Artikel
Lovforslag: Højst 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium
Mattias_Tesfaye-Fotograf_Steen_Brogaard

Lovforslag: Højst 30 procent elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium

Socialdemokratiet stiller nu beslutningsforslag om, at højst 30 procent af eleverne på et gymnasium har anden etnisk baggrund end dansk.

Der skal skrides politisk ind for at få en mere lige fordeling af elever med udenlandsk baggrund og etnisk danske elever.

Socialdemokratiet forsøger nu at få et lovforslag stemt hjem i Folketinget, som sætter et loft på 30 procent elever med udenlandsk baggrund. Og reglerne skal træde i kraft allerede fra næste skoleår.

Socialdemokratiet foreslår konkret, at undervisningsministeren får mulighed for at pålægge et fordelingsudvalg, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på gymnasier ikke væsentligt må overstige 30 procent. Det skal ske efter en indstilling fra regionen.

De 30 procent gælder for første- og andengenerationsindvandrere.

“I Høje-Taastrup ser vi, at elever med udenlandsk baggrund går på det samme gymnasium, mens etnisk danske elever tager på gymnasier i Roskilde og København. Hvis vi ikke vil have, at vi i Danmark lever og uddanner os adskilt, så må vi gøre noget nu,” siger Mattias Tesfaye (S), som er medlem af Folketingets Undervisningsudvalg og har stillet forslaget sammen med Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind.   

Nye regler udskudt
Socialdemokratiet har været stærkt kritiske overfor, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) for et år siden udskød at lave nye regler for fordelingen af tosprogede elever. Og utilfredsheden er ikke blevet mindre af, at spørgsmålet nu er havnet i regeringens arbejdsgruppe for parallelsamfund og først bliver behandlet i 2018.

Læs: Ny fordeling af tosprogede elever udskydes endnu et skoleår

Lærere ønsker handling
Men nu tager Socialdemokratiet sagen i egen hånd og fremfører et beslutningsforslag i Folketinget.

Fordelingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk på gymnasierne er blevet debatteret meget i de seneste par år. Langkaer Gymnasium i Aarhus har i løbet af nogle få år fået et flertal af elever med anden etnisk baggrund. Flere gymnasier på den københavnske vestegn oplever den samme tendens. På flere gymnasier har både lærere og rektorer opfordret politikerne til at skride ind over for udviklingen.

Læs: Opråb fra Høje-Taastrup: Skævdelingen af elever skal stoppe nu 

Undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj mener også, udviklingen er problematisk, men han kan alligevel ikke støtte lovforslaget.

“Vi kan ikke have et system, hvor elever bliver afvist ved et gymnasium på grund af deres etnicitet,” siger han.

Han mener i stedet, at problemet skal løses med skoledistrikter og et kapacitetsloft, der forhindrer skoler i udvide, så de eksempelvis trækker etnisk danske elever væk fra lokale gymnasier.

Mattias Tesfaye forstår ikke Enhedslistens argument. Han påpeger, at som det er nu, så bliver elever med anden etnisk baggrund end dansk i praksis afvist fra at komme i gymnasier, de ønsker.

“Jeg taler med unge med udenlandsk baggrund fra Brøndby Strand, som ønsker at gå på gymnasier, hvor der er flere etnisk danske elever og færre piger med tørklæder. Men de kan ikke komme ind på de gymnasier på grund af afstandskriteriet,” siger Mattias Tesfaye.

For at få lovforslaget stemt igennem i Folketinget uden om regeringen kræver det et ja fra Dansk Folkeparti.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra partiets gymnasieordfører Marie Krarup.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater