Sophie Løhde, Flemming Vinther og Lars Qvistgaard

Maraton­forhandlinger og musketered

Overenskomstforhandlingerne begyndte i midten af december og sluttede mere end fire måneder senere. Sikringen af den betalte frokostpause og et stærkt sammenhold mellem de offentligt ansatte er en del af fortællingen om OK 18.  

Lettelsens suk
Innovationsminister Sophie Løhde (V), de statsansattes chefforhandler, Flemming Vinther, og formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard (til venstre), kom sammen ud fra Forligs­institutionen og præsenterede et forlig på statens område lørdag den 28. april om aftenen. Aftalen kom i hus få dage før den sidste deadline for forhandlingerne, og dermed blev en konflikt afværget. Den betalte frokostpause var det sidste, som faldt på plads. Aftalen betyder, at frokostpausen nu er overenskomstsikret. Flemming Vinthers brede smil skyldtes dog også, at det omstridte privatlønsværn blev afskaffet. Det var han med til at aftale med daværende finansminister Bjarne Corydon i 2015.

Gymnasielærerne strejker

Studenterhuen trykker
For første gang siden 1969 var gymnasielærere og akademikere på vej mod en konflikt. I flere store byer over hele landet blev der afholdt demonstrationer, og studenterhuer i pap fra GL med sloganet 'Respekt for den danske model' blev flittigt brugt.

Formand for Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen

Lærerne må vente
Det lykkedes ikke lærerne at få en arbejdstidsaftale i år. Anders Bondo Christensen, som er formand for både Forhandlings­fællesskabet for kommunerne og Lærernes Centralorganisation, måtte erkende, at det ikke var muligt at lande en arbejdstidsaftale denne gang. I stedet blev det aftalt at nedsætte en kommission, som blandt andet skal afdække, hvordan arbejdstidsreglerne under­støtter lærernes muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen. Mange folke­skolelærere var bagefter meget skuffede over resultatet, men Anders Bondo Christensen forklarede, at alternativet efter hans mening var en konflikt uden et resultat for lærerne. 

Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen

Formanden på talerstolen
“Vi ønsker at fastholde en betalt spisepause. Det skal være slut med ensidigt at fjerne goder med et pennestrøg. At fjerne frokostpausen er tyveri ved højlys dag”. Sådan lød det fra formand for GL Annette Nordstrøm Hansen, da hun talte ved en stor demonstration den 10. april på Bertel Thorvaldsens Plads tæt på Christiansborg i København.

FOA's formand Dennis Kristensen

Dennis Kristensen gik selv
Det var en dramatisk udvikling i overenskomstforhandlingerne, da LO-­forbundene med FOA i spidsen lavede en aftale for deres ansatte i regionerne den 25. april. Aftalen betød ikke en sikring af den betalte spisepause, og især FOA’s formand, Dennis Kristensen, blev beskyldt for at være illoyal over for den såkaldte musketered. Selv mente han dog, at aftalen med regionerne var den berømte første klat i ketchupeffekten. 

Demonstration foran Forligsinstitutionen

Nok er nok
Foran Forligsinstitutionen opstod der en en helt særlig kultur af offentligt ansatte, som mødte op dag og nat for at heppe på forhandlerne. Der blev drukket masser af kaffe og givet knus til højre og venstre mellem alle typer offentligt ansatte. Nina Palesa Bonde fra DJØF personificerede den nye bevægelse med sit ‘Nok er nok-råb,’ som nærmest er blev danmarkskendt. Selv kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, holdt en passioneret takketale for de engagerede demonstranter, da forliget for kommunerne endelig var faldet på plads.

Demonstration til OK18

På vej mod storkonflikt
For første gang nogensinde så det ud til, at alle grupper af offentligt ansatte ville komme i konflikt. Det betød også, at pædagoger, gymnasielærere, portører og mange andre offentligt ansatte samlede sig til demonstrationer flere steder i landet. Her er det i København den 10. april.

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard

Det ser svært ud
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard, som også forhandler på vegne af gymnasielærerne, havde til tider under overenskomstforløbet meget svært ved at tro på, at der kunne opnås et forlig på statens område. Flere gange gik forhandlerne hjem med oplevelsen af, at der ikke var noget perspektiv i at forhandle videre. En overenskomstsikring af frokostpausen var et ultimativt krav, og det lykkedes som bekendt til sidst.

Flemming Vinther chefforhandler for de statsansatte

Efterlader ingen tilbage
Flemming Vinther, chefforhandler for 180.000 statsansatte, blev ved med at understrege, at der skulle laves en aftale for alle grupper, og at muskertereden ville holde. Han har en fortid i forsvaret og har flere gange refereret til, at man ikke efterlader nogen i felten. Den slags bemærkninger gjorde ham også til en populær forhandler ude foran Forligsinstitutionen.

Offentlige ansatte går fakkeloptog i Aarhus

En fælles løsning
Den 10. april tændte gymnasielærere og andre offentligt ansatte fakler på Rådhuspladsen i Aarhus. Offentligt ansatte demonstrerede for en fælles løsning, som blev et meget brugt slogan under overenskomstforhandlingerne. 

Gymnasielærer til stormøde i Fredericia

Stormøde i Fredericia
Gymnasielærere sad side om side med 3F’ere, pædagoger og DJØF’ere og planlagde aktiviteter op til og under en eventuel konflikt. Den 22. marts mødtes ikke færre end 10.000 tillids­repræsentanter til stormøde i Fredericia. Tillidsrepræsentanterne Claus Lykkegård Due fra Rosborg Gymnasium og HF og Dorte Lind Damkjær fra Vejle Tekniske Gymnasium var to af dem.

Medlemsmøde for GL ude på skoler

Spørgsmål om konflikten
Den 7. marts varslede Finansministeriet lockout af 120.000 statsansatte. Inden da havde fagbevægelsen varslet strejker på en lang række arbejdspladser, heriblandt 19 gymnasier. Udsigten til strejker og lockout rejste flere spørgsmål blandt lærere og andre offentligt ansatte. GL var ude på flere skoler og fortælle om udsigterne til en eventuel konflikt som her på Stenhus Gymnasium den 12. marts.

Forligsmanden Mette Christensen

Forligsmanden - en sej kvinde
Den 72-årige forligsmand, Mette Christensen, har været den tavse hovedperson i de lange overenskomstforhandlinger. Medierne har ikke kunnet ryste et ord ud af hende, og ingen har vidst, hvad hendes strategi var for at få parterne til at blive enige. Hun nåede at udsætte konflikten to gange, hun indkaldte forhandlere fra kommunerne, når hun ikke kunne komme videre med statens forhandlere, og omvendt. I sidste ende lykkedes det hende at få parterne til at lande en overenskomst og dermed undgå en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked.