Du er her
Uddannelsespolitik |
07. nov 2011

Made in Denmark

Niels Brock eksporterer uddannelseskoncepter til Kina og Vietnam. Det er en god forretning for skolen og et oplagt bud på det, Danmark skal leve af i fremtiden, siger direktør Anya Eskildsen. Men hun savner politisk opbakning.
Af: Tina Rasmussen

I 2000 eksporterede Niels Brock sit første uddannelseskoncept til udlandet. Mere præcist til et universitet i Shanghai. Siden har den københavnske handelsskole udvidet sit internationale samarbejde og har i dag over 1.500 elever på afdelinger i både Kina og Vietnam.

For direktør Anya Eskildsen er der ingen tvivl: Det gør lærerne og eleverne på skolens uddannelser herhjemme bedre. Det er en god forretning. Og så er det et oplagt bud på noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden.

"Der er enormt mange penge i det globale marked for uddannelse. I Australien er eksport af uddannelser landets næststørste indtægtskilde. De milliarder kommer vi aldrig nogensinde op på. Men der er helt sikkert et perspektiv, for det er et område, hvor Danmark har noget at byde på," siger Anya Eskildsen.

Et af hendes mål er netop at gøre noget, der ikke bare påvirker Niels Brocks situation, men Danmarks udvikling.

"De unge er det mest værdifulde, vi har i Danmark. Alt det, vi laver i uddannelsessektoren, bidrager direkte til Danmarks konkurrenceevne. Det er sjældent, at man taler om det på den måde, og det er ærgerligt."

For Niels Brock, der herhjemme både udbyder erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser, kortere videregående uddannelser og efteruddannelse, begyndte aktiviteterne i Kina med en række korte ledelses- og sprogkurser. Dialogen med skolens kinesiske samarbejdspartnere voksede, og ideen om et egentligt samarbejde tog fart.

"De var betagede af vores pædagogik og undervisningsformer og ville gerne lave et fælles program. At involvere eleverne i undervisningen, have fokus på det praksisorienterede og lære dem at arbejde i grupper er meget anderledes end den model, de er vant til," fortæller Anya Eskildsen.

Resultatet blev en aftale mellem Niels Brock og Shanghai Finance University om at udbyde bacheloruddannelser i Financial Management and Marketing Management, hvor det første hold studerende altså begyndte i 2000.

Lærerne bliver bedre
Siden har den danske handelsskole indgået aftaler med fem andre universiteter i Kina, og sidste år krydsede skolen endnu en landegrænse og startede et uddannelsessamarbejde i Vietnam. På alle uddannelsesstederne har Niels Brock sin egen afdeling. Uddannelserne foregår på engelsk. Omkring en tredjedel af undervisningen bliver varetaget af danske lærere, resten af lokale lærere, der har gennemført et pædagogisk kursus på Niels Brock.

"Vi gør det først og fremmest, fordi vi bliver supermeget dygtigere selv. De lærere, der har været ude at undervise i Kina, er blevet bedre pædagoger. Når man bliver rykket ind i en helt anden kontekst, bliver man klogere på, hvad der virker og ikke virker, og de erfaringer kommer med tilbage til klasselokalerne herhjemme," siger Anya Eskildsen.

Lærerne får desuden en kulturforståelse og et "globalt mindset", som de kan give videre til eleverne.

"Det er guld værd, fordi det ikke bare er noget, de har læst i en bog. Vi har en forpligtelse til at give eleverne de kompetencer, som de får brug for i den globale verden, og det kan lærerne, der har undervist i Kina, i høj grad være med til. Verden bliver mindre og mindre, og der er ingen af vores elever, der kan regne med, at deres nærmeste kollega i fremtiden sidder på kontoret lige ved siden af."

Ifølge Anya Eskildsen er der tale om henholdsvis kinesiske og vietnamesiske uddannelser med et dansk islæt. De er akkrediteret af myndighederne i de to lande, og hovedformålet er, at dimittenderne skal få arbejde eller læse videre i deres hjemland, hvilket langt størstedelen også gør. Men de får et tillægsbevis, der giver dem mulighed for at læse videre i Danmark eller et andet europæisk land.

