tænker dengang 22-årige Kasper Kofoed Ljungdahl, der i dag er 23 år og på andet år arbejder som årsvikar i fysik og naturgeografi på Gefion Gymnasium.

Larm og støj fra elever er blot en af de mange udfordringer, nyuddannede møder, når de bevæger sig ind i et klasselokale. Og usikkerheden omkring, hvordan man griber det an, vil langt de fleste lærere opleve. Derfor er Kasper Kofoed Ljungdahl glad for den mentorordning, de har på gymnasiet. Og han søger jævnligt rådgivning hos sin mentor og kollega, 38-årige Thomas Jørgensen. Sammen vender de forskellige situationer, som Kasper Kofoed Ljungdahl bliver udfordret af som ny gymnasielærer.

At lære at lære fra sig
En mentor er en kollega, der har solid erfaring som underviser, og som kender skolen, eleverne og rutinerne godt. Tanken bag mentorordningen er at hjælpe de nyuddannede bedre fra start. Mentorerne skal introducere årsvikarerne til stedet og hjælpe dem med at falde godt til. De nye lærere kan trække på deres mentorers erfaringer gennem det første skoleår.
"Jeg havde ikke noget pædagogikum eller anden pædagogisk indgangsvinkel, da jeg startede, så det sværeste var helt klart at lære, hvordan man lærer bedst muligt fra sig," siger Kasper Kofoed Ljungdahl. 

Her har Thomas Jørgensens råd og erfaring med at undervise været en stor hjælp. 
"Det var helt klart afgørende for, at jeg fik en fornuftig start i forhold til, hvordan man underviser ved tavlen, og hvordan man kan strukturere timen," siger Kasper Kofoed Ljungdahl.

For at erfare i praksis, hvordan man kan udføre sin undervisning, har Kasper Kofoed Ljungdahl fulgt Thomas Jørgensens timer. Ligesom mentoren har set nogle af Kasper Kofoed Ljungdahls timer. På den måde har de kunnet sparre om de problemer, som Kasper Kofoed Ljungdahl er stødt på. Og samarbejdet har fungeret godt.
"Vi har været ligeværdige, og mødet er foregået i øjenhøjde," siger Thomas Jørgensen.

Ud over didaktiske og faglige spørgsmål har mentoren og Kasper Kofoed Ljungdahl diskuteret, hvordan man opbygger autoritet. For eksempel har de talt om, hvordan man skaber ro i klassen, og hvor grænsen går for larm og pjat i timen. Sparringen er ofte forløbet sådan, at mentoren har spurgt Kasper Kofoed Ljungdahl, hvad han ville gøre i en given situation. For eksempel hvis en elev ligger henslængt over bordet og snakker med sidemanden. Herefter har mentoren fortalt, hvordan han selv reagerer i situationen, og hvordan man kan agere over for forskellige elevtyper.

Svært at være ny lærer
Thomas Jørgensens erfaring som mentor er, at nye lærere savner overblik og ofte føler, at de er bagud, fordi arbejdsbyrden er stor. De bruger meget energi på at få undervisningen til at hænge sammen og stiller høje krav til sig selv.
"Som ny lærer føler man, at man skal være forberedt ud i alle afkroge, når man skal ind og stå foran sådan en flok elever. Men når man har været igennem stoffet nogle gange, så er der ting, der hænger ved, og man lærer, hvad eleverne spørger om," siger Thomas Jørgensen.

Kasper Kofoed Ljungdahl kender godt følelsen af at skulle overskue mange nye ting og samtidig vise sit værd over for sig selv, eleverne og de nye kollegaer.
"Det har været meget svært at finde sine egne ben her det første år. Det har krævet en masse energi," siger han.

For eksempel har det været et stort arbejde at lære at lave undervisningsbeskrivelser for en klasse. Men han har især brugt kræfter på at lære at formidle pensummet.
"Det, der kræver tid og energi, er formidlingen. Så jeg tror, at det er en god idé som ny lærer at tage et år, hvor man kun underviser i sit fags kernestof. I stedet for at ville køre kernestoffet ud af en eller anden mærkelig tangent eller begynde at lave tværfaglige projekter," siger Kasper Kofoed Ljungdahl.

Gode kollegaer nedsætter stress
Ud over at være kilde til sparring og gode råd har mentoren også været Kasper Koe­foed Ljungdahls sociale ankermand på lærerværelset. Blandt andet inviterede Thomas Jørgensen ham til at spille bas i lærerbandet. Og det er utrolig vigtigt at blive introduceret til kollegaerne, mener Kasper Kofoed Ljungdahl.
"For man skal jo ikke søge personlige relationer med eleverne, så det betyder meget at få nogle gode relationer til kollegaerne," siger han.

Indføringen i skolens sociale kultur betød også, at Kasper Kofoed Ljungdahl på kort tid fik flere kollegaer at trække på fagligt.
"Det nedsætter stressfaktoren helt vildt, at man har fem gode kollegaer, der kan hjælpe en med at lave studieplaner, finde pensum og hjælpe med hensyn til de situationer, man kan komme ud for med eleverne," siger Kasper Kofoed Ljungdahl. 

Derfor er han glad for, at Thomas Jørgensen tænkte den sociale dimension ind i mentorarbejdet. 
"Hvis jeg havde haft en mentor, som ikke gik op i at introducere mig til det sociale liv, så tror jeg, at jeg havde haft en sværere start," siger Kasper Kofoed Ljungdahl.