Frans Andersen

Frans Ørsted Andersen mener, det er et ­problem, at drenge og unge mænd tabes på gulvet i skolen og på ungdoms­uddannelserne. Hvis drengene har svært ved at sidde stille, så er det ikke dem, som skal laves om, mener han.

Marginalisering af drenge i skole og gymnasium skal stoppe nu

Drenge og mænd klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet. Det er et kæmpe spild af ressourcer og talent, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, siger forsker Frans Ørsted Andersen.

Drengene er det svage køn i skolen og uddannelsessystemet. På stort set alle parametre klarer drenge og mænd sig dårligere fra første skoledag, til de måske en dag kommer på universitetet.

For eksempel viser en ny ulighedsundersøgelse fra Finansministeriet, at det at være en dreng i sig selv nedsætter sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse.

Hvis dit cpr-nummer ender på et ulige tal, er der en større risiko for at ende uden studenterhue eller svendebrev, end hvis du for eksempel er vokset op i et hjem med lav indkomst.

Frans Ørsted Andersen, som er psykolog og forsker på Danmarks ­Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet, mener, at vi som samfund spilder enorme ressourcer på, at halvdelen af en ungdom klarer sig dårligere end den anden halvdel.

“Det er et meget stort problem for samfundet, at halvdelen af eleverne i skolen er marginaliseret blot på grund af deres køn. Piger får bedre afgangskarakterer i stort set alle fag i folkeskolen, selvom karaktererne statistisk set burde være ligeligt fordelt,“ siger Frans Ørsted Andersen.

Piger er ikke biologisk mere egnede til at tage en boglig uddannelse end drenge.

Frans Ørsted Andersen, forsker
DPU

Han har forsket i drenge på kanten af skolen, uddannelsessystemet og samfundet i mange år. Og han har forsket i undervisning og pædagogik og studeret, hvordan noget undervisning tilsyneladende kan hjælpe ­drenge og unge mænd til at udfolde deres potentiale.

Studenterne er piger
Skævheden mellem drenge og piger i grundskolen fortsætter på ungdomsuddannelserne.

Når de unge bliver student, sidder 59 procent af studenterhuerne på hovedet af pigerne – og det er inklusive htx og hhx. Det skyldes både, at ­færre drenge begynder i gymnasiet, og at deres frafald er større.

“Piger er ikke biologisk mere egnede til at tage en boglig uddannelse end drenge. Derfor er det et problem for samfundet, at færre drenge end piger går i gymnasiet. Mange drenges evner og talent indfries ikke, og nogle af dem falder helt igennem ­systemet,” siger Frans Ørsted Andersen og nævner eksempelvis, at flere mænd ender i misbrug, kriminalitet og i fængsel.

Set udefra kan det virke, som om vi som samfund ganske enkelt har accepteret, at drenge bare klarer sig dårligere i skolen og i uddannelse. Det sker, samtidig med at politikere og eksperter igen og igen slår fast, at fremtidens arbejdsmarked for de ikke-uddannede kan blive som at hoppe fra den ene smeltende isflage til den anden, mens temperaturen stiger.

Frans Ørsted Andersen lægger ­ikke skjul på, at det er et meget komplekst problem, som har mange årsager. Han peger dog også på, at der findes løsninger og muligheder; dem vender vi tilbage til.

Drenge ikke mindre egnede
“Drenge er mere urolige og vilde i de små klasser. Drengene er mere umodne, når de begynder i gymnasiet. Pigerne er bedre til at passe deres ting og lave lektier.” Sådan lyder nogle af beskrivelserne fra lærere og eksperter i artikler, når man googler ‘forskel på drenge og piger i skole og uddannelse’.

Der kommer en masse drenge i skole, som ikke er dummere end pigerne, men som faktisk bliver det.

Frans Ørsted Andersen, forsker
DPU

Frans Ørsted Andersen peger på, at socialisering kan betyde, at der er forskel på drenge og piger i skolen og på ungdomsuddannelser, men han mener, det er forkert at tale om drenge som mere urolige eller umodne, underforstået at de så er mindre egnede til at lære og gå i skole og tage en uddannelse.

“Nogle drenge har tilsyneladende sværere ved at sidde stille og ­høre efter og lave det, som  læreren siger. Men så må vi se på, hvordan vi knækker det problem, frem for at vi skal prøve at presse drengene ind i et system, de ikke passer til. Der kommer en masse drenge i skole, som ikke er dummere end pigerne, men som faktisk bliver det, fordi vi ikke formår at indfri deres talent,” siger Frans Ørsted Andersen om mange af de drenge, som begynder i skole og derfra hurtigt kommer bagud på point i forhold til pigerne.

Frans Ørsted Andersen gentager, at der ganske enkelt ikke er en biologisk forskel på kønnene, som kan forklare, at pigerne får højere karakterer i gymnasiet, mens drengene har et større frafald.