Og faktisk går det rigtig godt for mange af dem, for eksempel er hele 95 procent af de studerende på Shanghai University of Finance and Economics blevet ansat i internationale finansielle virksomheder, inden de står med deres eksamensbevis i hånden.

God forretning
Niels Brocks målsætning er at fordoble det nuværende antal studerende i udlandet. Skolen regner især med at kunne udvide aktiviteterne i Vietnam, men har samtidig rettet blikket mod nye lande, blandt andet Brasilien. Men allerede nu er det, som Anya Eskildsen udtrykker det, en rigtig god forretning for Niels Brock at sælge uddannelser til udlandet.

"Ellers gjorde vi det ikke. Vi kunne ikke drømme om at lade skatteydernes penge finansiere et luftigt eventyr i udlandet. Det er ikke en forretning, der er så stor, at vi kan leve af den alene. Men hvis alle Niels Brocks uddannelsesområder var lige så rentable, så ville vi være en rigtig holden skole," siger hun og afviser, at det handler mere om at lave forretning end om at lave gode uddannelser. En holdning, hun af og til møder hos kolleger i uddannelsessektoren.

"Selvfølgelig tjener vi penge på det. Jeg gad godt se forsiden af Ekstra Bladet, hvis jeg hvert år brugte en million kroner på at uddanne kinesere og vietnamesere. Men for mig at se er det en fantastisk kombination. Der er god økonomi i det, og så er det den allerbedste efteruddannelse, lærerne kan få."

Selvom der bliver investeret ressourcer og tid på aktiviteterne i udlandet, vil uddannelserne herhjemme altid være skolens primære fokusområde, understreger hun.

"Det må man aldrig tage fejl af. Det, vi laver i Kina og Vietnam, er en nebengesjæft. Men det får stor bevågenhed, fordi der er et enormt perspektiv i det, og fordi det er noget, ingen andre gør."

Systemet skal rystes
Da Anya Eskildsen i 2000 som kun 32-årig blev konstitueret som direktør for den gamle købmandsskole, var den på fallittens rand, og hendes første opgave blev derfor at skabe orden i økonomien. Siden har hun bevist, at hun er langt mere end en "oprydder". Hun har stået bag en række tiltag, der har tredoblet antallet af spor og sat Niels Brock i førersædet for innovativ uddannelsesudvikling i Danmark. Eksempelvis lancerede skolen i 2006 landets første og hidtil eneste elitegymnasium. En satsning, der mødte hård kritik fra den øvrige uddannelsesverden. Siden er det fra grundskole til universitet blevet helt legitimt at tale om, at nogle elever og studerende er bedre begavede end andre og derfor har brug for ekstra udfordringer.

Anya Eskildsen lægger ikke skjul på, at en del af hendes mission er at ryste systemet og udfordre den måde, man tænker uddannelse på.

"Jeg synes, det er vores forpligtelse at gøre tingene på en anden måde. Jeg følger ikke bare en melding om, at det nu er den her bekendtgørelse, der gælder. Fint nok, at det er udgangspunktet. Men hvad er det, der egentlig er brug for? Hvad kan vi gøre for at få tændt lys i elevernes øjne?"

Også arbejdet med at eksportere danske uddannelseskoncepter til udlandet må siges at høre til i kategorien "nytænkning". I hvert fald er Niels Brock en af de eneste skoler herhjemme, der gør det.

Det undrer Anya Eskildsen. Hun så rigtig gerne, at flere danske uddannelsesinstitutioner krydsede landegrænser.

"På Niels Brock er vi ikke i særklasse begavede eller har særligt unikke uddannelser. Men vi er nok lidt flabede og bliver ved, selvom det er op ad bakke. Den evne er nødvendig. Man skal helst blive tændt af, at tingene ser umulige ud," lyder det fra Niels Brock-direktøren, der gerne deler ud af sine internationale erfaringer.

Kun skåltaler
Men skal det lykkes for flere danske uddannelsesinstitutioner at eksportere uddannelseskoncepter til udlandet, er der brug for politisk opbakning, understreger Anya Eskildsen. Den mangler i dag, lyder kritikken.

