Manus Lovbog / Antikrist

Religion

Religionshistoriske hovedværker i uddrag

Manus Lovbog

Uddrag ved Esben Andreasen
Oversættelse og kommentarer ved Mikael Aktor

58 sider, kr. 100
Systime 2009

Friedrich Nietzsche:

Antikrist
Forbandelse over kristendom

Uddrag og kommentarer ved Esben Andreasen
Oversat af Arne Jørgensen

41 sider, kr. 100. E-bog. 25 kr.
Systime 2009

Den meget flittige skribent - Esben Andreasen - har igen begået udgivelser - her i Systimes serie »Religionshistoriske hovedværker«. Han har tidligere stået for to udgivelser i denne serie, og det forlyder, at der er flere på bedding. Et vældigt godt initiativ i forbindelse med fagets B- niveau.

E.A.s udgivelse af Manus Lovbog (i uddrag) er den første mere omfattende og sammenhængende udgivelse af dette skrift i Danmark. Bag disse uddrag ligger der velvalgte pædagogiske hensyn.

F. Nietzsche. Antikrist findes i andre udgivelser, men E.A.s uddrag heraf er (ligesom Manus Lovbog) omhyggeligt kommenteret med nødvendige data, der letter læserens vej gennem disse skrifter.

Det centrale i disse udgivelser er naturligvis selve analysen og fortolkningen af hovedværkerne. De introduceres med korte indledninger til værkets oprindelsessituation som skrift og set i den historiske kontekst. Udgivelserne forudsætter en grundlæggende viden om den religion eller filosofiske livsanskuelse, som pågældende skrift hører hjemme i.

Manus Lovbog giver et enestående indblik i hinduistiske samfund og religion i klassisk tid. Selvom skriftet ikke hører til gruppen af de mest hellige hindutekster - som Rigveda og Upanishaderne, er det den mest autoritative kilde til hinduernes samfundsindretning i klassisk tid og har derfor overordentlig stor betydning.

Lovteksterne beskæftiger sig med de fire oprindelige kaster. Efter myten om deres oprindelse følger vi de mandlige medlemmer af de tre øverste kasters ( de »To-gange-fødte«) vandring gennem de fire livsstadier med nøje angivelse af de ritualer, der omgærder de enkelte livsafsnit og de pligter, der er forbundet hermed. Udvalget fokuserer også på de specielle kongelige pligter, regler for ægteskab, lavkasterne, bodshandlingerne, og det afsluttende kapitel drejer sig om karma og samsara.

Selv om Manus Lovbog mest drejer sig om mænds etiske og rituelle forpligtelser, fremhæver F. Nietzsche i Antikrist Manus Lovbog for dens meget positive syn på kvinderne som eksempel på hinduernes værdighed og fornemhed i modsætning til kristenhedens syge mentalitet og samfund. Skurken til dette forræderi mod de naturlige instinkter i kristendommen er især Paulus og efterfølgende kirkefædre. Jesus af Nazareth ejede det fornemme instinkt, før han blev gjort til Frelseren for en depraveret kristenhed.

F. Nietzsche færdiggjorde sit manuskript til Antikrist i 1889, nogle få måneder før han endte i sindssyge, som han levede i indtil sin død i 1900. Skriftet bærer dog ikke præg af et sind, der er ved at gå på hæld. Der er en intellektuel spændstighed og utrolig kampånd i denne bogs sønderlemmende kritik af kristendommen. Bag dette forbitrede angreb mærker man et buldrende raseri fra et menneske, der var dybt ramt og plaget af kristenhedens syndsmoral. Hvor har han lidt!

Men der er form og struktur på dette raseri i bogen. Skarpe idehistoriske og filosofiske analyser og stringente argumentationer veksler med hånlige og sarkastiske formuleringer i en ekspressiv sprogstil. Et filosofisk og kunstnerisk klimaks. For eftertiden et enestående artefakt betalt med den nærmest ultimative personlige pris.

Men for læseren venter der en stor oplevelse. Nietzsches glitrende sprogstil har efter mere end 100 år stadig sin appellerende og inciterende kraft.

Hertil må der føjes, at det er en meget krævende tekst. Læseren kan nemt komme på gale veje, hvad tekstens receptionshistorie til fulde har vist. F.eks kan modsætningsordene: den syge »åndelighed« og de sunde »instinkter« nemt forlede læseren til at mene, at Nietzsches filosofi er biologistisk.

Men intet vil være mere forkert at mene. Hvad Nietzsche forstod ved »overmennesket« og »viljen til magt«, var bundet ind i samtidens kultur og sprog for nu at sige det meget enkelt. Et forhold, som Nietzsche selv udfoldede i sin sprogfilosofi. Der er således oplagte faldgruber i teksten, og læreren kommer på arbejde, når han/hun skal føre eleverne uden omkring disse. Det havde måske været en god ide, om E.A. havde givet en kort receptions- og virkningshistorie af Nietzsches­ filosofi i et efterskrift, ligesom han har gjort i Manus Lovbog og de to tidligere udgivelser.

Ud over til religion på B-niveau er bogen med sine analyser og argumentationer velegnet til samarbejde med filosofi. Med den omfattende virkningshistorie, som Nietzsches filosofi har haft for europæisk litteratur og civilisation, er den også oplagt til AT-forløb med dansk og historie.

Der er således rigeligt at tage fat på og tage stilling til for eleverne, som E.A. skriver i forordet, i et så provokerende skrift som Antikrist, og jeg vil blot ønske god fornøjelse. Hvem der bare havde haft denne oplevelse til gode?

Hans Jørgen B. Thomsen