“Man taler nogle gange om, at drengene er mere umodne end pigerne i gymnasiet, men selvom piger kommer før i puberteten end drenge, er der ikke noget biologisk belæg for, at drengene skulle klare sig dårligere i gymnasiet. Derimod kan socialisering have en stor betydning. Hvad er drengene opdraget til, hvad bliver accepteret i familien? Hvad gør de andre drenge, og hvad gør jeg selv? Tager jeg noter i timerne, laver jeg lektier? Og så videre og så videre. Modenhed handler også om opdragelse, og her kan der godt være en forskel i socialisering mellem drenge og piger,” siger Frans Ørsted Andersen.

Opdragelse er en forklaring
En del af forklaringen kan altså komme fra opdragelse og socialisering i familien og i samfundet, som igen er påvirket af vores historie og vores kultur. Frans Ørsted Andersen vil ­ikke afvise, at en del af løsningen ligger her, men han foreslår dog ikke, at vi venter på, at drengene bliver socialiseret til at passe ind i vores nuværende ­skole- og uddannelsessystem.

“Det er selvfølgelig en meget vanskelig opgave for institutionerne, ­fordi årsagerne til, hvordan drengene og pigerne klarer sig, er så komplekse. Men institutionerne må tage et ansvar for at ændre det, da vi ikke ­bare kan se på, at drenge og unge mænd klarer sig dårligere i skole og uddannelsessystemet.”

Han mener, at både ­folkeskolen, ungdomsuddannelser og videre­gående uddannelser i højere grad skal gribe fat i værktøjer, som allerede findes, og som mange også bruger.

“Undersøgelser og eksperimenter viser, at rigtig mange drenge, men ­også flere piger, bliver fanget af en mere problemløsende tilgang til undervisningen. I stedet for at tage fat i et emne med et curriculum, hvor man reproducerer viden og læring, kan man i stedet have en engineering-­tilgang,” siger han og uddyber:

“Eleverne skal designe løsninger og lave eksperimenter enten teoretisk eller som konkrete produkter. Det er nogle undervisningsprincipper, man kan hæfte op på uddannelses­filosoffen John Deweys principper om ‘learning by doing’. Det er en didaktisk tilgang, vi kan bruge i alle fag, og som ikke kræver, at vi skal gå over i et andet lokale.”

Som eksempel nævner han, at man kan lave en lyrikworkshop, som kan supplere undervisningen om danske digte.

“En engineering-tilgang kan bruges i alle fag, også de humanistiske. Den undervisningsform vil også gavne nogle piger, som måske kan komme lidt mere ud af den stressfyldte præstationskultur, de er en del af,” siger Frans Ørsted Andersen.

Både i grundskolen og i gymnasiet bliver der lavet meget anvendelsesorienteret undervisning, og problemløsninger inddrages i undervisningen. Er der i forvejen ikke rigeligt af den slags undervisning?

“Det er rigtigt, at mange skoler og ungdomsuddannelser bruger en didaktisk tilgang med ‘hands on’ og problemløsning. Men grundskolen har over mange år udviklet sig til at ­være meget traditionelt boglig, og der er meget undervisning, som handler om at læse tekster, svare på arbejdsspørgsmål og fremlægge noget i klassen,” siger Frans Ørsted Andersen.

Han har forsket i de såkaldte T-klasser, som var et begreb i den danske folkeskole fra 1959 til 1975. Her var der fra 7. til 10. klasse fokus på teknik blandt andet via værkstedsundervisning, men samtidig med et højt fagligt niveau i matematik. Klasserne samlede nogle af drengene, som havde svært ved at sidde stille i klassen.

“Det var en succes. Eleverne blev senere elektrikere, ingeniører og uddannet inden for andre lignende fag. Den slags tiltag mangler vi lidt i dag,” siger han.

Er det ikke en myte, at ­drenge er særligt interesserede i og ­bedre til teknik og naturvidenskab, og at de derfor skal være ­håndværkere og ingeniører, mens piger skal i ­gymnasiet?

“Jo, det er en myte, som drengene dog er socialiseret ind i – geografisk set nogle steder mere end andre. Den socialisering er dog også under opbrud. Men tilgangen til undervisning som i T-klasserne kan også bruges i andre fag,” siger Frans Ørsted Andersen. 

Men hvorfor skal vi lave skolen og uddannelserne om, når pigerne godt kan finde ud af det og klarer sig godt?

“I fremtiden kommer vi til at mangle en række uddannede medborgere på alle niveauer. Alene i forhold til klimaforandringer får vi behov for en masse uddannede, som kan arbejde med nye teknologier og løsninger. Derfor er det også ærgerligt, at vi har så mange mennesker, som er kørt af sporet og ikke får en uddannelse. Samtidig er der også mange piger, som betaler en høj pris på grund af præstationspres i uddannelsessystemet. Vi skal have et uddannelsessystem, hvor vi taber færre børn og unge,” siger Frans Ørsted Andersen.