"Når jeg er i konkurrence med australske, amerikanske og engelske universiteter på det globale marked for uddannelse, er det tydeligt, at de i høj grad har politisk opbakning. De har relevante folk fra det ministerielle niveau i ryggen, og der er en følelse af, at man er på samme hold og har en fælles mission. Jeg savner politisk vilje og opbakning i Danmark. Her bliver det ved skåltalerne," siger Anya Eskildsen.

"Vi skal ikke tro, at vi er Harvard University. Hvis vi skal markere os på det her marked, skal vi have lov til at være lidt hurtige og frække. Vi skal være den lille motorbåd, hvor Australien og USA er kæmpe supertankere. Men vi mangler opbakningen til at være det."

Som eksempel på, at den manglende opbakning fra politisk hold har konsekvenser, nævner hun, at Niels Brock i det sidste par år har arbejdet på at etablere et dansk universitet i kinesiske Chongqing, der er verdens største by med 34 millioner indbyggere. Tanken var at gøre det i samarbejde med en række andre danske uddannelsesinstitutioner, så der både kunne udbydes merkantile, tekniske og sundhedsfaglige uddannelser. Men selvom både Ingeniørhøjskolen i København og Professionshøjskolen Metropol er positive over for ideen, er planen indtil videre lagt i skuffen.

"Skal den føres ud i livet, er det nødvendigt at have politisk assistance - og den er der ikke," siger Anya Eskildsen, der efterlyser klarere regler på området, en mere fleksibel lovgivning og tydelige politiske udmeldinger.

Hun ser ikke kun et stort uudnyttet potentiale i eksport af uddannelser, men også i mange andre dele af den offentlige sektor og håber, at hun med initiativerne på Niels Brock kan være med til at bane vejen for systemeksport som et nyt strategisk indsatsområde for Danmark.

"Jeg mener, at der ligger et enormt perspektiv i at kommercialisere kernekompetencerne og den knowhow, der er opbygget i den offentlige sektor gennem årtier."

Eksempelvis kan det danske velfærdssystem blive en forretning, hvis man "knækker det op i mindre bidder", vurderer hun.

"Sådan indretter man boliger til ældre, sådan uddanner man plejepersonale, sådan holder man de ældre aktive. Der ligger en åbenlys indtjeningsmulighed, som bare kræver, at der er nogen, der åbner den dør. Jeg fatter ikke, at vi ikke for længst er kommet i gang. "

 

OM ANYA ESKILDSEN
Født 1968, student fra N. Zahles Gymnasieskole 1987, cand.polit. fra Københavns Universitet 1994. Har undervist i national- og driftsøkonomi og erhvervsret på Roskilde Handelsskole 1994-1997. Blev uddannelsesleder på Niels Brock Handelsskole i 1997, under­direktør 1.januar 2000 og konsti­tueret direktør sommeren samme år. Det var hun i et år, hvorefter hun blev vicedirektør. Siden 2004 har hun været administrerende direktør. Hun er gift med Ernst Eskildsen, chef for kunderelationer i Aarstiderne. Parret bor i Greve Strand og har tre børn på 18, 21 og 23 år.

Niels Brock rykker østpå
Niels Brock har i dag samarbejdsaftaler med fem universiteter i Kina og et universitet i Vietnam. Der er på nuværende tidspunkt 1.500 studerende.

Shanghai Finance University: "Joint college educational programme" siden 2000. Udbyder baceloruddannelser i Financial Management and Marketing Management.

North-East Normal University i Changchun: "Joint college educational programme" siden 2002. Udbyder bacheloruddannelser i Financial Management og Marketing Management.

Rizhao Polytechnic: Samarbejde siden 2008 om korte videregående uddannelser i Logistics og Service Management.

Beijing Union University: "Joint college educational programme" siden 2009. Udbyder bacheloruddannelser i Marketing Management.

Wenzhou University: Er i år begyndt at udbyde en bacheloruddannelse i International Sales and Marketing Management.

Foreign Trade University (har campus i både Ho Chi Minh City og Hanoi): Har siden 2010 udbudt en bacheloruddannelse i International Financial Management and Services.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.